… Og tænk, hvor meget der er sket… Både generelt, i verdenen, i blogverdenen – og selvfølgelig i mit lille liv.
Jeg kan stadig huske at sidde en mørk novemberaften i 2011 i den gråmelerede sofa fra Bolia i den gamle lejlighed lige ved Forum og tænke; “NU gør jeg det!“. Jeg havde længe tænkt mig at starte en blog, det kunne måske et eller andet, men hele det der med at starte op og købe et domæne. Altså dengang var der ikke i samme grad et hav af tutorials klar alle steder. Så jeg var i flere gange gået død i det.
Image may be NSFW. Clik here to view.
I januar 2011 var jeg startet op på DRs Talenthold, og dengang var tanken at starte en blog, som ligesom kunne give et lille blik bag mediefacaden. Alle vi så i fjernsynet, lyttede til i radioen – der fandtes jo ikke instagram, så de var for mig de ophøjede glansbilleder, man vidste ikke hvem de sådan ægte var. Og det ville var drømmen med bloggen. At portrættere vejen frem i medielandskabet. Og lette skrivehjertet samtidigt med. Det var en drøm. Så jeg startede. Jeg manglede bare det fede navn, som jeg klikkede køb på WordPress. Cathrine’s closet… Cathrines kjoler… Alle hed noget med fashion eller wardrobe eller noget så originalt som noget med blog. Ja, ja sådan noget. Men jeg ville have noget ordleg/rim-something, og jeg syntes sten-saks-papir var skægt, og så på engelsk, for man skulle jo tænke globalt, haha, og scissors lød lidt som dresses. Så faldt tiøren; rockpaperdresses. RPD. Og det blev blandt kolleger over årene til Rock’eren.
Image may be NSFW. Clik here to view.Min Talentholdstid – et af de første interviews jeg lavede til hedengangne “Mama” (ungdomsradiokanal). Kan I genkende Flødeklinikken? Ellers er det jo altså vidunderlige Soleima (som hun går under i dag) næstyderst til højre Det samme gælder LOC herunder – og mig iført kinesisk pony-fund fra Ebay…
Image may be NSFW. Clik here to view.Herunder Talentholdet 2011-2013 – Emma, Joachim, Mikkel og jeg. En er kunstner, en er politisk taleskriver, en er prisvindende podcaster. Og så er der mig, haha!
Image may be NSFW. Clik here to view.
De fleste af mine kolleger har efterhånden kastet deres alter egoer af sig og kalder sig bare ved navn. Men jeg har rigeligt med udfordringer i at stave mig igennem Cathrine og Wichmand i hverdagen, så jeg holder på RPD indtil videre.
Dengang jeg startede var det, der fandtes primært modeblogs. Jeg elskede at følge Passions for fashion og hendes mange DIY’s og eBay-fund. Jeg kan huske, at jeg engang spottede hende i Zara på Strøget, og jeg blev så overrasket og måske en kende starstruck, at jeg gemte mig bag et tøjstativ. Og så var der jo Emily Salomon med hendes dødsensflotte hår og altid let lyserødlige billeder – hun holdte niveauet HØJT (og gør det stadig). Og så var der jo Tine Strange, Fierce & Fattig, Wewonder og Acie – de blev virkelig gode venner til mig, og vi rejste sammen, Tine, AC og jeg i al fald. AC og jeg er det endnu, og hun er nærmest bare blevet bedre og bedre og skarpere med årene.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
På en eller anden måde har jeg skilt mig ud dengang, for på ret kort tid fik jeg rigtig meget trafik (måske fordi jeg skrev mere om hår på armene end om Acnes Pistolstøvler (største ønske ellers, dengang)). Det var nyt på modeblogfronten.
Jeg fik mange nye læsere, og det var egentlig lidt rart, at kommentarfeltet ikke længere kun var befolket af min far og svigermor. Kia (fra Fierce & Fattig) var så sød at dele mig nogen gange på sin blog, og det fik mig gevaldigt på landkortet. Så meget, at jeg kom til mit allerførste event i 2012 (og i øvrigt samme år blev årets Brilleblogger – helt uden at rigtigt at bruge briller, haha!). Og kors, jeg var nervøs til det event! Jeg kendte ingen. Men landskabet dengang var ikke så stort, der var mange, der var nye for hinanden. Selv om jeg ikke var blandt de allerførste bloggere, så kom jeg lige i røven af første generation (som altså bestod af blandt andre Ems, Chris og AC).
Image may be NSFW. Clik here to view.
Men der er sket helt vildt meget! Bare fra udgivelsesfrekvensen – jeg kunne snildt udgive to og tre indlæg om dagen, og min Bloglovin (en reader mange brugte) var ofte overfyldt med kollegers indlæg. Og så til nu hvor ikke kun jeg har lavere udgivelsesfrekvens. Det sker hos de fleste af min kolleger. Mindre – men ofte bedre. Niveauet er altså højt!
Det er noget højere end dengang. Dengang kunne man snildt lave et helt indlæg med en konkurrence og så et helt indlæg, hvor man fortalte, hvem vinderen var. Og konkurrencen? Den kunne fint være så lille, at det handlede om en valk (en plastikdims til en værdi af halvanden kroner). De første mange konkurrencer var i øvrigt sponsoreret af mine egne lommepenge – måske havde jeg været IKEA og fundet en fin dims og købt en til mig selv og en til en af jer. Men de var vigtige at have, konkurrencerne, for det gav nye læsere! Og jeg kunne også lave et helt indlæg med billeder af en ny frakke, jeg havde købt, “new in”-indlæg var ret almindelige. For så at vise jakken på et dagens i dårligt lys efterfølgende.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Så begyndte der at komme lidt samarbejder op, og selv om jeg altid har overvejet, om jeg havde noget at fortælle, før jeg sagde ja, så vil jeg da sige at set i bakspejlet ville jeg nok ikke takke ja til Playmobil (når man ikke har børn) eller Veet (når man i øvrigt har fået vokset hår ude i årevis – det var første gang, hvor jeg måtte udfordre kunden og sige, at jeg altså ikke kunne lave et rent “rose”-indlæg, som ellers dengang var kutyme mange steder).
Dét er virkelig blevet alfa omega – hellere sige nej en gang for meget, end en gang for lidt hvad angår samarbejder. Og selv dér vil med al mavefornemmelse, al selvransagelse og forhåndskritik, vil man stadig kunne træde ud i noget, der kan blive helt vildt svært mellem hænderne på, uden man havde set det komme (som fx samarbejder med gule fagforeninger). Der er jo også kommet en hel undergren hos Journalistforbundet, der varetager vores interesser. De har endda hjulpet mig i en sag om ophavsret. Vi er gået fra at stå meget alene og være odd ones out og skulle forklare “at jeg skriver dagbog på internettet” til at alle ved, hvad sådan en som mig laver. Blog altså, de ældre har stadig svært ved instagram, hehe…
Image may be NSFW. Clik here to view.
Når jeg er sammen med kolleger, så taler vi ofte om enten 1) er blogs stadig noget læsere gider? og 2) gider vi stadig selv?
Det ene kan I nok bedst besvare, men der er helt uden tvivl kommet mange tilbud til! Der er mange, der kæmper om vores tid, altså din og min! For nogle år tilbage kom youtube sådan ægte på banen og blev en ny influencer-platform – ikke bare et sted man så musikvideoer. Pludselig skulle alle være der! Også dem der ikke havde flair for det. Og det blev blæst op til det HELT NYE! Var man der ikke, var man tabt. Og så var der jo Instagram – i mange år slet ikke noget kunder fx var interesserede i. Og mange af jer var der heller ikke – nu kan jeg tydeligt mærke forskel på, om jeg får delt indlæg derinde eller ej. Indlæg findes nærmest kun, hvis de findes på insta. Og så var der jo snapchat. Jodel-sladder. Tik Tok. Der har været mange til at stjæle fokus undervejs og slå os af banen. Uden at glemme Netflix, HBO og aaaalt det andet. Konkurrencen om opmærksomhed er benhård! Og hvad vi før kunne slippe af sted med at tage jeres tid med – den går ikke i dag. Og vi står også på man måder meget meget til ansvar – hvilket på mange måder er så fint!
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Og mange af de “gamle” bloggere findes heller ikke mere. Det kræver sit menneske at blive ved med at dele ud af sit liv. Og det kræver også sit menneske at gøre sit eget liv til en forretning. For det har både fede og hårde sider. Især som man bliver ældre, måske mere blufærdig, får børn, har brug for ny kompetenceudvikling osv. Og derfor er den også tilbagevendende i perioder, “gider vi?” – og de ‘hardcore’ af os fortsætter. For det er noget særligt, og det er hyggeligt – at være i snak med jer over årene, nogle af jer som jeg praktisk taget er blevet voksen sammen med. Men også for ens egen skyld, den åbenlyse scrapbog en blog også kan agere. Det er altså særligt.
Men hvad har de været de fedeste indlæg at skrive gennem tiden? Der var engang, hvor jeg kunne mærke at hvis det vendte sig lidt i maven, når jeg udgav, så var der potentiale til at det blev kæmpe stort.
Måske dengang jeg delte det overgreb, jeg selv var udsat for i mine ungdomsår? Eller da jeg delte nogle af mine egne #metoo-oplevelser i 2017? Eller det indlæg jeg skrev om en krop i forandring som ung i 2014? I var også med i slutningen af november, hvor jeg lancerede min anden start-up, som havde været et hemmelighedsprojekt i et lille år, før jeg kunne dele det. Podland, som skulle være det første podcastbureau i Danmark – vi var lige et par år for tidligt på den (hej Podimo!) og sad og skulle forklare kunderne på møderne, at “podcast var sådan noget radio on demand”. Der var lang vej hjem, haha! Og mentalt var jeg også et heeeelt andet sted, da vi launchede, end jeg var, da jeg startede projektet. Jeg var dybt, dybt nede i et hul af ensomhed og ulykke. Jeg bliver faktisk stadig ked af det, når jeg ser billeder fra den tid. Jeg kan se på mig selv, hvor ulykkelig jeg var.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Hvad har ellers været skægt? Hmm… De fleste af mine kolleger springer politik over. Det er nok lidt ligesom med økonomi; privat for de fleste. Og selv jeg ikke har været så partipolitisk, udover at jeg bekendte kulør i 2015 og var okay nervøs inden jeg delte det her indlæg, ja så har jeg hist og pist delt lidt undertoner af min retning. Og ja, så var der jo lige noget med nogle æg, ‘æg? Julies historie og startskuddet til vores borgerforeslag har i øvrigt knapt 2 mio. visninger nu, vildt ikke? Det må nok gå over i historien, som noget af det helt store bedrevet herinde – nu er en politisk aftale snart helt på plads.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Og så er der det parforhold… Nogen ville sige at det her sted gennem tiden har bestået af 40 % mig, 40 % Adam og 20 % Frida…
Jeg har altid haft en ret god snak med Adam om, hvad jeg kunne udgive, og hvad jeg ikke kunne – ét indlæg har han igennem tiden bedt mig om at tage ned. Men ellers er han den største hepper. Og jo! Vi skændes, haha! Det var der flere, der spurgte mig om engang. Én ting vi virkelig har diskuteret år tilbage, det var det der med at blive gift. Det tog os en del diskussioner og en del tårer for at finde ud af, hvad det egentlig var, der holdte Adam tilbage – og hvad der gjorde, at jeg gjorde det modsatte. Men forlovet blev vi, og hold kæft hvor var lykken på mange måder gjort – men malurt i bægret er der altid plads til. Og sådan er det jo. Op og ned. Kort inden vores bryllup måtte vi også sige farvel til Adams far, og det var edderbankemig hårdt og satte alt det her med at forsikre hinanden, stå hinanden bi og medgang og modgang i relief. Det var vores første store sorg, sammen.
Men at stå model til andres meninger om ens forhold ude IRL, det er specielt Især med publikum. Selv om vi havde været sammen i fire år, da jeg startede bloggen, så vil jeg næsten sige at de sidste ni er dem, der har gjort os voksne. Tilgivelse og “space” har på mange måder været nøglen hos os. For ting vi har sagt, gjort, givet plads til at være sig selv og hinandens. Selv om vi var helt derude at vende efter at have prøvet at lave et barn i to år, så var det egentlig aldrig et spørgsmål om os. Men shit, det fik os på nogle vilde snakke. Forældreskab – biologi eller omsorg?
Tretten og et halvt år… Og de sidste to i en helt ny skala. Af træthed, afmagt og ja, kærestesorg, når man bliver forældre. Jeg synes, at vi langsomt er nået dertil, hvor vi er klar til at gå ud sammen bare os, men helst til tidlig middag, for jeg skal sove før 21, haha! Fede tider.
Men det mest skelsættende indlæg, sådan helt personligt, var uden tvivl dét jeg delte i en februaraften i 2017. Dengang Adam og jeg kiggede hinanden dybt i øjnene, før jeg trykkede “udgiv”; hvor vi delte det allermest intime og private – at vi ikke kunne lave børn sammen uden hjælp. Det blev på mange måder så definerende for mit liv, for mit fokus, for mit mentale helbred, for mit arbejde. For pokker… På sin egen sære måde; en velsignelse forklædt…
Har I et indlæg fra arkiverne, som står ud i hukommelsen?
