Denne her dag startede altså allerede skævt i går. Jeg prøvede at lave en slagplan i går aftes for dagen i dag, for jeg vidste den var travl. Dyrlæge kl. 08.00. Morgenmad med Natalie kl. 09.00. Skole kl. 10.15. Læge kl. 11.00. DR kl. 11.30. Forbi Designers Remix omkring kl. 13.00. Træning kl. 16.00. Telefonmøde kl 19.15. Det er jo lidt dumt ikke? For jeg har sådan set booket mig selv ind flere steder på én gang. Og nu jeg ikke kan dele mig, så er var planen jo dødsdømt. Så jeg måtte pille lidt ud, så den holdt sammen. Ingen uni, ingen Natalie og ingen DR. Men da vi nåede til det tidspunkt på aftenen, hvor vi skulle ligge lidt tæt, så måtte jeg kapitulere, for jeg var allerede gået ombord i torsdagen mentalt, og faldt i søvn.
Jeg stod op i morges, for sent på den naturligvis. Løb ned til bussen med Frida. Nåede ikke den første bus men måtte med den anden. Havde Frida på skødet. Hun slappede af, I don’t blame her, klokken var 07.45. Hun sad på mit skød, og når hun slapper af, kan hun godt slippe en prut. En lille våd en. Og den lugter af død og ødelæggelser. Så nu lugtede mit højre lår af lokum og gamle æg.
Vi kom ti minutter for sent til dyrlægen. Frida fik taget blodprøver, fik klaret sit checkup rigtig fint. Men de gad da gerne, hvis vi lige kom tilbage senere med en prut, som de kunne tage prøver på. Guddødemig om jeg lige har tid til at tage tilbage til Brønshøj senere med en hundelort i hånden. Hun havde jo lige lagt én, inden vi tog bussen. Kunne de ikke have bedt mig tage den med på forhånd?
Nårh, tilbage på bussen. Jeg fik et allergianfald efter at have været hos dyrlægen (det sker ofte). Næsen løb. På den der ustyrlige måde, hvor øjnene løb med. Og mine lommeletter var alle brugt. Og når man forsøger at puste i den slags gennemblødte nogen, så har leveringen tendens til at hænge sig i hånden i stedet for i papiret. Hold nu op et fedteri. Overvejede at hoppe af bussen allerede i udkanten af Brønshøj for at få luft. Det var ustyrligt og ganske pinligt. Især da jeg opdagede, at et lille stykke lommelet havde klistret sig fast på kinden. Sådan nogle nyse-snot-anfald er DET VÆRSTE!
Vi nåede til Forum og skulle til at hoppe af. En børnehave havde blokeret midtergangen, så jeg måtte gå mod bagudgangen i bussen. En dame blokerede udgangen. Jeg bad om at komme forbi, det fangede hun sent. Jeg kom dog forbi hende og havde det ene ben ude af bussen, da døren lukke. Om både Frida og mig. Vi blev klemt i den gule kødkvaser af en 2A, av for helvede! Folk styrtede hen mod chaufføren, bankede på hans rude. Han fik åbnet, og jeg kunne trække vejret. Med en flot sort snavset stribe hele vejen ned ad hånden og tøjet fra den beskidte dør. Nårh, vi overlevede og to minutter efter lagde Frida endnu en gave på gaden, og jeg skummede over, at hun ikke bare havde gjort det i Brønshøj.
Jeg fór på apoteket, fik piller, inhalator og flere lommeletter, og mit hoved er ved at være sit eget igen. Alt sammen skete inden klokken 09.45. Jeg havde bare lyst til at gå i seng igen.
Jeg har siden fået kaffe og morgenmad, været taknemmelig over at Frida og jeg overlevede den gule kødkvaser (de døre burde seriøst åbne automatisk, når de støder på en forhindring), fået bugt med den værste snot, og en hel dag venter mig jo endnu. Det kan kun gå op ad herfra!
SÅ! God dag! Husk lommeletter. Og den gode kaffe. Det kan redde det meste.
English recap:
Had quite the start on this Thursday. Had to go the vet with Frida for a checkup. We were so late. They asked us to come back later for some more testing. We jumped on the bus to go home. I had an allergic reaction, that happens sometimes at the vet’s with all the animals they have coming through their clinic. It was horrible! I sneezed and was completely dissolved. We finally got to our stop and were squeezed by the doors getting of the bus. Felt thankful it didn’t start rolling being half way off the buss. Now I am finally home, got my coffee and my breakfast. And since it’s still morning I am going with the positive thought that there’s only one way from here – that’s up :)