Jeg går lidt og er usædvanlig trist for tiden. Den slags hvor jeg er træt om morgenen og ikke riiigtig gider noget. Jeg sidder og stirrer på min skærm og kan ikke helt rigtig tage mig sammen til noget, og når jeg ikke får noget for dagen, så forstærker det lidt en uduelighedsfølelse. Jeg får det sådan stort set hver vinter, i større eller mindre grad – det er jeg helt hundrede på, jeg ikke er den eneste, der gør (right?) Det er vist ganske almindeligt, når vi bor tættere på polerne end ækvator – vinteren er lang og grå og dagene korte. Vi mangler lys og liv, og alt det solen står for. I sådan en grad at D-vitamin-mangel er en “folkesygdom” på vores breddegrader.
Problemet er lidt, at når først snebolden triller, så er det helt vildt nemt, synes jeg, at spæde til, så den triller endnu hurtigere. Nogen gange kan jeg springe ud af det og have succes med aktivt at vælge glæden og det gode. Men andre gange har jeg virkelig svært ved at skille skidt fra kanel, og så er det det hele vælter sammen og trækker mere med sig. Så er det, jeg også tæller den hundelort, jeg trådte i tidligere med i det dårlige regnstykke, at jeg faldt TO gange på én lørdag morgen for knapt et par uger siden (og jeg har stadig ondt i balden), at jeg er kommet til at vaske en spritny trøje, og den nu er krympet – det hele. Det er en sær form for selvmasochisme at tage alt det skidt og skrammel med (som jeg for længst burde have glemt, som faldet og hundelorten), og som jo sker for os alle sammen hele tiden, og føje det til møglisten. Det ender alt sammen med at bekræfte sig selv og blive meget værre.
Nu prøver jeg lige at fokusere – få noteret, hvor skoen egentlig trykker. Nogen gange er min erfaring, at tingene synes små, når de først står skrevet på papir.
- Vores husprojekt – målet er jo vidunderligt. Når vi når dertil. Lige nu er jeg bare i en periode (på snart tre år!), hvor jeg ikke har så meget overskud til det. Jeg har mistet overblikket – det har trukket ud alt for længe. Og så er det bare blevet hamrende dyrt. Hvad vi først troede var en byggekvadratmeterpris på 15-20K er nu oppe på 50K og mere, simpelthen fordi det er så svært at komme til. Havde vi bare en grund at smække et hus på, så var det nemt. Og billigt. Men her skal vi have specielle stilladser og kraner og lagt et nyt tag osv. osv. for at hele projektet kan lykkes. Det er virkelig svært at bygge i tætbefolkede områder – og især på eksisterende huse. Vi er hele tiden på overvejeren, om det overhovedet giver mening at bygge fremfor bare at flytte. Men nu har vi bare brugt så mange kræfter på det. Åh! Gid vi var et år fremme i tiden, sad på tagterrassen og kunne grine af det hele. Lige nu er det mest af alt surt.
- Økonomi – noget af det, der kan presse mig allermest på humør, det er økonomi. Hvis den ikke er der, hvis den virker uoverskuelig. Lige de sidste to år har bare været dyre – det har vi selv sørget for. Vi havde en mega dyr – men helt vidunderlig – rejse til USA. Vi har holdt et sindssygt detaljeret og lige-os-bryllup. Og så har vi hele husprojektet, som gør alt usikkert. Og nårh ja, så skal jeg til at betale SU-lån tilbage – boring, haha (til gengæld et af de mere “fornuftige” lån at have, bilder jeg mig selv ind). Vi sparer virkelig op, passer på og betaler af. Sådan har det været længe. Jeg gad bare godt lige have en “breather”, have det careless og lidt spender-agtigt, ikke sidde og vælge det billigste på menukortet, når jeg er ude med venner og så stresse over at dele regningen lige over efterfølgende, når jeg nu har sparet, kender I det? Vi er inde i en dyr periode, og vi har selv sat os i det, så må vi spænde livremmen ind. That’s adult life. Det der husprojekt er bare en mundfuld.
- Familie – der sker nogle ting i vores nære familie pt. Blandt andet min farmor, som er rigtig syg, og det fylder i hovedet – det har fyldt helt vildt meget i november, december. Jeg vil bare gerne have at alle er sunde og raske. Og glade. Glade hvor de er.
- Privatlivet – en sidste ting, som jeg lige pt. ikke har lyst til at skrive om, men som gør rigtig ondt i livet. Mit eget lille liv. Det fylder hele hovedet hele tiden, og fylder mig med bekymring og sorg, og det hele på en gang. Jeg kan ikke komme det nærmere lige nu, men på et tidspunkt. Så vil jeg gerne dele, for det har jeg selv brug for, andre ville gøre. Men ikke lige nu.
Det er også nogle store områder, der roder. Hjem, økonomi, familie og det helt nære, private. Men bare det at skrive ned gør noget godt. At visualisere hvor det gør ondt eller stresset. Så kan jeg ligesom holde fokus og ikke medregne blusekrymp og hundelort og alle de andre småting i det store billede.
Det er jo de store ting, som betyder noget, og dem der egentlig påvirker humøret. Og dem må jeg få styr på. Én ting ad gangen, oppe fra og ned. Jeg må gå strategisk til værks, så jeg bliver gladere med hvert hak, jeg kan sætte. Som fx ved det budget, jeg lavede forleden – det gav mig en kæmpe ro og et overblik. Og så kom jeg til at tænke på min gamle liste med 40 ting, der spreder glæde – dén vil jeg selv dykke ned i i morgen og i øvrigt få opdateret med endnu flere rare og gode ting.
Masser af tanker til jer ♥
(PS: Lyserød gør mig altid glad, så masser af den billige medicin her:)
