(billede fra en vidunderlig ferie på Bornholm i sommer, her på Kadeau)
Jeg er rigtig ked at, at jeg kommer hjem og giver jer sådan en sløv start på bloggingen. I har glædet jer, og det har jeg den undelynemig også. Det har kriblet i mine fingre i tre uger for at komme til at skrive. Jeg har været desperat for at få fingrene igang, og ærgret mig blå og gul over, at jeg ikke har haft min computer med. At skrive er blevet en kæmpe del af mig, og jeg er helt og holdent afhængig. Ikke kun for at give jer små bidder, men også for mig selv. Jeg skriver og processerer. Så jeg har så mange tanker, der gerne vil ud, og nu kommer de det også snart. For i går aftes afleverede jeg eksamensopgave, som har naget mig siden vi kom hjem. Nu kan jeg bruge min tid på at skrive noget sjovere ord!
Men lige i dag der handler det om én mand. Nemlig min kæreste. Manden med de rareste øjne, flotteste kragetæer, blødeste hår, bedste skæg, smukkeste sind. Han fylder i dag 30 år, og efter at have brugt et par år på at panikke lidt ved tanken (nogen dage noget mere panik end andre) så er det endeligt. Og han er flottere end nogensinde. Hvem havde troet, at jeg var til ældre mænd? Ja, jeg føler mig stadig som en på 17, når jeg kigger ham sådan rigtig dybt i øjnene.
I går aftes på en flere timer lang regnvejrsgåtur havde vi en lang og alvorlig snak om fremtid, huskøb, livsstil. Det rumsterer lidt, når man når en milepæl. Er jeg dér, hvor jeg troede jeg ville være? Jeg tror faktisk, det er ganske sundt sådan at stoppe og ikke bare mærke, men virkelig mærke. Og nogen gange kræver det det store begivenheder rundt om for at skubbe på det indeni. Så det gjorde vi, skubbede og trak og udfladede og grinte. Med regn på kinderne, klaset hår, og følelsen af at København tiede stille for at give os stilhed til tankerne. Klokken 00.19.
Og så at vågne til en solkinsdag med tre planer; hundeluftning, for mit vedkommende en smule radio, og så ellers at holde en kickass fødselsdagsfest for ham i aften – det er lige til at klare. Jeg har ingen gave til ham; han fik jo turen til Cuba, men en lille overraskelse bliver det til i aften, selv om han ikke aner det. I må se på Insta senere!
Så mandag, kæreste piger, efter tre ugers ferie, fest i lange baner i dag, mormors fødselsdag i morgen, så er jeg 100 % klar til jer igen. Og så sker der også snart store forandringer på bloggen, men det vender jeg tilbage til.
For nu, hav en fantastisk weekend, og skænk ham den gamle her en tanke, hah!
