Sidste uge var den skøreste uge, jeg længe har haft. Den trak i tusinde retninger. Vi startede for alvor op i fertilitetsbehandling, og den har gjort mig helt ør. Jeg er sindssygt træt og sover lur, hvis jeg kan slippe af sted med det. Jeg har kastet op, haft ondt i maven, tudet helt vildt over den der morgen-sprøjte, der er så tyk, at den skal jawes i maveskindet for at komme ind. Jeg føler mig, og er i øvrigt, oppustet og ikke særligt meget på toppen.
Det var alt det kedelige. For på plus siden har jeg også spist fastelavnsboller i et væk, besøgt min farmor, haft pailletter på en hel dag på arbejde, set Melodi Grand Prix (er I tilfredse?? Jeg kunne godt have tænkt mig Anja synge sang nummer 1 – det havde været den bedste kombination). Og så har I givet mig den største og mest kærlige feedback nogensinde på mit indlæg om barnløshed. Der er kommet rigtig mange nye til – og ligeså kærligt velkommen til jer. Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at det er noget af det mest meningsfulde, jeg har skrevet. Kors, hvor er jeg glad for, at det blev taget så flot imod, og at I måske også føler, I har et sted at læse trøstende ord blandt de mange søde kommentarer.
(dress – Mads Nørgaard AW16 // boots – R. M. Williams)
Pailletter i mit fredags-work-to-dinner-outfit <3 Jeg har følt mig helt ved siden af mig selv og ikke særlig together den sidste uge, og det måtte der pailletter til at rykke ved. Jeg var sgu lidt i tvivl, om kjolen egentlig var en bluse på mig og mine storkeben, haha! Men hvad pokker, så har jeg måske givet nogen oplevelse.
Hvis ikke man får blomster af nogen, så kan man jo bare købe dem selv. Og selv bestemme hvilke. Og måske endda betale dem på fælleskortet. Hæhæ… En buket franske anemoner, tak! I øvrigt “serveret” i en bryllupsgave af en smuk vase fra to gamle veninder. Den glæder mig.
Jublen, når en plante skyder et nyt blad – mine fellow plantevenner, I ved, hvad jeg taler om, haha! Min monstera på badeværelset har skudt TO nye blade på halvanden uge. And it makes me proud! Noget gror på matriklen – vi udvikler herhjemme en sær humor omkring det her fertilitetshalløj. Det, tror jeg, er lidt en nødvendighed. At vi kan grine af det hele.
Lørdagens fastelavnsbolle – nu har jeg smagt Brugsens, Meyers, Lagkagehusets og Andersen Bakery – og det er den sidstnævnte, der vinder, hvis I spørger mig (og I ellers foretrækker gærbollen, som jeg). Den er helt luftig, relativ tynd i bollen og fyldt med vaniljeprikket creme. M-hm-m-hm…
Det er sådan, vi ofte arbejder herhjemme. Vi sidder med computeren på spisebordet. En mops kommer hen og kradser beslutsomt på låret, sætter sig ned på numsen og kigger indigneret op på os – for ligesom at markere, at det da er mærkeligt, at hun ikke allerede er placeret på vores lår. Sådan kan man åbnebart føle sig forbigået. Og så må hun jo op, og tre minutter senere sover hun, og vores tastaturarbejde er noget mere besværet. Men det er sødt <3
Det slår mig i dette sekund, at jeg mest har spist ting i brødform denne weekend, haha! What a beautiful weekend! Pizza fredag hos Agurken, hjemmelavet pizza i går. Fastelavnsboller fredag, lørdag og søndag. Dej, dej, dej <3
En hel regnbue på Gl. Kongevej på regnvejrsgåtur
Tøndeslagning på min barndomsvej i Fredensborg i weekend. Først en tønde for dem under fire år, så en tønde for børn over fire år, så en tønde til de voksne damer, så en tønde til de voksne mænd. Det tog godt halvanden time, men det var hyggeligt! Jeg kom til at tænke på at være barn og udklædning. At sidde på et nedslået toiletbræt mens min mor lægger blå øjenskygge, så det hiver lidt i mit øjenlåg, da jeg skulle være prinsesse. Eller min far, der sprayede mit hår irgrønt og gav mig læderjakke på (for så er man klædt ud som rocker, ikke? Haha!). Det er altså gode minder – at mindes mine forældre bakse med mere eller mindre opfindsomme kostumer til mig som barn.
… Og lidt flere fastelavnsboller fra tøndeslagning i går!
Chris’ sindssyge kage i fredags. Den var så åndssvagt god. Nøddebund, frugtskum, mørk chokolade og bær. Så det løber i munden på mig igen – opskriften er her.
Jeg opdagede lige denne her fine gavl i lørdags, på en bygning jeg er gået forbi tusinde gange. Jeg ved ikke om den var ny, men jeg har aldrig set den. Noget så fin – og det minder mig om (hvis ikke jeg ser helt forkert), at Sakura-sindssygen nærmer sig.
GOD mandag!