Til de der ikke er her for the Frida-stuff, så siger jeg bare – nu handler det om Dunsen. Og lidt om at jeg græd på cyklen på vej fra træning i morges.
Frida er nemlig blevet syg. Hun har været lidt mat siden i søndags – den lange gåtur, hundebid, vanddrikkeri fra en vandpyt. Mandag og tirsdag kastede hun op, og i går måtte vi have hende til dyrlægen. Hun har forhøjet levertal og betændelse i bugspytkirtlen. Så nu er hun på stærk medicin og skånekost.
Og så er hun begyndt ikke at kunne holde på vandet. For nogle uger siden var der blod i urinen (jeg satser på, at I læser det her efter morgenmad og før frokost), og jeg er simpelthen så angst for, at der er noget rigtig galt med det lille pjok. Og på vej ud af træningscentret ringede min kæreste og opdaterede mig og ville have fat i dyrlægen igen. Og så tudede jeg på vej hjem i regnen.
Når folk siger, at en hund er et medlem af familien. Så underdriver de, næsten. Vi har ingen børn i menneskeform. Men Frida er i den grad sådan en størrelse for os. Min kæreste taler til hende, som var hun en nybagt baby. Jeg taler med hende på gaden. Hun ligger tit i sengen og putter. Vi har aftalt, hvordan hun blev delehund såfremt vores forhold ikke holdt. Hun kysser godmorgen hver dag. Hun er det mest kærlige lille væsen. Og hun er dygtig! Sitter, venter på godbider, venter ved lyskrydset. Vi er stolte af hende, som var hun et barn på første skoledag.
Hunde lever ikke for evigt, og når jeg tænker på, at Frida en dag ikke er her mere, så kan jeg næsten fortryde at have fået hende. Men glæden ved at have hende hver dag i 12-14 år er forhåbentligt større end sorgen ved tabet. Men det gider jeg slet ikke tænke på! Jeg kan bare grine lidt af mig selv over, når min mor siger, at man bekymrer sig for sine børn, fra man bliver gravid – det er i en eller anden udstrækning også gældende for hundebasser.
Jeg krydser fingre for at medicinen virker, at hun ikke fejler større, og at hun snart er i topform. Min verdens bedste hund. Dobbelt op på crazy dog lady (jeg har heller aldrig påstået andet HER og HER).
English recap:
Our little pug is sick! And I am out of this world worried for her. Not having any kids she’s our baby. When you get a dog you do know that it won’t be with you forever and ever, and the thought of not having our dog forever brought me to tears. I know! I am the crazy dog lady. I never said otherwise. She is the biggest joy, a dog is pure dedication, pure love, and you rarely get that from anywhere else,