Reklamelinks: Sko + bukser + øreringe – Topshop // T-shirt – Lee (også HER) // Læbestift “Russian Red” – MAC // Regnjakke – Rains
Det sker jævnligt, at I spørger, hvordan jeg laver collager til bl.a. mine onsdagsindlæg. Det er jo noget, jeg hygger mig gevaldigt med. Det kan tage timer at lave den helt rigtige collage med masser af lag – som fx denne her. Det er nærmest en hel arbejdsdag. Jeg kan sidde og rykke, dreje, skubbe de små ting rundt før, jeg synes, der er balance i collagen.
Om I har blogs, hjemmesider, laver skoleopgaver, grafiske udtryk af jeres ønskelister, visualisering af drømmerejsen – de kan bruges til en hel del. Og det gør jeg også!
Men fordi I så ofte spørger, så tænkte jeg, at jeg da kunne vise jer lidt af processen. Det er nemlig rigtig nemt!
101-guide til collager (primært i gratisprogrammet Picmonkey, som jeg bruger)
- Først og fremmest handler det om at finde billeder til dig indlæg. Det kan være fra webshops, fra Pinterest. Gem dem ned på dit skrivebord. Billeder af sko, tasker, bukser etc.
- Jeg foretrækker billeder, der er lette at fritlægge – det betyder pacshots, som bl.a. Zalando og Boozt er gode til at vedlægge alle styles. Det er helt rene billeder af varen med hvid baggrund og ingen modeller indblandet. De er hurtige at fritlægge, som betyder, at du ikke får en model eller hvid baggrund med i din collage. Det gør det sjovt at arbejde i flere lag.
- Benyt dig af et program, du kan lave collager i. Picmonkey er mit foretrukne – det er gratis at lave collager i, men betaler man lidt, får man frigivet nogle flere værktøjer, fonte etc. Det behøver man dog ikke til collager – pt. har jeg ikke opgraderet, men det har jeg været i mange år. Andre bruger fx Photoshop.
- Så skal du have fritlagt de ting, du vil lege med i collagen. Følg nedenstående billedeguide:
Herefter skal du lege!
Så kan du trække dine billeder rundt på collagen, lege med forgrund, mellemgrund, baggrund:
Et voila!
Jeg håber, det kunne bruges – hvis I har spørgsmål skriver I bare.
Og så lidt inspiration til tidligere collager lavet på denne måde:
Et forsøg på at visualisere vores drømme-køkkenprojekt – se mere HER.
Den klassiske outfit-collage til et “pink onsdag”-indlæg – Flamingo Trailer Park-skiltet er fundet på Pinterest!
Og så en mere klassisk ønskelisteform – en blanding af webshop-items og shoppeinspirerende kvinder, se HER.