Godaften søde damer,
Dagen før dagen, før dagen. Eller bare dagen før den ene dag for mig. Skilsmissebarnets glæde må være at have to juleaftener, og ligesom de sidste 22 år så skal jeg i morgen direkte fra arbejde klokken 18.00 og hjem til min far til juleaften vol 1.
Den foregår helt, som den slags plejer. Vi får and, rødkål, brun sauce, brunede kartofler. Aldrig de hvide – det er “skubbe”-kartofler, dem skubber vi videre rundt imellem os, for ingen gider dem, når man kan få dem med sukker på. Vi danser om juletræ, åbner pakker. Det er ret hyggeligt, og endnu bedre – mere julemad til mig. Mit absolutte yndlingsmåltid på hele året.
På lørdag skal vi op til Adams familie – det er første gang uden min moar juleaften, haha! Set bort fra det år vi tog til Cuba, bare ham og jeg. Og… Det bliver også hyggeligt! At komme ud af byen, blive serveret lækker mad. Men på en eller anden måde, ikke? Med årene er det blevet lidt…. En aften. En rigtig hyggelig, en rigtig fin aften. Men en aften.
Der har bare været så meget bøvl over den 24. december hos os de sidste mange år. Måske I kender det? Der er så mange, der skal være tilfredse! Vi taler diplomati til det yderste, haha! Jeg tror egentlig, det er meget almindeligt? Måske er det skilsmissebarnstilværelsen, der besværliggører det… Eller måske kommer det, når søskende begynder at invitere til jul istedet for mor/far. Jeg havde i hvert fald selv lidt svært ved at slippe min barndoms jul. Og så har ens søskende også en ny familie at tage hensyn til. Eller også er der ens kæreste og deres familie – hvem skal holde med hvem og hvilket år? Kører man hvert andet? Tredje? Fjerde år hos den ene, den anden eller den tredje? Arh! Så mange mennesker, der skal være tilfredse, haha! Har I også bøvlet lidt med det?
Lige på det punkt, kan jeg godt glæde mig til at få vores egen lille familie. Så behøver man i princippet ikke flere for at kalde det juleaften, vel? Så kan de der har lyst komme og være med, eller de kan lade være. Alt det besvær stjæler lidt julestemningen. Men jeg tror også, at den kommer BRAGENDE tilbage, når man får børn. Det er lidt et spørgsmål til jer, der har den slags, hah! Kommer den tilbage? Julestemningen?
Sidste år var vores første jul hjemme, og jeg ELSKEDE det. Når jeg tænker mig om, så var jeg faktisk i ret godt julehumør. Vi pyntede op, lavede lækker mad og kræsede virkelig om den. Der var juletræ, og så kom min farmor, mormor og mor. Det må vi gøre igen, næste år.
Til trods for alt det besvær og diskussion om juleaften, så ved jeg, at når julefreden sænker sig, når vi sætter os til bords, så er det hele glemt. Så er det bare dét, det handler om. At være sammen, snakke, spise god mad, synge sange og blive lidt melankolsk over året, der er gået.
