Vi gjorde noget nyt i går aftes, noget nyt og godt. Vi gik en tur et nyt sted.
Det sidste år har uden tvivl været det mest VANVITTIGE nogensinde. Hvis vi går tilbage til samme tid sidste år, så mistede min mand sin far. Ikke lang tid efter fik vi efter nærmest tre års besvær en byggetilladelse til brug inden for et år. Allerede der… Så overvejede vi, om vi skulle droppe brylluppet, udskyde det, men valgte alligevel at fejre livet og holde en kæmpe fest. Så havde vi en bryllupsrejse og et helt nyt radioprogram, der skulle starte op lige efter. Så fik jeg ligesom nok af bloguniverset, fik nok af at sprede mig for tyndt for mange steder og tog en pause. Så kunne jeg jo fokusere på radio og kun radio for første gang i lang tid. Men… Jeg savnede jer, og jeg startede op igen. Og det der med at køre både radio og blog -det varede alligevel ikke længe, så skulle programmet lukke og jeg finde nye muligheder. Samtidig blev vi klar over, at næste kapitel med familie blev liiiige lidt mere træls end gennemsnittet. OG så har jeg oven i hatten forsøgt at starte en indkomst op i et helt nyt arbejdsliv. Glemte jeg noget? Det gjorde jeg sikkert, for så er der jo også bare det helt almindelig liv, op og ned, der slider, giver og tager.
Shit et år. Både med det sure og søde. Det har jo været et vanvidsår! Og i alt det her… Selv om der også har været kærlighedsfest osv., så har det til tider været svært at huske os som kærester. Især de sidste par måneder, synes jeg. Når livet sådan hiver og trækker i os begge to, ikke altid i samme retning eller tempo, så er det altså svært at huske at være kærester.
Jeg er så bange for at kigge Adam i øjnene på et tidspunkt og føle mig fremmed. Det er min største parforholdsfrygt. Og det kan jo ske, det sker jo for folk! Især hvis det her fertilitetsræs trækker ud i flere år, og måske også når (!) vi en dag er forældre. Jeg tror også, man kan glemme hinanden, når man bliver forældre. Sådan kan det jo ende, når der kommer et større fokus, én ting der skal køre og fungere. At få børn. At få gode, sunde og glade børn. At have børn der skal i vugger, børnehave, gå til fodbold. Jeg tror, vi går ind i et minefelt af år, hvor fokus hurtigt flytter. Det må det jo også gerne i periode, men det skulle også gerne falde tilbage til udgangspunktet.
Så jeg sendte en sms til Adam i går eftermiddags – “Vi skal på date, hvad vil du helst? 1. Køretur ud til vand og gå hundetur. 2. Gå på Falernum til et glas aftenhvidvin. 3. Biffen evt. drive-in. 4. Gå tidligt i seng og se Billions med en kop te”.
Det handlede bare om, at vi ikke skulle sidde og glo på computer og arbejde til klokken 22.30, som vi plejer. Vi skulle se på hinanden, snakke sammen – også om andre ting end læger og arkitekter. Være sammen.
Vi endte med at køre ud til Christianshavn, ud til 108 (mega lækker restaurant ved Cykelbroen). Stillede bilen, Adam fik en kaffe, og så gik vi tur mellem de gamle pakhuse, husbåde og snakkede og drømte og grinede. Det var skide rart. Et lille afbræk i hverdagen.
Vi skal virkelig huske at kysse og være gode ved hinanden, især nu. Date lidt i hverdagen også selv om det bare drejer sig om en gåtur i stiv vind.
