Godaften søde piger,
Ser I Historien om Danmark? Det er simpelthen det flotteste TV, jeg længe har set. Jeg kan godt huske at have hørt kolleger tale om produktionen – det har taget laaang tid at lave serien. Men manner, det er også en stor fornøjelse at se det. Hver søndag, en ny tidsperiode fra vores fælles historie. Vi lapper det i os, også lige nu fra sofaen.
Vi er for nu færdige med gården – hvis I har set min instastory, så har vi klippet efeu ned hele dagen. Det blev til en hel rulle affaldssække. Det er noget værre, standhaftigt noget, altså. Et svineri. Virkelig beskidt arbejde. Men vi er næsten i mål!
Så har vi plantet, vi har pakket gamle planter ud af vinterhi, vi har fejet, fået det lille cafésæt op af kælderen. I løbet af de næste dage skal vi have boret wire ind i muren, så blåregnen har lidt hjælp AND THEN we’re done. For nu altså. At have gård eller have er et evighedsprojekt. Men lige nu; kage og fødderne op og fjerner. Og computertid!
For kort bemærkning i hvert fald. Om lidt skal jeg i seng. Jeg er inviteret ind på P4 København klokken 07.00 i morgen tidlig til at tale om fertilitetsbehandling. Jeg er på ca. 07.15, hvis I vil lytte med, men det betyder også mega tidlig afgang herfra. Så er hverdagen igang, ikke?
Her er lidt glimt fra den sidste uges tid.
Pandekage i solen i Val d’Isère – fra byens eftersigende bedste pandekagested Grand Marnier. Jeg syntes, det var lidt sløvt med crêpe-indtaget, så med fyrre minutter til afgang mod lufthavnen, nåede jeg lige ned og smide syv euro for en perfekt blanding smør, hvedemel, sukker, chokolade og banancreme.
Og så en lille bitte smule ulden pink til i onsdags – ikke mit stærkeste #pinkonsdag-outfit, men jeg havde pakket efter sne og kulde. Masser af uld. Jeg fik så 20 grader og sol, hehe… I overmorgen tager jeg revanche. Det er efterhånden blevet en ting med den pink onsdag, så jeg lægger pres på mig selv
Man kan næsten høre roen for sig, ikk’?
Sød og tilfreds skiløber – det gjorde ham godt. Minus solforbrændinger, hehe, blege mand
Og så kom jeg hjem lige i tide til at høre Sean Da Paul i Vega, som jeg havde købt billetter til sammen med kolleger for hundrede år siden. Han leverede (sammen med Nik&Jay) soundtracket til min folkeskole og gymnasietid. Elsker uden skam i livet denne her og denne her. Og selvfølgelig den med Beyoncé… Og Blu Cantrell. Som jeg i øvrigt var lidt skuffet over, han ikke spillede. Men jeg ved godt, han kun var featuring på nummeret. Det er bare så godt! D
en sygeste fest-danse-koncert, jeg længe har været til. Min tid som zumbatype indtjente sig lige dér på Vegas rom-og-cola klistrede gulve.
Croissantklubben (Emse + AC + vores mænd) har en lille tråd på Insta, hvor vi sender billeder af mere eller mindre ligegyldigheder til hinanden. Croissanter frisk fra ovn; et fattigt forsøg på at finde tilbage til Frankrig efter hjemkomst.
Sød mand, fint bryllup i lørdags
Endnu sødere kage og med fin og simpel pynt
Bryllupper er verdens bedste fest.
For alle tvivlere. For alle der siger; “ej, det er ikke mig at blive gift”. Din beslutning. MEN. Du går glip af dit livs FEDESTE fest – ingen 30-års, 50-års eller virkelig fed 18-års, inklusiv fri bar, kan måle sig. Og jeg har været til mange slags. Man kan gøre det på så mange måder med alle slags pengepunge, sådan et bryllup. Det vigtigste er selvfølgelig, at man har fundet ham eller hende, man vil gifte sig med. Så kommer resten. Jeg har bare aldrig været til et dårligt bryllup, aldrig! Alle vi andre går endda småforelskede derfra.
Skulle være blevet blomsterbinder eller arbejde på en planteskole. Så kunne jeg smile sådan der hver dag. Det kan nåes endnu!
Resultatet so far i gården efter dagens arbejde – blåregn i. Planter ud. Havesæt op. Kom sol, kom kaffe og kage på bordet.
Og indtil da, så må vi indtage det indenfor. Gulerodskage og kokosmakron, delekager. Og vores marokkanske puf
Sidste afsnit af Girls… Nooo
Jeg udskød at se det i flere timer, fordi jeg vidste, det var slut på den anden side. Jeg kommer til at savne dem. Især Shosh, min yndlings-girl Lidt irriterende, hurtigtalende, neurotisk, modig, mega sjov.