Jeg håber faktisk ikke, I sidder og ser det her indlæg nu. Det er jo så vaaaarmt, smukt, lækkert, svedigt udenfor. Jeg er på vej ud af døren, for jeg skal fejre allerbedste ven B – hun fylder 24 år (ups, kom lige til at skrive 20 år – det er lidt siden). Vi skal ud og spise og så ud til en enkelt drink. Det har været en lidt overfyldt dag med dyrlæge, radio, en UPS-mand der skulle komme, 3. gangs jagt i byens tre H&M’er for at få fingre i den badedragt. Men det lykkedes!
Mine to tilføjelser til badegarderoben ser således ud i år! Er det ikke fint? Jeg har længe tænkt på, om jeg tør springe ud i sådan en badedragt, nu gør jeg det sgu! Den kostede 199,- så hvis jeg alligevel ikke er helt hooked, så går det nok. Men den er fin og sådan rigtig koralrød-agtig, den er sexet men samtidig helt tildækket. Det kan nogen gange være mere sexet i min bog. Jeg har været i byens tre H&M’er tre dage i streg – den har været udsolgt i andet end 34 og 36, og jeg er altså langlivet, så jeg får lidt 4 balder i den slags størrelser i sådan en sag. Nu er jeg lykkelig forenet, og jeg glæder mig til at springe i bølgen blå på Bornholm og i Bulgarien – jep, I læste rigtigt. Jeg skal til Sunny Beach! Mere om det senere.
Den anden bikini er købt for et par måneder siden og er perfekt til mig – jeg gider ikke længere det der bindebåndsræs, det synes jeg ikke længere klæder min krop. Den tid er forbi, hah! Så en bred underbuks og en bandeautop i det fineste neonprint, det er altså sagen!
Så to styks badetøj til knap 400 kroner. Det er da egentlig ret okay. Vil I egentlig se sådan noget på? Altså når jeg tager på ferie? Jeg har efterhånden set mange smukke bloggere i badetøj, og jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er noget man ligesom gør? Om det bare er “se mig, jeg har det godt, her ligger den is jeg spiste i eftermiddags, se selv” eller om det er mere “se mig, jeg har en flot krop”. Hånden på hjertet har min røv har aldrig hængt sydligere.. Hm… Det er jo så sommerligt med sådan nogle billeder!
NU: pftpft med parfume på, op på de høje hæle og af sti af sted på madklub!