Good evening ladies <3
Et lille sæt tøj jeg havde på i min vanvidsjulefrokost weekend forleden. Jeg var mest af alt bare sygotræt, så jeg var væltet ud med fredags hår og lagt et betydeligt lag concealer på øjnene. Fascinerende virkemiddel, på højde med photoshop. Jeg ligner ikke den hængte kat uden på, som jeg var inden i. Magi!
Det vigtigste for tøjet var, at det var blødt. Det er faktisk lidt en generelt ting pt. Alt skal bare være blødt. Jeg ÅRHKER ikke ting, der strammer. Jeg ÅRHKER ikke bh’er pt. Jeg ÅRHKER ikke stive ting – som fx nyvaskede jeans.
Er det nu, det sker? Det vanskelige tidspunkt i ethvert ægteskab, dér hvor mageligheden enten spreder sig som de syv plager eller observeres, anderkendes og sparkes til hjørne? Det tidspunkt, hvor næste skridt i skakspillet potentielt er joggingsæt og dertilhørende skilsmisse? Er jeg blevet så magelig?? For det vil være oprigtigt tidligt i ægteskabet, at slutte det altså, og så pga. mit overfølsomme behov for bevægelsesfrihed og blød strik. Men se nu de jeans, der. På billedet. De er knappet op, kun sammenhængende ved lynlåsens kraft. Og hvad med den grå strikundertrøje der titter ud under det blå? Hvor er damen med det frække undertrøj, stiletrøv og trutmund?
Måske dukker hun op igen til sommer, når roséen er kold og solen varm. Måske skal jeg bare få flikket den der boudoir-kalender sammen til min mand. Nu. Er det ikke det, man gør? Man samler ligesom en bevisbunke for, hvad man engang ku’, og så trækker man ellers vejret, knapper bukserne op og spiser en chokolade til?
Det er jo heller ikke dét, manden er faldet for, men mit gode humør der altid får ham til at skraldgrine i Irma, mit spidsfindige intellekt der tæller en stor viden om bl.a. Titanic, hvidehajer og Max Martin og mine danseevner. Uden tvivl…. Ikke?
Sneakers – Nike // Jeans – Baum und Pferdgarten // Knit + coat – H&M
