Hele mit liv ligger på en lille metallicpink harddisk. Årene i mit liv fra 2005-2013 ligger filtret sammen i bits og memory. Hulter til bulter. 20.000 små stykker historie. Og det er kun mine øjne og mit hoved, der kan sætte historierne på snor og placere minderne.
Jeg skulle finde køkkenbillederne i gemmerne. Jeg ledte og ledte. Rodede og ryddede, en historie efter den anden. 19.998. 19.999. 20.000. Og på vej igennem historien fandt jeg minder fra sidste år; forår og sommer. Der er sket så meget. Både med arbejde. Skole. Bloggen. Jeg er ikke længere teenageusikker på, om min kæreste og jeg er for evigt. Det er vi. Jeg bliver mere og mere sikker på min vej jobmæssigt. Jeg har købt et par Jimmy Choos, manner det har jeg ønsket mig længe. Jeg har droppet impulskøb. Næsten i hvert fald. Både store og små ting er sket på et år. Billeder bringer minder frem, små øjeblikke, jeg i situationen ville ønske varede for evigt. Jeg tager billeder for at indprente. Situationen, duften, tanken, følelsen.
At stå på Brooklyn Bridge efter en lækker middag i en by, jeg har drømt om, siden jeg så musicalen Annie som lille pige. Med en tro om at blive friet til, haha! Jeg blev så fælt skuffet, stakkels kæreste, jeg var ked af det hele gåturen hjem. Lovede mig selv ALDRIG at køre mig op på den måde. Og så en gåtur med Frida og ham, staklen, en søndagmorgen ned til bageren i forårets lune stråler herhjemme, hvor vi som altid krydsede vores lille park. Et billede med L.O.C. kort efter mit interview med ham. Jeg fik et par timer efter en mail fra hans assistent. Han havde elsket interviewet og mit grundige arbejde, første gang jeg følte faglig stolthed, stolt af mit radioarbejde og følelsen af at være på rette spor. Og så at sidde i Rom og fejre 6-års-dag og drikke en varm kaffe for allerførste gang.
Livet er så fyldt med gode øjeblikke. Jeg griber kameraet i håbet om, at så vil jeg huske fornemmelsen af det øjeblik. Nu ligger fornemmelserne digitaliseret på en harddisk, men så snart de griber mine øjne, er jeg tilbage. Det ene øjeblik i New Yorks bagende varme. Med min Fjällräv på ryggen, sneakers på fødderne, min kæreste i hånden. Bladr. Det næste øjeblik under det smukkeste træ på græsset, med italiensk prosciutto, salami fra slagtenren, brød vi brækker af. Champagne. Og så på en helt almindelig torsdag.
PS: Husker I også Drengene fra Angora? Jf. titlen…
