God-fredag-formiddag ❣️ (stadig ret lykkelig over at have fundet emojis på tastaturet altså – cmd+control+space, selv tak)
Vi er kun lige landet onsdag aften, og så rejser vi igen i aften. Det er altså et driverliv og måske lige at tage munden for fuld, når jeg også lige har startet virksomhed op. Jeg føler mig massivt bagud på alle fronter og skylder et hav af mails alle vegne. Vi nærmer os også næste skridt i fertilitetsbehandlingen. Jeg har simpelthen for mange ting i hovedet. Jeg kunne slet ikke falde i søvn onsdag af ren summen. Så nu er jeg begyndt at lave lister, så det i hvert fald ikke rumsterer i hovedet. Jeg bruger app’en Wunderlist i øvrigt, så jeg altid har listerne med mig. Og både det store og små kommer på, så jeg også føler, jeg kan tjekke noget af og kommer nærmere overskud.
Jeg glæder mig vildt til at rejse med venner i dag, men jeg skal også passe på mig selv. Jeg er lidt i underskud. Især alt det sociale kræver virkelig meget af min energi, og der har været så mange indtryk den sidste tid; stop i DR, møder med nye mennesker, fertilitetsbehandlingen, mails, hele turen til Marokko. Jeg synes ikke, jeg er den sødeste, når jeg ikke har overskud. Jeg bliver stille, kort for hovedet, let irriteret. Men så længe jeg kan identificere det, så kan jeg også gøre noget ved det, og jeg har fundet ud af, at man godt må trække sig for sig selv. Jeg behøver ikke underholde, det kan folk sagtens være uden mig, underholdt. Så det gør jeg, trækker mig lidt for mig selv, vender tilbage med ny energi i stedet for at sprede den dårlige.
Men, sikke en uge det har været! Det var virkelig en vidunderlig tur til Marokko. Det, håber jeg også, har skinnet igennem billederne på instagram. Sol, varme, masser af mad, lidt hånd-i-hånd, smuk kultur, smuk arkitektur, smukke mennesker. Og et par skøre shoppeoplevelser!
Det var en ret besværlig og lidt åndssvag oplevelse at købe det tæppe med hjem fra Marrakech. Men skideflot ser det ud, nu på vores stuegulv! Inklusiv et par fugleklatter, haha! Jeg er overbevist om, at det har hængt uden for i solen og fået lidt held på sig. Er det ikke sådan? Rammes man af fuglelort, så giver det held?
De er nogle seriøse krejlere i Marrakech. Vi stod sådan set i en skobutik og købte de der futter lidt længere nede i indlægget. Og ejeren snakker og snakker, og Adam forstår halvdelen og engagerer sig med “yes…. Yes…. Yes”. Også da manden spørger, om vi ikke lige vil se et kooperativ for tæpper. “Ved du godt, hvad du lige har sagt ja til?”. “Næ…”. Tiden var knap for os, men det var kun liiige tre minutters gang, bilder han os ind. Det er selvfølgelig ikke rigtig, og vi går og vi går. Dér kunne vi jo godt bare have takket nej, men nogen gange tager sådan en kvælende, dansk høflighed over, og vi følger troligt efter.
Ved ankomst til tæppebutikken bliver vi instrueret i “fixed price… Women come from mountains to sell carpet… Price is on carpet… Yes!”. Og vi skal ikke have noget. Men en lille time senere har vi købt to tredjedele af et (supposedly) 60-årigt berbertæppe, “a wedding gift from young bride to her husband”, med en “fixed price” på 13.000 dirhams (8.970 kroner), for 2000 dirhams (1.380 kroner).
Forvirret? Det var vi også efter, og det krævede en times pause, hvor vi stirrede ind i en væg på en café med kolde forsyninger i glasset. Vi skulle jo ikke have noget, og slet ikke til så mange penge, “then how much you want? Your offer? Three offers are custom. Final offer. Very final offer. Okay, I can cut carpet. How much carpet you want?”
Vi endte med at gå fra en “fixed price” (fast pris) til at byde langt under, for så at give hånd to gange på to forskellige bud, fortryde det hele, så ham der tilbød at klippe tæppet op, det var alligevel for stort et tæppe at sælge til 2000 dirhams, mente han, og så hæftede de det på ny.
Jeg tror ikke en fløjtende fis på tæppets alder. Det er også et trick dernede at lade tæpperne få lidt sollys (og fugleklatter), blive blegede for så at sælge dem dyrere – jo ældre tæppe, jo højere pris. Men det er sindssygt flot og i kraftig uld. Og 1300 kroner for et stort tæppe i uld er, ligegyldigt hvad, en god pris. Nu griner vi af oplevelsen, deres vanvittige krejlergen, de lever til fulde op til “at kunne sælge sand i sahara”, og så hilser vi vores mega fine nye ven velkommen i stuen. Phewww!
Lyserød er en dominerende farve i Marrakech og jeg er vendt tilbage med meget lyserødt på kameraet, haha! Meget, meget yndigt.
Mit lille magnolietræ blomstrer – tænk at have været væk en uge, og så er det sat i blomst.
Det var både en varm velkomst, og så har jeg helt dårlig samvittighed over at have været væk, mens magien skete, hehe… Og så rejser vi jo igen i dag. Jeg håber, det stadig står smukt i næste uge. Det tror jeg nu.
De er mine babyer! Jeg går jo og venter et helt år på, at mine planter springer ud, og jeg passer og nusser og vander, så er jeg MEGA ærgerlig, hvis jeg går glip af kronen på værket, haha! Jeg skal se de pokkers blomster. Men alt spirer lige nu i kummerne. Sartgrønne blade og små blomsterknopper. Det glæder herboristen her. Der skal nok blive masser af blomsterglæde.
De futter, der kostede os et nyt tæppe! De er over alt i souken (markederne i medinaen i Marrakech), men det lykkedes mig endelig at finde nogen i naturligt læder, helt uden kvaster og pailletter og andet tjams. De er så fine og smørbløde og en glæde for mine gamle, sure tæer.
At være hjemme med sin egen kaffemaskine igen – oh, the joy!
Det er SÅ svært at finde ordentlig kaffe på rejser, synes jeg. De der Nespressomaskiner er over alt, og de er også decent. Men de slår ikke min kaffemaskine og de lækre bønner, jeg kommer i den, derhjemme. Der er et par af jer, der gerne vil se mere til hvilken slags maskine, vi har – er der konsensus om det? Laver gerne et lille indlæg med bønner, maskine osv.
Jeg prøver virkelig at nyde kaffe og ikke bare sige ja tak, fordi den står på bordet. Jeg er på kafferation med alt det her babyhalløj (min læge anbefaler max tre kopper om dagen), så jeg gider ikke drikke kaffe bare for at få den. Så vil jeg hellere sige nej tak og få en kop grøn te eller sådan noget, og så virkelig nyde den gode kaffe, når den er der.
Seriøst! Mit hjem i går – det lignede et bombet lokum, haha!
Udover at vi kom hjem sent onsdag og derfor havde vasketøj, kufferter over alt og et generelt behov for en støvsuger, så kom der også en flok på ti mand eller så klokken 09.00 i går morges. Jeg skal lave et større samarbejde med Trendsales, og vi skulle skyde video hjemme hos mig. Det var liiiige klemt nok, både for mit overskud og i mit lille hjem med så mange mennesker og rod, og så midt imellem to rejser.
Kender I det, jeg følte mig sådan lidt klemt og uden det store overskud ved så mange mennesker i mit lille hjem, når jeg selv lige var landingsforvirret? Jeg håber sådan, at de ikke mærkede det manglende sociale overskud og behov for alenetid for meget, de var nemlig mega søde. Og det lykkedes at få filmen i kassen. Jeg glæder mig til at se den!
Det sidste måltid i Marrakech.
Hanane, den kære housekeeper i vores sidste riad, lavede vegetarisk menu til os på tagterrassen, og så sad vi der og spiste hummus og salat og tajine, mens solen gik ned. Det perfekte punktum. Jeg arbejder i øvrigt på en omfattende guide til jer med mad osv.
Meget symbolsk for min tilstand lige pt.
Mega rodet, lidt for tilfældig og vel mange post-its. Den der timing med at starte op som selvstændig, forsøge at lande i det, og så samtidig rejse i nærmest to uger. Det gør jeg ikke igen foreløbigt, ha! Jeg må tage computer med på skiferien og holde mig opdateret og komme til bunds. Det trænger jeg virkelig til. Men det bliver også dejligt at rejse med venner i dag.
Hjemmelavet morgenmad, ahhh!
Ligeså lækkert, det er at rejse, ligeså skønt er det at komme hjem til sit eget køkken og lave egen morgenmad med den der gode kaffe med lige præcis så meget mælk i, som vi foretrækker. Og rigtig mælk, ægte, frisk mælk. Ikke noget UHT-behandling eller plantebaseret. Ligeså glad jeg er for at spise vegetarisk, ligeså meget elsker jeg altså min skummemælk, hehe…
Pink onsdag i onsdags var ekstra pink 
(Reklamelinks) Bukserne er gamle fra Zara (ASOS har en kopi, dog i maternity-kategorien, men tænker det bare må være elastikken, der gør det?). Sneakerne er de der gode Nikes, jeg har købt HER (den lyserøde er vist udsolgt nu), kjolen er fra Munthe, flettasken er giganten fra Marrakech, og kufferten er en Paul & Joe x Eastpak (lidt af det kan findes HER og HER)