A few adlinks: Ballerinas – Lanvin // Suit – Kokoon // Shirt – Zara (similar) // Necklace – Vibe Harsløf // Clutch – YSL
Godmorgen, sådan rigtigt og varmt GODmorgen!
Jeg håber, I har haft en skøn morgenstund – måske er I ikke engang nået til den endnu? Det kan jo tænkes, at I nyder efterårsferie og snuer? Det er lige gået op for mig, at jeg har en fridag i morgen! Eller det antager jeg. Universitetet holder velsagtens efterårsferie? Efter mine fem år på den institution så mener jeg at kunne udtale mig rimeligt, når jeg siger, at den elsker sin ferie. Hvis universitetet kan holde de studerende for døren, hele januar. Juni, juli, august. Lidt i oktober. Noget af det december – så er lykken gjort. Der er egentlig ikke mange måneder tilbage at blive klog i, er det kun sådan på KUA? Der bliver ferier i hvert fald fejret i en sådan grad, at hele systemet nærmest går i stå de nævnte måneder.
Well, det må endelig ikke misforstås for brok. Jeg er lykkelig ved tanken om, at jeg har FRI i morgen. Så kan jeg nemlig nå et par gode møder. En kollega fra DR om en dummy til optagelse. En kaffe med Marie til en snak om en fotograftjans. Det bliver en strålende dag. I dag og i morgen.
Tøjet her er fra da jeg skulle være lidt “business” på tur til Amsterdam med Hunkemöller. Det er altså sådan jeg ser ud, når jeg skal være pæn dame, at I ved det. Silkeskjorte, jakkesæt. Nok i virkeligheden mere papegøje end pæn business-dame, det kan jeg godt se. Men de prikker der? Hvornår er du sidst blevet overlykkelig over at trække i dit sorte jakkesæt? (og hvis det er sket for nyligt, så lad være med at give dig tilkende, det ødelægger pointen :p ). Farver gør mig stadig mega glad, og jeg har indtil for en uge siden haft ét sort item i min garderobe; min læderjakke. Men nu har jeg fået et par mega velsiddende sorte jeans. Og der er findes nu også så meget pænt sort tøj… Det er faktisk lidt en udfordring at gå uden om det sorte – der er eddermeget af det. Måske jeg skulle gå ud af min komfortzone? Bare snuse til det sorte?
// ]]>