Vores vigtigste ven, ha! Den får os op om morgenen, og vi ville ønske, den var mere handy, så vi kunne have den med på ferie. Så glade er vi for den, og de bønner vi kommer i.
Jeg gik igennem et helt studie uden at drikke kaffe, ikke en eneste kop. Trods lange uni-dage med dårlig luft i lokalerne og alt for mange stumfilm at kæmpe sig igennem – ikke en eneste kop sort guld. Kaffe mindede mig mest om voksenånde, lørdagsberlinger og håndværkere med ost. Jeg kunne slet ikke se, hvad det skulle til for. Men. Så kom jeg i praktik på aftenshowet som en del af min afslutning på Talentholdet, og så skulle jeg pludselig møde omkring klokken 07.00, og da alle andre drak kaffer, så bestilte jeg min første. En stor latte med ét skud espresso og alt for meget mælk, hehe… Det er måden at lære det på, hvis ellers man gider lære. Siden har jeg skaleret
Kort tid efter købte vi vores egen første kaffemaskine – det var en espressomaskine fra Delonghi, meget lig denne her. Den var semi-automatisk, så vi skulle selv kværne bønner, lave espressoen og så selv skumme mælk for så at hælde det hele sammen til en kop, med eller uden latteart. Mest uden, for det er en kunst i sig selv, som vi ikke heeelt mestrede. Men det var en stor fornøjelse, og klart sådan jeg gik fra at smage den første latte til i dag at drikke cortado. En dobbel espresso med lige dele varm mælk og kaffe. Min favorit. Det var fedt at lege med det, købe ordentlige bønner osv.
Vores første Delonghi var en rigtig fin begyndermaskine – den kostede ikke alverden, ordentlige espressomaskiner er dyre, I tell you! Den var et godt førstebekendtskab.
Men. Sidste år opgraderede vi til en mother*** af en maskine. Moderen af fuldautomatiske kaffemaskiner, hehe… Det er en Delonghi Primadonna Exclusive. Seriøst, en krabat. Den kan alt. At den er fuldautomatisk betyder, at den selv kværner bønner og laver hele arbejdet for dig. Du skal bare trykke på én knap. Det er slet ikke ligeså sjovt at lave kaffen, MEN det er så meget nemmere, det går hurtigere og der er meget mindre opvask efter hver kop. Kaffebrygningsprocessen kan være så hyggelig, men den er også tidskrævende en travl morgen, hvor kaffen bare er vigtig at få ned. Eller når vi har gæster – det går så meget hurtigere nu. Jeg savner egentlig ikke at fedte med det, og jeg kan stadig skumme mælken med damp og lave latteart – i teorien i hvert fald, jeg har stadig ikke mestret teknikken.
Men den kan lave det hele; americano (espresso med varm vand tilført), latte, cappucino, espresso, cortado, endda varm chokolade. Det har vi ikke lige prøvet. Det er virkelig en god maskine, virkelig. Men det er også en sjat penge. I den lidt mindre skala er denne her også en mulighed.
Men en god kaffemaskine er en investering. Den første vi havde, som var i den billige ende for en espressomaskine, den tabte altså tryk og måtte til reparation to gange. God begyndermaskine til at finde ud af, om man er til espressoshowet eller ej, men ellers vil jeg sige, at man skal smide lidt mere. De der store espressomaskiner, de har på diverse kaffebarer, de koster typisk fra 35.000 og opefter! Det er slet ikke der, vi er, men bare for at sige, at det er dyrt kram.
Og hvad vi så kommer i? Jeg tegnede for et år siden abonnement på Coffee Collectives espressoforsending. Genialt koncept, for så kommer bønnerne i min postkasse. Før havde vi altid lidt stress over at nå ind forbi Torvehallerne, inden vi løb tør. First world problems. Men fordøm den der tog den sidste kop lige op til lukketid!
Vi startede med at køre 14-dags abonnement, men det kunne vi ikke nå at drikke. Nu får vi tre poser om måneden, og det er perfekt. I kan se mulighederne HER.
Der findes virkelig mange bønneleverandører, men vi har kørt Coffee Collective i årevis (Kieni espressoen er min favorit, super frugtig og smagfuld). Det kunne være lidt sjovt at prøve noget andet også, hvis I har tips til gode espressobønner? Vi køber til tider også med hjem fra ferier, fx fra Monmouth i London, som vi har lært at kende gennem min svigerinde og mand, der har boet derovre.
Vi har faktisk også gear til at lave drip coffee, hvor man hælder kogende vand over kaffe i filter i cirkulære, forsigtige bevægelser. Men, det glemmer vi at lave. Det er lidt for nemt bare at bruge den store maskine. Det kræver også en anden kaffe end espressoen, og så bliver vi lidt økonomiske om ikke at købe for meget forskelligt.
