Graviditetens glæder er mange – lyst til toast, lidt mere sul på kinderne, ekstraglød fordi det øgede blod suser rundt i kroppen. Men især de måske ændrede spisevaner kan godt lidt udfordre hudstrukturen – for at sige det pænt, hehe… I hvert fald her! Og tilsæt så en god dosis hormoner.

Normalvis har jeg den fineste, fine hud – men når jeg bliver gravid, ja, så går den altså hormonamok. Og det er helt normalt, men nøj hvor er det træls oven i, at man gradvist ikke passer sit tøj længere. Det der skifte af ham man går igennem som gravid, fra en selv som man kender sig, til en ny form, før man (måske) morfer somewhat tilbage. Det er både magisk og kan altså være lidt hårdt. Sådan for selvtilliden.

Og når jeg er gravid, får jeg perioral dermatitis. Det kan jeg nu konkludere efter at have fået det begge gange, lige durk i mit ansigt. Til højre for min næse… Selvfølgelig midt i det hele, tsk tsk… Hvad kan man gøre? Jeg har talt med min læge – man kan få diverse antibiotika/hormoncremer, men eftersom jeg er gravid, så undlader jeg (også med deres anbefaling) at gøre noget som helst ved det. Jeg antager, at det går i sig selv igen, det gjorde det jo sidst. Så hormonhudamok må jeg tage med frem for at gøre noget, der ikke er rigtig sundt for mig eller baby på nuværende tidspunkt med skrappe cremer.

i samarbejde med MATAS – fotos MIA JØRGENSEN

Så jeg undgår at give den tossede hud ved siden af næsen noget produkter. Den skal vist bare ånde – ikke engang lidt concealer, selv om jeg goddamnit har lyst til at dække det fuldstændig. Men til gengæld passer jeg ekstra meget på resten af ansigtet, så huden ser glad ud og stråler. Og jeg er okay stram med certificeringer, når jeg er gravid og ammer. Det skal være i orden!

Og nu har jeg virkelig samlet op på mine gode gamle vaner igen. Jeg var måske blevet en smule træt og doven om aftenen, hehe… Nu; rens, mist, serum og evt. creme. Og gerne lidt ansigtsmassage; man kan bruge diverse redskaber eller bare sine fingre (rene, selvfølgelig) – se fx denne her tutorial. Det giver altså et ret godt blood flow, som også hjælper til glød. Jeg kan virkelig se en forskel, når rutinen kører.

… Hvis du gerne vil være lidt skarpere på diverse certificeringer, måske især hvis du prøver at blive gravid eller er gravid, så læs det her indlæg jeg skrev i sommer…

Jeg læste også Emilys fine indlæg med hendes ansigtsfavoritter forleden – til trods for at der var “fri bar” for os, og vi måtte teste og lege med lige nøjagtigt de ansigtsprodukter, vi havde lyst til, så kan jeg tydeligt se, vi har samme smag og favoritter. Det siger da vist meget godt, at de altså holder, hehe… Det er også gode sager, og ja, der er en ret fantastisk serum iblandt!

Så her er mine ansigtsfavortitter –

1. En god, basal rens: Mild Micellar Water. Den fjerner makeup og renser ansigtet, og så er den det, den siger: Mild og uden parfume. Og Svanemærket og mærket med Den Blå Krans. Hvis du har lidt sart hud, så er den altså virkelig fin. Jeg bruger stadig mine små flergangsrondeller (har kørt dem nogle år, og de eksfolierer også blidt), og de fungerer så fint. Jeg har netop hentet dem hjem fra sommerhuset.
   
2. Apropos lidt hormonskør hud, der slår ud med urenheder – jeg bruger et par gange om ugen Matas T-Zone Peeling. Den er del af et 3-trins-program til urenhed, men jeg nøjes altså med denne – før serum og alt det andet. Den fungerer rigtig godt i stedet for en mekanisk scrub, som ellers også kan være rart. Men denne her er egentlig ret skånsom den bruger bl.a. AHA-syrer og B3-vitamin til fjerne døde hudceller og sørger for, at porrerne ikke tilstopper. It works!
   
3. Jeg er absolut lige så glad for Firming serum som Emily er. Det er et lille tætpakket vidunder – og ja, der står at den er til ‘tør hud 50 +’. Men lad dig ikke narre! Det er ikke sådan, at du ikke må bruge den før. Når vi er i den aldersgruppe produktwise, så siger det noget om, hvor aktivt til værks produktet går (jo ældre, jo mere “krudt” har vi brug for). Og det kan man sagtens bruge, før man fylder 50. Hvis du vender den lille bøtte om, så ser du, at der er peptider i som hjælper til dannelsen af kollagen, forskellige hyaluronsyrer som øger hudens spændstighed og niacimide som reducerer aldersbetingede pigmentforandringer og squalene, som beskytter huden udefra. Den er toppet helt op med gode sager – så er den uden parfume og Svanemærket. Det, synes jeg, kan være rigtig svært at finde – noget der er ægte effektivt, uden parfume og i orden på Svanemærket samtidigt. Jeg har hørt det samme som Ems; de har vist ikke den store fortjeneste på sagen hos Matas, fordi der er så bekostelige ingredienser i, men det er jo bare dejligt for os – for prisen holder i den ende, 65 kroner…
   
4. Jeg bruger Firming Serum morgen og aften, meeeen nu hvor det (antaget) bliver lidt koldere udenfor, så kan jeg godt lide at bruge en ansigtsolie i stedet. Anti Wrinkle Ansigtsolie er super god om aftenen for mig. Den er ikke lige så højteknologisk som Firming, men den giver så dejligt fugtmættet hud, og den har også lidt lækkert i sig sin squalene, sheanød og jojobaolie, der er med til at stimulere kollagendannelsen bl.a.
   
5. Jeg må også lige smide en dagcreme med SPF ind. Firming Dagcreme SPF 15 har sådan en fin faktor til de solskinsrige efterårs og vinterdage. Den giver fugt og har ligesom dens søster, serummet, også forskellige hyraluronkomplekser og peptider i sig. Den holder mine kinder bløde og rare hele dagen.

Og husk så endelig, at du kan returnere al plastemballagen retur i Matas. Også fra andre skønhedsmærker, ikke kun Striberne. Men genanvelsesprocenten er faktisk større, når man afleverer direkte hos Matas end i din egen plastbeholder/din ejerforenings derhjemme.

The post Hormonhudamok og bedste serum på budget, du skal kende appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Hvor jeg håber, I har haft en dejlig weekend. Jeg har set de første par julefrokoster på insta. Har I været af sted endnu? Eller skal I ikke?

Jeg har mig vist kun en enkelt. En med mine gamle studiepiger. De fleste er enten gravide eller med bitte små babyer, så jeg bilde mig ind, at de er omtrent ligeså bakterie-håndsprit-årvågne, som jeg er… Ikke at mine kontorfæller sikkert ikke også er opmærksomme, men det var dét med at prøve at begrænse nærheden med for mange mennesker og for mange forskellige mennesker. Men ih guder, hvor er det svært at navigere i.

Til gengæld bliver vi kun tre voksne og et barn til jul. Så dét bliver intimt, haha! Vi bliver i lejligheden i byen og skal have tryllet den julet på en eller anden måde. Åh, hvor jeg glæder mig til, at vi har vores hus til næste jul. Med brændeovn og højt til loftet og en trappe, jeg kan hænge sokker på.

Ja! Jeg er begyndt så småt at glæde mig til jul. Jeg tror, det bliver lidt ekstra særligt i år, nu Eddies gaveåbningsskills er forbedret siden sidst… Nuvel, her er lidt glimt fra den sidste uges tid!

Hoooold – vi er så trætte! Eddie sover så skiftende. Typisk ind til os ved 3-4-tiden, og han starter lige med at skrige. For han vil ikke hentes af far i sengen, når han kalder. Og vi synes, det er en rigtig god idé, at far gør det. At vi øver far lidt mere ind, så han også dur. Men kors nogle nætter. Og så alligevel, når jeg tænker tilbage på tiden for et år siden.

Vi talte om det så sent som i dag, hvor dårligt humør Adam var i til jul og nytår. For Eddie stod op klokken 03.00. Hver nat. Først stod den ene af os op 3-5, og så byttede vi. Og jeg husker især en nat, hvor jeg mærkede, hvor træt Eddie var, så jeg ville have ham ud i klapvogn i et desperat forsøg for, at han kunne sove. Og han skreg. Og jeg fik hevet overtøjet på. Og vi traskede af sted i mørket, ude på sommerhuslandet. Og det var rent hat og briller og skide uhyggeligt, og jeg måtte tilbage og hente Adam. Og så traskede vi sammen af sted med Eddie i klapvogn, og han fandt bare ikke ro. Så jeg tog ham op og gik og ammede i vinterkulden, og fik Adams halstørklæde til at dække den bare hud. Utroligt jeg aldrig fik brystbetændelse.

Kors, mand. Og nu gør vi det igen, haha! Det utroligt så meget søvn kan fylde, når man får så lidt af den. Men man klarer det, og jeg vil sige – jeg frygtede trætheden mere, før jeg blev mor, end den er slem at være i. Man vænner sig ægte til det.

De få dage med ægte lys. Sollys. De er så hjertensdybt værdsatte. Det føles som medicin, som en sjælerenser, vitaminer. Alt føles, dybere, højere, smukkere, ikke? Om en måneds tid har vi den korteste dag, og så går det altså igen mod foråret og lysere tider.

Weekend: Leggings/joggingbukser, bamsestøvler, strik. Det er uniformen. Og det er så lækkert. Jeg er der nu, hvor bukser jeg købte i sommer med den tanke, at dem kunne jeg nyde hele graviditeten, sådan nogle med elastik i taljen, alligevel er ved at give lidt op. Mere strækstof på vej. Og jeg bander og svovler over, at jeg ikke pakkede noget som helst af mit ‘plads-til-mave’-tøj med os (inklusiv vinterjakker/vanter/etc.), men at det nu ligger i en container i Glostrup, og jeg muligvis først ser det, når det hele er overstået, tsk tsk… Pyt!

De sidste par uger har været lidt vel intense. Seks podcastoptagelser med Nordea (reklame: Hvis I vil lytte hedder den ‘rockpaperdresses – på rette kurs’ i podcaststoren; om pension og investeringer), sommerhusforhandling, papirer til udfyldelse, skøde til signering, valg af lån til det nye hus, 12-ugers scanning (den er allerede laaangt væk), Wawa der snart launcher. Det er meget på én gang, men om lidt er vi ca. 106 kvm lettere, for så er sommerhuset overdraget til de nye ejere. Og det bliver helt sikkert en sorg men også en kæmpe lettelse. Nu skal vi bare i mål, få pakket det sidste, få båret alt ud i en ny container – vi flicker rundt på tre container med vores liv i snart, haha! Og så overdraget. Så kan vi lidt bedre trække vejret. Ahh…

Jeg havde en hel dag med Eddie forleden, og det var så dejligt og så tiltrængt. Og vi hyggede os helt gevaldigt. Tog metroen, som han elsker. Fik ordnet et praktisk Matas-køb for mig, en juice til Eddie. Tømt en madpakke. Legede i Frederiksberg Have. Gik ud til vores nye kvarter, beundrede husene og lagde mærke til detaljerne. “Sådan en postkasse må vi have”. Og på vejen tilbage kom vi forbi fire lejligheder, vi også bød på gennem tiden. Første gang vi bød på noget, der var Eddie en lille bitte nyfødt størrelse. Og et par måneder senere bød vi på en ny lejlighed. Og i foråret havde vi øje for en ny en, vi bød. Den lå helt drømmeagtigt med udsigt til Frederiksberg Have, og de nye ejere er nu i fuld gang med at renovere. Skægt som noget ligeså godt kunne være, og så er det alligevel lidt skæbnebestemt, føles det i al fald, som man lander, hvor man gør.

Jeg gik i øvrigt 20.000 skridt denne her dag, hele vejen fra Frederiksberg Have til Nordhavn, og jeg ønsker mig sådan en her dag igen snart.

Vi delte fx også en kebab. Sådan en tror jeg, jeg får en gang om året eller hvert andet år. Nu måske lidt tiere, for Eddie elskede (!) det. Jeg fik knapt noget at spise, og til sidst måtte jeg smide resten ud, for ellers var der ikke plads til aftensmad (gud, hvor lyder jeg som mine forældre, haha).

Men det var bare så hyggeligt. Det husker jeg, som noget jeg glædede mig helt enormt til. At dele et måltid med mit barn. Det er virkelig særligt.

Det begynder så småt at ligne noget med de lys <3

Når alt det her praktiske ræs er overstået; vi er kommet af med sommerhuset, har en my mere ro på (inden det næste store (renoverings-) projekt), så skal vi på date. Det trænger vi gevaldigt til. Lidt mere end den time vi i dag fik med kaffe, mens Eddie sov i klapvogn ved siden af os. Måske noget med en pæn sko. Og en læbestift. Eller måske ikke det sidstnævnte, for hvor skal vi bare kysse. Det gør vi os for lidt i til hverdag.

The post Hverdagsglimt appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Jeg har lyst til at smide en kæmpe disclaimer ind fra start i det her indlæg, for wow! jeg havde det ualmindeligt dårligt denne her dag. Og jeg ser så mat ud, hehe…

Det her er billeder fra den dag i min graviditet, hvor jeg kastede mest op. I sommerhuset, i bilen på vej hjem fra sommerhuset, hjemme i Charlottehaven. Kors, altså! Ej, sorry for at være så eksplicit, men hold da kaje altså. Typisk, når det mindst passer, for to vidunderlige kvinder fra IKEA var sat i stævne klokken 09.00 om morgenen i sommerhuset, og vi skulle sammen sætte fokus på, hvordan man bedst muligt optimerer køkkenet. Jeg bilder mig ind, de ikke opdagede det, at jeg sådan rendte på toilettet, men hvad kan man også gøre? Til gengæld lærte jeg SÅ meget.

indlæg i samarbejde med IKEA

Vores mission var:

1. Hvordan sørger jeg for, at mine madvarer holder længst muligt? – i skuffen og i køleskabet.
2. Hvordan sørger jeg for at lave en god affaldssortering, som motiverer mig til at få det gjort i dagligdagen?

Så hvordan affaldssorterer man nemmest?

Affaldssortering skal være nemt, overskueligt og lige ved hånden. Det bliver næsten en sport, og det er svært ikke at blive lidt besat undervejs, hehe… Tjek endelig din kommunes hjemmeside for at finde ud af, hvordan de sorterer affald i din kommune. Det varierer nemlig! Slå din kommune op hos Borger.dk HER.

Vi er faktisk ret obsessed med skraldesortering hjemme hos os. Om vi har været i sommerhus, hvor skraldemanden kun tager restaffald (og vi derfor kører på genbrugspladsen selv) eller hjemme i lejligheden – metal, plast, pant, madaffald, restaffald, pap, papir. Alt sorteres. Og når vi har haft gæster, der har smidt noget ud i skralderen, der ikke skulle det, så fisker vi det op og får det sorteret rigtigt, haha!

Det bliver lidt en besættelse, når man først er igang, og det gør ondt i hjerte og øjne, når det ikke er lige for med sorteringen, hjemme hos venner og familie, hehe…

MEN. Udfordringen er systemer. Så vi har haft en lille madspand, som vi har tømt på komposten i sommerhuset. Og ellers har udekøkkenet fungeret som skraldesorteringsstation. And it’s a mess.

Lav dit eget system – få et overblik

Vores køkkenskab under vasken var et stort rod af rengøringsartikler, opvaskebørster, skraldeposer. Det hele. Men se hvor ryddeligt og ordentligt og lettere vi kan sortere, nu sortering er rykket ude fra og ind i køkkenet.

I stedet for kaos fik vi installeret Hållbar-spandene. Det er simpelthen et smart system. De findes i forskellige størrelser og kan mingeleres ind i de fleste køkkenskabe – vi har et udtrækssystem, som bores ned i bunden af skabet. Men man kan også sætte dem i en skuffe fx eller blot lade dem stå frit. På toppen af alle spande har vi sat forskellige, farvede klistermærker, så vi har overblik over systemet. Og så har de i øvrigt hank, spandene, så man let kan bære ud i bil eller lignende.

Vi har nu en spand til restaffald, en til plastik, en til madaffald og én vi har kommet lidt opvasketabs og lignende i. For at udnytte højden i skabet tilføjede vi også en lille kurv med udtræk på siden af skabet til skuresvampe, opvaskebørsterne og andet smådims. Det er et helt fleksibelt system, så du kan sætte det sammen, som det passer dit sorteringssystem.

Og udekøkkenet? Det er noget mere ryddeligt. Hvor der plejede at ligge poser med plast, en kurv med metaldåser og en pose med glas, så er der nu én spand – sådan en vi også har til Fridas foder.

Det er en klassisk Knodd med en lille indsats til at sortere nede i spanden (den finder I HER).

Og så til den anden udfordring: Madopbevaring.

Når vi engang står med et nyt køkken, så drømmer jeg om at der også står et køleskab med sådan noget smart fresh zone-teknologi. Forskellige skuffer og hylder, så man nemt har overblik. Og så skal det være et fuldt køleskab med en adskilt fryser. Både i vores gamle lejlighed, i sommerhuset og nu i vores lejelejlighed har vi sådan nogle tiny køleskabe, og nøj, vi mister overblik. Det er en ægte hed voksendrøm, haha!

Men hvad er ‘reglerne’ egentlig, når formålet er, at madvarerne skal holde sig friske så længe som muligt?

Vi tager fat på både køleskabet og skufferne. Og lad os bare starte med køleskabet!

Indret køleskabet med tanke for den enkelte vare

For at undgå madspild og at varernes holdbarhed står så længe som muligt, så er det godt at have i baghovedet, hvor mad skal placeres for at holde sig bedst. Køleskabet er nemlig ikke lige koldt alle vegne.

Øverste hylde: RESTER! Den øverste hylde er typisk den varmeste og et godt sted at opbevare madrester, som ikke skal genopvarmes.

Midterste/nedre hylder: MEJERIRODUKTER! Her er temperaturen mest konsekvent, så det er super til letfordærvelige produkter som smør, ost og fløde.

Nederste hylde: FISK/KØD! Den nederste hylde er det bedste sted for varer, som er lidt følsomme over for varme. Det er typisk her, der er koldest i køleskabet, så alt råt kød er godt her.

Skuffen: GRØNTSAGER! Skuffen er ideel til grøntsager, så de kan holde sig friske uden at blive for kolde. Det lukkede rum gør, at grøntsagerne ikke bliver udsat for ligeså meget luft, og derfor holder de sig friske længere.

Lågen: Lågen er den varmeste del af køleskabet. Her kan du have syltetøj, ketchup osv. Madvarer som ikke er så sensitive overfor kulde/varme, og som måske er somewhat konserveret.

Vi skal vist lige have skruet lidt på sammensætningen, haha! Mælk i lågen-det er ikke det smarteste. Men det var jo derfor, det var godt at få gennemgået.

Hold overblik med klare bøtter

En rigtig god idé er først og fremmest at opbevare i klare bøtter og glas, så man holder overblikket over mad og madrester. Så undgår du madspild!

Hvis du har madrester, så er en glasbeholdere oplagt (der findes et pænt varieret udvalg HER), for så kan du komme dem direkte i ovn/mikroovn, hvis det skal varmes. Nemt! Og de små silikonelåg, dem kan du lægge henover skåle eller bøtter, eller komme på din afskårne grøntsager, så de holder sig friske. De gør, at du kan undvære stanniol og madfilm (der findes et par varianter, denne HER eller denne HER). Jeg har også noget bee’s wrap, og det er også smart. Det skal typisk ‘genbehandles’ for at holde sin klæbeevne (og det er på den lange liste over ting, jeg bør gøre, men ikke får gjort).

Jeg er sindssygt glad for glasbeholderne. De er dekorative på hylden, de forgår ikke, der er ingen chance for at farve eller smag “sætter sig fast”, som jeg nogen gange oplever med plast. Og så kan man vælge forskellige typer låg; nogen der klikkes fast på (gode til madrester på frokostfarten i tasken), bambus (smart hvis man har behov for at kunne stable), glaslåg afhængigt af hvad man skal bruge dem til. Det er lidt engangsinvestering, fordi de bare holder og holder.

Man skal kun have oplevet en møllarve kravle på låret én gang, og så lærer man, at det er en god idé at have al mel, kerner, gryn osv. i bøtter. Åh gud, det var ulækkert. Når man har en masse økovarer, så er det altså en risiko – madvaremøl. Og det er så ækelt og så dyrt, fordi ALT bare skal smides ud.

Vi har været så gode i lejligheden til, at ALT er i beholdere. I sommerhuset har det haltet lidt – men se hvor tilfredsstillende det overblik er! Jeg mangler bare min dymo, som ligger i en container et sted. Uh, det er til at blive høj over, haha!

De små net på døren herunder er en fin måde at opbevare madvarer, der ikke skal i køleskabet. Eller pant! Vi har altid en pose hængende med pant i, lige til at tage med på indkøb.

The post Affaldssortering og mindre madspild appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Ahhh! Jeg er lige et par kilo lettere… Der har været helt vild knald på de sidste ugers tid. Vi har skullet gøre os klar til at overdrage sommerhus til nye ejere den 1. december. Og eftersom vi praktisk taget har boet der, efter vi fraflyttede vores lejlighed (og under hele lockdown), så havde vi både slæbt møbler med derfra for at gøre os det hjemligt, og så havde vi bare meget deroppe med Eddie. En ekstra klapvogn, en ekstra børneseng, en ekstra trip trap-stol, en ekstra af alt.

SÅ… Der var lidt at tømme… Faktisk så meget, at vi brugte tre weekender på det, og så rengøringen oveni.

Hvorfor er det lige vi sælger verdens dejligste sommerhus? Ja, det virker tosset, når det er så exceptionelt dejligt – og vi kun nåede at nyde det i halvandet år. Men altså… Det var jo den der boligjagt…

Altså først og fremmest. Vi havde en mega, mega rigid bank, som med sommerhuset oven i, virkelig havde skåret vores købsbudget helt ned, hvis vi skulle beholde det. Og det var udgangspunktet. Og selv om det lykkedes os at finde og underskrive nogle ret magiske steder i Valby på budgettet, så ville skæbnen os det, at andre kom først eller blev valgt over os.

Vi så på den første lejlighed tilbage i januar 2019. Vi satte til salg første gang i foråret 2019, fordi vi havde underskrevet en drøm af en stuelejlighed – men efter en håndværkergennemgang fik vi kolde fødder. Og så tog vi lejligheden af markedet. Så købte vi drømmesommerhus med den tanke at vi kunne tage et par år mere i vores gamle lejlighed. Men altså; sommerhuset ændrede ikke ved tre små, mørke etager, et lille barn og en snørklet rumfordeling med børn on the side. Så vi endte med alligevel at sætte til salg – og solgte på ingen tid i december 2019.

Og så stod vi der. Nu vidste vi, hvad vi havde mellem hænderne. Og sommerhuset var hele tiden denne her tunge på vægtskålen. Vores gamle bank var ret stram og firkantet om vores muligheder, så længe vi havde det – det tager jo også meget af råderummet. Så vi kiggede boliger både med og uden sommerhus i budgettet, men der var ligesom ikke noget, der gjorde, at vi var klar til at give køb på det. Intet var så godt, at vi ville give det op, for det sommerhus er vitterligt vores drømmesommerhus.

Lige indtil en augustdag i år. Måske i en blanding af mørhed, et vanvittigt marked men bestemt også et ægte drømmehus – eller rammerne til det, så kommer vi selv med drømmene. Vi slog til på et hus, på cowboydermåden; uden at jeg havde set det, og Adam kun havde fået en privat fremvisning ved 23-tiden om aftenen – dagen derpå fik de bud på sms. Vi vidste, at det kunne koste os sommerhuset. Men vi skiftede bank – og vi fik den fedeste rådgivning ever. Han så os fuldstændig; drømme, behov og han lagde sig i selen, regnede, regnede, og så fandt han faktisk en mulighed for at vi kunne beholde det sommerhus. Og få huset.

Lige indtil en augustdag i år. Måske i en blanding af mørhed, et vanvittigt marked men bestemt også et ægte drømmehus – eller rammerne til det, så kommer vi selv med drømmene. Vi slog til på et hus, på “cowboyder”-måden; uden at jeg havde set det, og Adam kun havde fået en privat fremvisning ved 23-tiden om aftenen – dagen derpå fik de bud på sms. Vi vidste, at det kunne koste os sommerhuset. Men vi skiftede bank – og vi fik den fedeste rådgivning ever. Han så os fuldstændig; drømme, behov og han lagde sig i selen, regnede, regnede, og så fandt han faktisk en mulighed for at vi kunne beholde det sommerhus. Og få huset.

Men. Alting har sin pris: Ingen penge til renovering. Og ærligt talt; ret stram økonomi. Bare fordi man kan, betyder det ikke, man skal. Og da vi så huset i dagslys nogle uger senere, så kunne vi godt se, at det virkelig, virkelig trængte. Der var ikke gjort noget i minimum 15 år. Og så gav det pludselig sig selv. Det var den mest voksne, fornuftige beslutning. At beslutte os for at vi ikke gør det hele, selv om vi næsten kunne. At lukke nogle døre, give køb på noget ret fantastisk – for at lykkes ordentligt med noget andet ret fantastisk. For det bliver det. Dybt priviligerede, for selv om vi taber et sommerhus, så har vi vundet en base. En base som kan give os ro og mange, mange gode år.

Sådan et sommerhus er en skæg størrelse. Det er et kærlighedshus. Der er lutter gode minder; solskin, stranddage, bar røv i haven, plukke egne æbler, cykle på eventyr, regnfulde eftermiddage foran brændeovnen, at se skoven skifte for øjnene af en – for sommer til vinter. Jovist, vi har været der helt sindssygt meget, så selvfølgelig har der været lidt sure underbukser også. Men et sommerhus; i de fleste barndomsminder står det så rent og kærligt, ikke? Sådan er det for Adam med sit barndomssommerhus. Jeg er ikke selv vokset op med det. Men det er da svært at give slip på.

Jeg pinte lidt mig selv ved at se på billeder fra sidste sommer; lille Eddie, der tog sine første skridt i haven. De tidlige morgener på stranden med hjemmelavet to go kaffe. Det var ren magi. Og jeg fik næsten fysisk ondt i hjertet. Men så besluttede jeg mig for at fokusere på den dybe taknemmelighed jeg føler for at have fået de minder. Selv om huset ikke er der, så er minderne det.

Og det er et ægte kærlighedshus. Men at skulle af sted en almindelig weekend, det er da lidt et mas. Op sent fredag efter arbejde. Nyde en fuldfed lørdag, og så hjem søndag – for så at komme hjem til et hjem, som sejler, for man har ikke fået vasket tøj og ryddet op til en ny uge. Ferierne har klart været det bedste. Men – der er bare flest hverdage, ikke?

I sidste ende så er jeg meget privilegeret over at have fået lov at have huset i halvandet år. Og vi er så heldige, at tiderne har været gode nok for sommerhusmarkedet, at vi ikke har tabt, selv om vi kun har ejet det i så kort tid. Men jeg er også rigtig dybt taknemmelig over det nye, vi skal. Og at vi kun skal stå med ét hjem. Vi er ret enige om, at vi har brug for gøre os det lidt simpelt og lettere, især med en lille baby på vej og et andet lille barn også. Ét hus, én have, ét boliglån, én gang boligskatter. Som en af jer skrev til mig for længe siden; hvis alle døre står åbne, så får man gennemtræk. Nu lukker vi lidt og nyder det, der er foran os. Og det er faktisk helt okay – vi gik fra at være tunge om hjertet til nu at føle os helt lette. Det er virkelig en god følelse.

Drømmen lige nu er et sommerhus på sigt, hvis det lader sig give sig. Men det skal være med en anden type have (mere naturgrund – mindre at holde), når vi har en have, et andet budget. Men sommerhus er vidunderligt, det afbræk fra hverdagen. En stor luksus. At flytte feriefølelse ind i weekenderne! Men en nem hverdag og en have at løbe ud i efter vuggestue; det bliver vidunderligt. Og det tror jeg virkelig, vi vil glædes over, hver dag.

Til jer der overvejer – hus versus sommerhus? Jeg har fået spørgsmålet en del gange, og jeg har ikke ét svar. For hvad er det man savner i hverdagen, siden sommerhuset er i spil? Vil man kunne nøjes med kun at få dét, man savner i weekender og ferier?

Hvis man nu bor til leje og ikke har tænkt sig, at det skal være anderledes, så er sommerhuset en fantastisk måde at få sit eget sted, sommerhus, og det bliver jo en solid opsparing, hvis man afdrager månedligt. Og typisk er det lettere tilgængeligt økonomisk end et helt hus eller lejlighed. Det kan også være, at man allerede bor i en stuelejlighed og har let adgang til grønt i hverdagen, men man ønsker sig lidt mere skov/strand i weekenden.

Jeg synes, det er umuligt at rådgive om. Men der er ingen tvivl om, at et sommerhus tager en chunk af rådighedsbeløbet, og kan du ikke lade være med fortsat at kigge efter hus-hus, så kan et sommerhus være et benspænd, hvis du skal nå at komme af med det, før du kan byde på et hus.

Men for pokker, det lille kærlighedshus. Du har imponeret med solskinsdage, lure i hængekøjen, grin, sommerfester, iskaffer. Du har været alt det, vi absolut havde brug for, og nu er det tid til en anden lille familie får lov at opleve dig fra din bedste side. Du er en drøm! Det er du stadig, også selv om vi ikke kommer i nærheden af dig foreløbigt.

The post Ses lille sommerhus! appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme. Jeg er overambitiøs med min og vores weekend. Nu har vi været mega praktisk i tre uger, hver weekend, med det sommerhus og før det; flytteweekenderne ind til byen, så vi trænger mega til hygge. Især med Eddie. Han har klaret al det her mas frem og tilbage fortrinligt, men jeg glæder mig også til, at vi kan give ham fuldstændig udelt opmærksomhed og starte lidt jul op herhjemme.

Så hvad er planen? Udover for mange, hehe…

Vi tyvstartede i går. Vi fik købt et juletræ (som jeg virkelig håber holder til den 24., så det har fået vand at stå i og et par af jer foreslog et par Treo eller kodimagnyler i vandet). Og til aftensmad fik vi honningkager fra Hahnemanns Køkken – meget muligt årets yndigste julekage, som I kan se på min story på IG. Og så så vi årets første julefilm. Eller, halvdelen og så faldt vi i søvn.

I dag har Adam booket os ind i Tivoli klokken 10, og jeg glæder mig til julelys og juletræer i rå mængder. Vi skal lige i bad og pakke madpakke, og så finder vi vejen derind. Vi er blevet meget bedre til at lave ting i weekenden, synes jeg, efter vi fik Eddie. Om det er en legeplads eller Zoo eller ud på gaden med scooter eller cykel. Det er så hyggeligt. Og i morgen?Der har vi et køkkenmøde i Gentofte, og jeg begynder virkelig at kunne se huset for mig. Nu er der også mindre end to måneder til, at vi overtager!

fotos MIA JØRGENSEN

Det kilder i min mave, når jeg tænker på, at vi næste år skal sætte lyskæder op om vores hus, have granguirlande på trappen, hænge julesokker på kaminen. Jeg kan næsten ikke vente. Og mine juleambitioner har derfor i år egentlig ikke været særligt store – jeg har ligesom sparet det lidt. Tænkt, at det hele var så midlertidigt, det måske var lige meget. Men jeg kan godt mærke, at der sker noget med Eddie. Det er ikke lige meget. Han er SÅ spændt. Han taler om ‘Nunemand,’ som kommer med ‘haver’ og udpeger byens juletræer med lys på, når vi ræser af sted i mørket på cykel. Han er ikke heeeelt der, hvor han gider se Bamses Julerejse, vi har prøvet et par afsnit (eller også er det bare ikke hans smag), men at der er noget særligt ved julen – den har han fanget. Og i går fik vi en julegave med hjem fra vuggestuen, som vi først må åbne den 24. Piv. Jeg blev så rørt.

Jul skal det nok blive, og et stort skud i Tivoli i dag, skal nok sende os af sted. Når nu man har et barn, der elsker julelys og gran.

Hvad er jeres planer for weekenden?

The post Glædelig weekend appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Tænk, at det er 2,5 år siden jeg udgav det her indlæg med Eddie i maven. Seriøst – klicheen omkring tid… Det går hurtigt!

Sødeste ventetid, eller hvordan er det nu? I al fald anderledes end første gang. Det er nok lidt mindre romantisk at være gravid denne gang – jeg husker også første graviditet for sit sus af store følelser. Vi skal være forældre, du bliver far – alle drømme, forestillinger og håb om alt det, vi slet ikke kender.

Det er ikke fordi, der ikke er store følelser nu, men vi ved jo på mange måder, hvad vi går ind til. Nu ligger de store følelser faktisk meget i, at Eddie bliver storebror. At tænke sig den kammerat han får. Det føles helt vildt stort. Jeg går og glæder mig ved tanken om at rulle med min tank af søskendevogn med mit hold. Og følelserne mellem os voksne er sådan lidt mere… Ja, det rammer os i ny og næ ‘shit, tænk engang når vi er fire’, hehe… Jeg husker også, at jeg var ret rørstrømsk første gang omkring dét, det der med at gå fra to til tre. Parforholdet – hvordan mon det ville påvirkes? (på mange måder BIG TIME – vi er jo aldrig bare os, I kan læse mere: Living together but apart, det der med at glemme hvordan man sover i ske (fyi.. indlægget var også en reklame for Auping), og det her om parterapi) og jeg var også lidt blues-ramt første gang; denne her ‘bare os to’, det kommer aldrig igen. Men jeg havde satme også tiden til at dvæle og blive nostalgisk, haha! Nu går vi fra tre til fire – og der er meget mere fuld fart frem i denne graviditet. Og det er jo livet, og det er helt fint. Jeg erfarede jo; nej livet bliver aldrig det samme igen – og det er helt okay. Selv om jeg uden tvivl savner kærestetid. Men hvis vi i ny og næ får et par timer sammen, kun Adam og jeg, så lever jeg højt på det længe.

Men venner, nu er jeg halvvejs i graviditeten – det er en virkelig dejlig milepæl at nå, for jeg mindes, at anden halvdel af graviditeten gik betydeligt hurtigere første gang. Og når jeg stadig kæmper med min ængstelighed, så er det dejligt, hvis tiden speeder lidt op. Og så på den anden side – vi skal nå at overtage hus, renovere det og flytte ind inden jeg når målstregen. Shit! Det er ret vildt at tænke på. Og det bliver super knebent, men mand, det drømmer jeg om. At jeg kan sidde i mit eget hjem, i min egen sofa, amme og pusle min lille baby… Jeg prøver at holde mig åben og tage tingene, som de kommer. Men altså, seks måneder uden vores ting -det er gået fint for nu, men aaaalt babygear vi jo, det er pakket ned… Pyt! Det er småting, og vi finder en løsning!

Kroppen

Det føles ikke som om, det er så længe siden, jeg har været gravid. Jeg husker det meste, og så alligevel er der ting der er anderledes denne gang – ja, kroppen har givet sig lidt hurtigere. Tror jeg. For ærligt har jeg ikke vejet mig siden dagen, jeg fik lagt æg op. Og jeg vejede mig heller ikke synderligt under sidste graviditet.

Til gengæld har jeg kastet helt utroligt meget op denne gang. Sidst kastede jeg op nogle gange – kun fordi jeg lettere blev køresyg eller drak et glas vand om morgenen på tom mave. Men denne gang? Jeg har kastet virkelig meget op og haft en vanvittig migræne i perioder… Så sent som i sidste uge, hvorfor her også var exceptionelt stille, der lå jeg i sengen flere dage og bare havde det træls. De første gange Eddie hørte mig kaste op, var han helt bekymret og spurgte nervøst til mig, og så sad jeg der og prøvede at smile mellem kaskaderne med hovedet i lokummet, “det er helt okay skat, mor kaster bare lidt op”, haha! Kors, altså…

Jeg har haft madlede, kastet op og så har jeg bemærket en ny ting; jeg synes min bækkenbund er sådan… Træt i det? Altså, den bemærkede jeg ikke under første graviditet, bækkenbunden. Men jeg mærker den nu som der er mere vægt på. Den føles træt og tynget, som den gjorde efter fødsel. Hm… Jeg tænke altid – det er sikkert meget normalt, men altså, jeg aner det ikke, haha!

Mit hoved

Jeg synes VIRKELIG, det har været svært denne gang. At turde tro på at der kommer en baby til mig, til os. At det er min baby at få. Det tog simpelthen fusen på mig, at den bare var der. Jeg har før beskrevet det som at have mentalt forberedt mig på et maraton i to år – og så rykkede målstregen pludselig et næsehårs længde fra startlinjen. Jeg sagde til Adam så sent som i sidste uge, at jeg stadig kæmpede med den følelse, at det slet ikke føles som min baby at få lov at få og elske… Måske er det sort for jer at læse, men altså, det er work in progress, mentalt. Og jeg nusser, så meget jeg kan, med maven. Taler til hende, siger godmorgen og godnat. Og jeg har også købt en lille babyting eller to nu..

Jeg har aftalt med mig selv nu, at jeg vil undgå flere tryghedsscanninger. Jeg vil ikke fodre det der behov for at se det lille hjerte slå. Da vi var til 20-ugers scanning, blev vi tilbudt at være en del af en kontrolgruppe i et forskningsprojekt, som indebar to gange fire scanninger de næste 20 uger, og jeg endte med at takke nej. Selv om jeg altid normalt vil stille op til forskning. Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at give efter. Jeg har brug for at hvile i mit indre og mærke hende i min krop. Og jeg kan love for, jeg kan mærke hende nu. Det hjælper allerede en del. Selv om moderkagen igen ligger foran som med Eddie, og Adam derfor endnu ikke har mærket noget, så kan jeg mærke hende betydeligt, og det gør mig så rolig. Den moderkage der; når den er foran, så virker den som en pude baby skal slå igennem for at kunne mærkes på den anden side, så jeg kan mærke hende indeni, men det er svært med en hånd uden på maven. Heldigvis ligger den lagt, moderkagen, fra livmoderhalsåbningen – modsat sidst. Ingen risiko for blokade af fødselskanalen som sidst, hvor de håbede på den flyttede sig med graviditeten – ellers kan man kun føde ved kejsersnit, fordi der er lukket. Skør ting – anede jeg ikke var en ting sidst.

Den der terminsdato…

Ja, den har jeg jo ikke helt med jer… Og det ikke fordi jeg vil være hemmelighedsfuld omkring det. Men jeg vil gerne dele forklaringen med jer.

Jeg har nævnt noget af det før på min story, men uden helt at afdække det nærmere… Men I har måske læst mit fødselsforløb (der ligger flere dele, den sidste om adskillelsen er HER). Det var ikke det nemmeste for mig (det er det i grunden for de færreste), og da Eddie endelig kom ud med hård kop, kunne de ikke få lungerne igang, og han blev derfor kørt på neonatal med det samme. Jeg fik ham ikke engang op til mig. Han kom ud, op på bordet og kørt væk efter de havde arbejdet på ham et stykke tid. Adam løb med, og så lå jeg tilbage på fødelejet med en blødning, der ikke rigtig ville stoppe… Jeg husker ikke en angst for ham og hans liv, jeg tror måske, jeg var for smadret, og jeg følte mig egentlig ganske tryg ved at være på hospitalet, og at Adam var med ham.

Men jeg lå jo der på stuen – længe. Indtil ved 18/19-tiden husker jeg rigtigt (og jeg fødte 12.29). Blødningen skulle stoppes, jeg skulle syes, og så lå jeg ellers for mig selv med mit toastbrød. Jeg havde ringet til min søster, men ellers havde jeg ikke haft luft til at starte det store telefontræ og ringe forældre op osv. Der var ikke rigtig nogen, der vidste, at vi havde født. Og så fik jeg en besked på instagram (ja, jeg lå der jo pænt mange timer, alene, med mega adrenalinrush i kroppen og uden mulighed for at kunne sove), et screendump fra anonyme Jodel; “Rockpaperdresses har født!”. Og dét var så dybt grænseoverskridende. Familien vidste ikke engang, at vi havde født. Jeg havde ikke engang fået lov at holde mit barn. Og så havde enten personale delt det på Jodel eller med en ven eller søskende – eller nogle medpatienter på neonatal. Det var så dybt sårende og grænseoverskridende – og jeg vil sige, at når man lægger sit liv ud, som jeg gør, så er man okay hårdhudet. Men det der, det var for nært, for hensynsløst, for sladderlystent uden nogen fornemmelse for, at vi var en familie i vores mest sårbare situation, at jeg i princippet ikke anede, om mit barn overlevede (hej dårlig telefonforbindelse mellem etagerne på Herlev!).

Det var faktisk årsagen til, at jeg ikke delte Eddies ansigt det første lange tid som helt spæd. Det var som om, noget meget privat var taget fra mig. Jeg havde ikke lyst til at dele ham med omverdenen, når det på den måde var blevet taget fra mig. Og det lyder måske som meget. For for nyligt skrev en Jodel-bruger til mig, at der nærmest hver dag op til, at jeg rent faktisk fødte, blev skrevet noget lignende derinde, at det bare var et lucky punch mere end sladder fra personale fx. Men altså, jeg fik ingen screendumps tilsendt nogen andre dage. Kun det ene, den dag det var sket, 12 dage før tid.

Men derfor har jeg heller ikke delt terminsdato… Det er heller ikke så vigtigt – en terminsdato er jo sådan en skæg størrelse og jo sjældent datoen, de faktisk lander på. Men altså, jeg er jo ligesom over halvvejs, så kan forestille jer et forårsbarn, og jeg tænker mig, at jeg får en lille følsom tyr.

Navnet

Hæhæ, jeg tror, vi har navnet! Vi havde ligesom to drengenavne og ét pigenavn, da Eddie kom til verdenen. Og det tog os lige en måneds tid at beslutte os mellem de to drengenavne. Men det betyder, at vi har ét drengenavn og ét pigenavn i puljen, de tiloversblevne navne. Ingen grund til at starte forfra, det er stadig super gode navne, synes vi selv.

Eller – Adam har ligesom skulle gå pigenavnet lidt til. Han var egentlig på sidst, da vi ventede Eddie; men der gjaldt det måske heller ikke for ham, for det var jo ligesom aldrig en pige, hehe… Men jeg huskede jo navnet, og da vi fandt ud af, at det var en pige, så sagde jeg ret hurtigt, “Jamen, så bliver det jo en Baby I****”. Og der var Adam pludselig lidt mere afventende og kritisk, hehe… Det er heller ikke et helt vildt brugt navn i dag. Men i går kaldte han hende alligevel ved det lille navn, så måske det vokser på ham igen?

Ingen beslutning er alligevel truffet, før hun kommer ud. Ligesom med Eddie, vi vil gerne se, at hun kommer ud, og at hun ligner sit navn. Altså det gør de jo bare ikke, haha! Ej jo, nogen gør, men jeg syntes beslutningen var umulig, for intet pegede hverken den ene eller anden vej i hans udtryk eller udseende.

billeder af Mia Jørgensen

The post Gravid uge 21: Halfway there appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Jeg synes pludselig, vi har travlt. Om halvanden måned overtager vi vores hus, og så er det halve år gået. Det der på forkant føltes som helt uendeligt! Og så gik det alligevel. Selv om det stadig gerne måtte være i morgen.

Og vi har stadig mange løse ender. Og de fleste kommer ned til, at vi mangler det fulde overslag over entreprisen. Før vi har det, kan vi ikke træffe beslutning om lån, sådan endeligt. Og det begynder at stramme til. Det skal jo være på plads i god nok tid inden den 2. februar, så vi kan få overført de penge, der skal overføres.

MEN før det endelige overslag gives, så skal vi komme med inspiration til alt fra ønskede elkontakter, til trægulve, til badeværelse.

Overordnet set gør vi alt vi kan, for at bevare hvad der er originalt eller bringe tilbage i en original stand. Dvs. vi bevarer originale vinduer i stuen og restaurerer dem, hvorimod de nyere på 1. sal (som er meget slidte) udskiftes til linoliemalede vinduer produceret efter gammel ‘opskrift’. Vi leder i vildens sky efter elkontakter, som er i gammel stil. Jeg har kigget Genbyg, DBA og selvfølgelig set LK’s ‘Classic’-linje, som egentlig var dem vi gik efter. De er desværre bare udgået af produktion tilbage i 2017. Såeh, nu prøver jeg at finde nogen, som lever op til danske standarder og lovgivning, som er originalt udseende. Det bedste jeg finder lige nu er nogle bakelit-lignende fra Berker. Men tidsperioden er ikke heeelt rigtig. De er mere 1930’er-agtige end 1900-tals-agtige. Ja, det er der, vi er. Jeg vil så gerne ære huset og gå så rigtigt til det som muligt (ud fra hvad jeg synes er rigtigt, hehe)…

Og så er der det næstsværeste: Badeværelset. Vi har lavet køkken før, men badeværelse; aldrig. Så vi har været så meget på bar bund, at vi ikke har vidst, hvem man ringer til. For sådan et rum skal jo indrettes, ikke bare efter hvad vi synes, men efter hvor der er vand/afløb osv. Der skal tænkes mange funktioner ind for, at rummet fungerer optimalt. Altså, hvordan gør man overhovedet, hvad skal man tænke over?

Først og fremmest har vi talt om stilen. Det må gerne ligne et badeværelse, der altid har været der. Men med moderne i funktioner.

Vores tanker indtil videre: Brun marmor på gulvet i en mat variant – måske skåret og langt delvist med stjernemønster. Det så jeg hos min tandlæge, og det var bare mega smukt. I så fald med en lysere marmor i kombination til den brune i stjernen.

Så er der væggene. Hvide fliser på væggene i en ægte gammeldags krakeleret facon. Jeg fik tip fra vores arkitektven Mikkel om at kigge mod Tegula Z, som producerer i Gråsten efter gammel facon. De er vanvittigt smukke men ret bekostelige, og som alternativ har vi set på Original Style, som forhandles hos bl.a. Mosaikhjørnet. De er også flotte, men det er ikke samme finesse og håndværk. Vi talte også oprindeligt om nogle lyseblå/dueblå. Det ville være så smukt til det brune, men jeg er bange for, at vi bliver mætte af farven på sigt.

Allerøverst kan I se en plantegning, hvordan det er nu – og så har vi lavet nogle helt elendige, tiny mock ups ved siden af, haha… Vores drøm er at få et badekar og et brus. Adam drømmer om dobbelbrus. Meeen større er rummet heller ikke, så det må være op til badeværelsesmenneskerne, om de kan få det hele til at være der. Der skal også være plads til noget skænk/skab til håndklæder, produkter osv.

På armatursiden har vi kig på Toni Copenhagen, som er et gammelt danskproduceret mærke. Stilen er den helt rette og håndværket er så flot. Vi har diskuteret lidt frem og tilbage om krom versus messing – messing og brun er jo skideflot sammen, men når jeg tænker originalt, så tror jeg måske mere på krom? Måske har vi også set rigeligt messing efterhånden… Hm…

Og så er der badekar. Der har vi kigget lidt forskelligt. Det må gerne være relativt stilrent men gammelt i stilen igen. Stines er mega smukt – med løvefødder men uden krummelyrer. Devon & Devon laver også nogle enormt smukke badekar…

Men hvad gør vi så herfra? Vi har haft et rigtig godt møde med Focus Plus, som flere af jer anbefalede. Og så har vi overvejet at tale med Aquadomo, Nadia Olive Schnack eller Lemérand. Om ikke andet for inspiration og gode inputs.

Og vi har ikke noget overslag lige nu for drømmene, så flere af tankerne skal sikkert findes i mere budgetvenlige versioner, som med fliserne fx. Men det begynder at tegne sig for mig og for os. Hvis I har gode inputs, så tager vi endelig imod!

Kilder: The Ludlow Hotel, Skall Studio, Original Style, Kvänum, Trine Kjær, Elle Decorations, Anna Reventlow, Boligmagasinet

The post Inspiration til nyt badeværelse appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Kæreste, dejlige jer

Risengrøden står og simrer med en vaniljestang i. Jeg lægger sidste hånd på arbejdet, før jeg kan nyde et par stille juledage og ikke se en eneste gang på computerskærmen de næste tre dage. Til venstre for mig ligger en stak julekort, som jeg glæder mig til at sætte mig til at skrive, når Eddie sover i aften. Ja ja, de skulle have været sendt for længst, men jeg fandt først på dem forleden. At det da egentlig kunne være ret hyggeligt at sende hilsner, nu vi ingen ser.

På min lille højtaler spiller Last Christmas. Igen. Adam sagde i går, at han slet ikke mindedes at have været så lidt i julestemning, som han er i år. Om det er det grå vejr der tynger (sådan mindes jeg de sidste mange år) eller om det er den lidt pudsige boligsituation, vi er i, der gør udslaget, det ved jeg ikke. Men jeg har nu sat Last Christmas på både til morgen, frokost og her til eftermiddag. Lyden af den 80’er synth plejer at få mig i mål. Og så snart vi går i gang med anden i morgen tidlig og duften spreder sig, så tænker jeg også, det må hjælpe lidt.

Om lidt kommer Eddie hjem sammen med Adam, og så skal vi bygge togbane og tale mere om nunemat (julemand), som måske, er vi heldige, kigger forbi i morgen med gaver.

Normalt til jul plejer jeg at have mødtes med Julie og skudt nogle fine julebilleder. Men eftersom vi praktisk taget har isoleret os selv herhjemme i tårnet mens smittetallene har været højest, og Julie selv sidder med en baby på armen, så har det ikke helt praktisk været muligt. Så hermed et lille gensyn fra tidligere år af julestemning og hygge.

De sidste par år har vi selv holdt juleaften. Måske nogen af jer husker mit indlæg fra 2016? Det om selv at blive en familie, så man kunne ’tillade’ sig selv at holde jul. Jeg husker den jul, som lidt hård. Vi havde prøvet at blive gravide fra marts-måned af. Det skete ligesom ikke. Men det gjorde det for flere veninder og der kom en del annonceringer til julefrokosterne det år. Nærmest 14 dage senere skulle vi få afklaret, hvorfor det ikke lykkedes os – og få den henvisning til behandling.

Og tænk sig; fire år efter har vi en dreng, der er så edderspændt på haver (gaver) og nunetræ (juletræ) og nunemat (julemand), og som har bedt om dillerhød (risengrød) hver aften efter sit varme bad. Og vi har tilmed en til på vej. Livet er forunderligt. Lunefuldt og til tider rendyrket lykkeligt.

Vi er endelig nok til at holde jul (det er man jo altid, men læs indlægget), og selv om i år er noget anderledes, både med Corona og nej tak til al juletamtam med andre end forældre, og vi i øvrigt bor midlertidigt og ganske småt, og ja, selv om Adam måske ikke rigtig føler den, så bliver det jul i morgen. Og jeg glæder mig. Min kjole hænger klar på skabet. Jeg har glædet mig længe til at tage den på, beundret den som den hang der på skabet. Jeg har pakket alle gaverne ind, og jeg kan næsten ikke vente til, at Eddie skal åbne den første gave i løbet af morgenen/formiddagen.

Jeg tænker, en lille gave til formiddag, så en god gåtur mens anden hygger sig. Så hjem til lejligheden for farmor (Eddies altså) kommer og har booket lejligheden lige over for vores, så vi kan rende imellem dem (og låne hendes køleskab, vores er tiny!). Måske åbne en lille gave til for Eddie. Nyde lidt æbleglögg jeg har sat over. Hygge os med farmor, med at dække bord, se Disneys julesjov. Og så kommer morfar, og vi kan gå til bords. Småt, hyggeligt, kærligt. Eddies øjne, når morfar pludselig forsvinder og ind træder nunemat ad døren. Åh jeg glæder mig!

Hvordan skal I holde jul? På arbejde? Eller hjemme med familien? På facetime med familien? Det bliver uden tvivl så anderledes i år, en jul vi aldrig glemmer. Heldigvis kommer der flere til.

Må I få nogle særlige dage uanset. Må julen snige sig ind med småkager, samvær, brun sovs, kærlighed, milde smil hvis I skal møde på arbejde. Må godhed og varmen indfinde sig i og omkring jer.

The post Glædelig jul appeared first on ROCKPAPERDRESSES.

Hvordan starter man en samtale, der har været stille i et år? Jeg spørger oprigtigt efter de gode bud, for jeg føler mig både lidt akavet og spændt, tom for ord og fuld af dem. Siger man bare “hey…” eller “Er I der?”. Følger jeg op med, “… Det var også bare fordi…” eller starter jeg fra ny?

Jeg kunne starte med at få teknikken til at køre. Logge ind – efter at have fået tilsendt nyt kodeord, for det gamle kunne jeg overhovedet ikke huske. Finde “nyt indlæg”-knappen. En lille tøven inden. Og så igang.

Hvordan var det, jeg gjorde?

Mødtes vi i virkeligheden, ville jeg spørge jer, hvordan det går, og måske I er der til at fortælle mig det? Jeg ville give jer et klem og se jer dybt i øjnene, spørge, om vi ikke skulle gå en lang tur og tage en kaffe med på vejen. Det ville være en samtale, som ville være rar at tage gående ved siden af hinanden, fremfor stirrende i hinandens øjne. Der er brug for en lethed til samtalen, som en blå himmel giver os.

På mange måder er jeg ikke den samme, som jeg var sidste år. Jo af kød og blod, set bort fra et par ekstra strækmærker. Men hvis I spurgte mig, “hvordan går det egentlig?”, så ville jeg tænke lynhurtigt og overveje, hvad jeg skulle dele, og hvad jeg skulle holde for mig selv. Jeg ville overveje, om vores relation ville kunne bære hele sandheden, eller om jeg skulle portionere mig selv over de næste mange gange, vi sås.

“Du skylder ikke nogen noget”, har jeg hørt løbende, og det er så ganske rigtigt. Ens historie er ens egen at fortælle, når tiden er og skal ikke forceres. Men jeg er også vant til at koge mine oplevelser i livet ned til et eller andet digitalt output, og hvad er der så sket?

Listet op som overskrifter på en uudtømt liste ville jeg sige, at vi er flyttet – I ved; ud af lejlighed, ind i sommerhus, ud af sommerhus, ind i midlertidig bolig, ud af midlertidig bolig, ind i hus. Tre boliger købt og solgt på et halvt år. Der har været en hel graviditet, en hel fødsel, et helt barn. Et barn ud af vuggestue, ind i børnehave. En hel renovering. Helt ned til gulvbrædderne, ja faktisk en meter under dem. Den slags renoveringer man kun gør en gang i livet, med mindre man er skør (vi får se). Der har været en familie på tre og så fire. Et sæt forældre – til et enebarn og så til to. Et enebarn og så med søskende. To sæt arbejdende voksne. Og så har der været corona.

Det er alt sammen overskifterne. Men alle følelserne står tilbage. Og dem arbejder vi os igennem, ligeså langsomt, nærmest baglæns.

Jeg ville under vores gåtur måske også finde mod til at sige, “hey, sorry jeg ghostede, jeg har ikke været en cool ven”. Men jeg ville også vide med mig selv, at det ikke kunne være anderledes. Der var ikke plads til flere spor mentalt på motorvejen.

Faktisk blev der allerede kørt i nødsporet og overhalingssporet. Og jeg ville vide, at det egentlig er et under, at ingen er kommet mere alvorligt til skade.

Jeg ville sige undskyld til jer – men vide med mig selv, at jeg lidt bare overlevede. Og det gør jeg stadig. Vi stadig.

Men hvorfor rækker jeg så egentlig ud? Forsøger at give et gammelt forhold kunstigt åndedræt, når I måske endelig er videre, og jeg bare kunne have holdt dette spor på vejen lukket. Fordi jeg savner fordybelsen. Roen. Det at tygge mig igennem tanker i det åbne, frie her. Fordi det i hvert fald ikke skal være sådan, jeg slutter, når jeg engang slutter. Måske er I der, som gode venner, og man samler den op uden at tænke over, at der er gået 328 dage siden sidst.

Og hvilken anden anledning at prøve at række ud til en gammel ven end et 10-års jubilæum? I dag er det 10 år siden, at jeg sad i den gråmelerede sofa på 4. sal på Rosenørns Allé. Fordi jeg savnede at skrive, fordi jeg savnede at forbinde mig selv til nogle andre, der måske gjorde det samme. Helt samme årsager, som jeg gør det nu. Og meget muligt er det ligesom dengang i begyndelsen kun min mor og far, som står der og vifter med et forælderkærligt HEJ.

Så om ikke andet, hej far – og hej mor. Jeg er her. Fundamentalt forandret. Men jeg er her. Og lige i dag skærer jeg for, et stort stykke. Lad os spise først og tage os af resten bagefter, velbekomme.

Kagen er fra Rikiki, billederne er taget af Alona Vibe

The post Bloggen længe leve – 10 år med RPD appeared first on ROCKPAPERDRESSES.