Mit akupunktureventyr fortsætter!
I morges var jeg på pletten igen hos Dr. Mao. Denne gang ville hun prøve cupping på mig. Min ryg blev smurt ind i olie, og så satte hun to kopper på ryggen, der dannede undertryk, og så masserede hun rundt. Det var ikke vildt behageligt, men det gjorde heller ikke ondt. Det skulle være godt for blodcirkulationen. Og jeg er så autoritetstro og især over for hende – hun virker til at vide, hvad hun laver. Hun er mega sej. Men det var sgu også lidt underligt. Og bagefter gentog vi med akupunktur tilført strøm. Nu har jeg lige et par dages pause indtil torsdag.
Nu jeg sidder og kigger tilbage på sidste uge, så var det faktisk en rigtig rar uge. Der var mange gode ting. Gode mennesker, god tid, god mad, gode kager. Alt i alt, der var så meget godt. Det er en smart måde at blive mindet om alt det fine, når jeg laver de her indlæg.
GOD første uge af maj til jer alle sammen – slutspurten inden sommeren er sat ind!
Fredag morgen stod jeg tidligt op og cyklede til akupunktur omgang to, og da jeg kom hjem, tog jeg Frida i hånden. Det pisøsregnede (fedt ord på skrift i øvrigt) – hun hader regn. Trækker hjemad. Indtil man når langt væk hjemmefra, så er det som om, hun har glemt retningen, og så går hun gladeligt.
Jeg lavede en kaffe i min gamle Keepcup (købt med hjem fra LA), skar mig en halv kanelsnurre, puttede podcast i ørene, regnjakken på, og så gik vi. Det var så dejligt. Det føltes som at have byen for os selv.
Min seje veninde har fået job hos Lancôme, og i sidste uge trak hun læsset til sit første rigtig store event. Det var på en natklub, influenter var fløjet ind fra Norge og Sverige.
De kører altså et andet game deroppe! Allerede da jeg stod i garderoben kunne jeg se, jeg havde 1) for meget tøj på, 2) for lidt makeup på og 3) for fladt hår. Jeg havde uldundertrøje og langærmet skjorte på, hah…
Men det var sejt bygget op – Mads Langer gav minikoncert – og jeg blev mega stolt af min veninde. Og så puttede jeg ellers dessert i tasken og gik hjem tidligt.
Drømmehus! De må gerne ringe, når de en dag skal sælge…
Vegetarkassen fra Aarstiderne.
Stor kærlighed til grøntsager og klart den kasse vi bliver mindst trætte af (jeg synes ofte, retterne kører i ring, når man har fået kasserne længe nok. Fan’me meget stegte ris, hah!). De der måltidskasser hjælper os mega meget med at styre budgettet, fordi vi slipper for impulskøb i supermarkedet, når vi er mest sulte, og vi sparer også vores tid om aftenen ved at vide, hvad vi skal have.
Andrew, min gode dreng, havde premiere på sit nye program i fredags på P3. Det var så fedt! Og det, tror jeg altså ikke bare, er fordi, jeg kender ham.
Hver fredag fra 16 til 18 er der livemusik og interviews direkte fra Studio 3 i Koncerthuset. Og jeg glæder mig allerede til fredag. Han har lovet mig æresplads ved scenen, så jeg altid kan komme ind, hehe, det holer jeg ham op på!
Et meget lyserødt nyhedsbrev i min mail forleden – tror, det var fra ASOS. Det gjorde mig bare så glad, at jeg måtte tage et screendump.
Fredag i Torvehallerne. Det er alt for lang tid siden, jeg har været der.
Og når nu man er der… Og det er fredag… Ananaspizza!
I luksusversionen med friskskåret ananas. Det var så godt. Gode, gamle Gorms. Selv om de ikke kunne sælge mig en dessertpizza – den havde jeg ellers lige glædet mig til, skumfiduser og nutella. Men der var udsolgt… De skylder!
Jeg tror simpelthen ikke, Nyhavn har en dårlig dag, vel? Selv i gråvejr. Selv i regn som her. Høj sol – Nyhavn er altid fin.
Et par nye drømmesko – dem har Freja lavet for H2O og Oh! Orange og pink sammen – det skal jeg bruge noget mere. Hvilket minder mig om, at jeg vist egentlig ikke ejer noget orange…
Se! Det er det, jeg siger! Nyhavn ser godt ud på alle tider af døgnet, i al slags vejr. Også i halvmørke.
En hurtig morgenmadsdate sammen tidligt onsdag morgen efter en kedelig lægetur – det reparerede lidt. Bolle, tandsmør, ost og verdens bedste kakao. Eller chokolademælk som det ret beset må kaldes. Det er jo nærmest en halv børnefødselsdag. Det kan da ikke andet end trække i smilebåndet.
Min store indiske succes fra i lørdags. Butter chicken med indisk salat, chutney og raita. Det ser ikke ud af meget, men kors hvor var det godt!
Seriøst, GIGANTISK magnolie. Den kommer ikke engang til sin ret på et snoldet billede, men manner hvor var den smuk. Huset var også ok pænt.
Der var kage på kontoret forleden, og så siger man jo ikk nej, vel? Og hvorfor ikke lige smide et afsnit Girls og en kop te oven i hatten. Gå all in på 25 minutters pause. Det arbejder jeg lige på, at huske at lægge pauser ind, så jeg ikke ender med at arbejde fra 07.45 til 18.15 som i sidste uge, med frokost omkring kl. 15.00. Flere pauser!
Den pink løber, der var ved at blive rullet ud i Maga, da jeg var på vej ned i metroen. FLOT, altså! Helt crisp og uberørt.
Tænk, jeg har vist aldrig været inde i Palmehuset – lige indtil i går, hvor vi ude og teste vindeltrapper.
Der burde man da gå ind hver dag hele vinteren. Jeg mener, folk giver gladeligt en mindre bondegård for dampbad på spasteder – man kan jo bare gå GRATIS i Palmehuset og mærke svede drive af en. På en fed og varm måde!
Trinene er 62 cm brede, kan jeg berette.
Vi mangler stadig at finde en vindeltrappe med trin på 72 cm. bredde, som vores vist måler. Vi skal teste, om den er rar og tryg at gå på. Bagefter kørte vi til Rolighedsvej, hvor der er to vindeltrapper, men de var endnu smallere. Det ser i øvrigt fjollet ud, når vi kommer rendende med tommestok og går op og ned ad trinene. 
Og så sluttede vi hjemme med mine grimme men hjemmelavede reste-medaljer, der var lidt dej i overskud fra lørdagens bagning. De smagte, som de skulle!