Jeg er gået ind i en af de travlere uger, og i denne uge kommer der til at ske nyt.
Bloggen får nemlig et nyt hjem! Nogle af jer har kommenteret på den manglende struktur i menuen, at tingene ikke helt hænger sammen osv. Det er fordi, bloggen de sidste par uger har været under transformation – og på torsdag/fredag rykker hele baduljen. Jeg har fået bygget et flot nyt hjem, som jeg ikke engang selv har set i endelig udgave endnu. Liiidt spændende, ikke? Men jeg har selv været med til at forme fra start, og jeg håber sådan, I kommer til at tage rigtig pænt imod det. Mere om det, når vi kommer lidt nærmere. Jeg glæder mig i hvert fald til at byde jer velkommen i en verden, der forhåbentligt spiller.
Meeeen, lad os lige wrappe sidste uge op, før vi tager fat i det næste. Jeg er pt. uden min telefon, da den er til reparation, så jeg har de sidste dage kørt Android – jeg havde heldigvis stadig S8’eren liggende efter samarbejdet med Samsung. Det går ikke helt optimalt, haha! Det er altså bare et andet styresystem, men jeg fik alligevel lokket lidt billeder ud af den.
Glæden ved at købe blomster til sig selv.
Jeg behøver ikke vente på, at Adam køber til mig – jeg køber gerne selv, for så får jeg dem også præcis, som jeg vil. Det er en sand fornøjelse én gang om ugen at gå ned og købe blomster. Det er virkelig den lettelse vej til velvære og en måde at vise mig selv, at jeg sætter pris på mig selv, haha! “Godt arbejde, Cathrine. Du arbejder, knokler, du gør det godt – her er nogle blomster fra mig til dig”.
Det der så næsten helt magisk ud.
Midt i asfaltsjunglen på Vesterbro lå en bunke rosenblade. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv, om hvad historien bag dem er. Om det bare er en blomsterhandlers skrald, eller om der er tale om – og den er meget mere interessant – en mand er kommet med blomster til sin kæreste for at undskylde sin opførsel i weekenden, og så har hun givet ham et par på hovedet med buketten i en sådan grad, at de er splintret til atomer. Jeg forestiller mig lidt Sex and The City The Movie – I ved, bryllupsscenen. Den der kan få mig til at hulke af gråd. Lige i hjertekulen.
Et lille stykke magi på Vesterbro
Månen, den lyserøde himmel som spejler sig i byens betonbyggerier og dens spejlblanke flader, gadens belysning. Det er sådan noget, som er smukkest i virkeligheden og svært at gengive på billeder. Men jeg prøvede!
Svenske kantareller!
Jeg får lys til sovs og vildt og det lugter lidt af crispy efterår!
Svigermors en-og-halvfjers-sinds-tyvende fødselsdag!
Så hyggeligt med fire hænder at bære kagen ud sammen med vores lille niece, der ikke rigtig tør synge med på fødselsdagssang, måske i skræk for at miste koncentrationen om de mange lys og ilden på kagen. Tænk om man skulle tabe den.
Hvorfor har jeg ikke prøvet dem her før?!
Jeg har længe gerne villet prøve N’icecream, og nu kom vi endelig forbi. Al isen er lavet på kokosmælk, og det smager også igennem, men sååå godt! Vanilje, peanutbutter og cookiedough, tror jeg, jeg fik. Smækket imellem to cookies on the spot. Mega, mega lækkert.
Landets længste langbord.
I fredags var der stor tamtam på Frederiksberg Allé, og jeg ærgrede mig over, at vi ikke havde fanget den før. Der var middag om langbord hele vejen op og ned ad alléen. Folk havde taget picnickurve med, der var øltelte, madtelte, godt gang i gaden, og selv om der ikke var plads til os, så var det en stor glæde at se solen gå ned over bordene, mens mødre sad og ammede, børn legede med balloner og pensionister happede de sidste bidder i sig. Mega fint initiativ – vi kan også på Frederiksberg.
Det lykkedes!
I fredags fandt jeg de her nøgler i krydset mellem Godthåbsvej og Falkoner Allé. Jeg skulle lige til at aflevere dem hos Tøj til Trolde, men besluttede mig for at give det et skud selv – jeg har vel et større netværk, end den butik har. Og ganske rigtigt, det lykkedes at finde ejermanden!
Jeg skrev på Instagram og Facebook, I delte på jeres egne og andres sider, og søndag formiddag fik jeg en mail fra Marianne. Hendes mand havde tabt sine nøgler. Og i går aftes kom en ældre herre forbi med en flaske rødvin i sin mulepose som findeløn og et stort smil på læberne. Der var postkassenøgle, cykelnøgle osv. Alt havde han som kopi derhjemme. Det han faktisk var gladest for at få igen, det var London-nøgleringen. Et mindre fra en særlig ferie for de to.
Så tak! Tusinde tak for at hjælpe mig med at finde rette ejermand – netværk er sgu da fantastisk, og pludselig er København ikke større end at jeg kan connecte, med jeres hjælp, med en mand på 70+ til trods for min målgruppe nærmere er lig mig. TAK!
Glæden ved at selvforsyne!
Mit figentræ er FYLDT med frugter. De er ikke så store, men de er der i hobetal. Havde solen stået på en smule mere denne sommer, havde den måske haft det endnu vildere. Jeg glæder mig til at hapse omend fuglene godt kunne komme mig i forkøbet ligesom med blåbærrene.
Mit livs første ramen faldt i fredags – og det var fanme lækkert.
Nu ELSKEDE jeg Cup Noodles i min barndom/ungdom (mindes en skitur i 1.g der primært ernæredes ved Cup Noodles), og det her er lidt a la dem. Bare 10.000 gange lækrere. En krydret suppe på fond med hjemmelavede nudler og frisk grønt. Jeg kunne godt have undværet kød og æg – næste gang tror jeg, den skal være vegansk. Men så for søren, det var godt! Stedet hedder i øvrigt Papa Ramen – sløv betjening, men mega lækker mad.
Den står smukt endnu, den der buket fra Selinevej.
Alenehjemmeaften med marcipanhjerte, vi fik i bryllupsdagsgave af min mor, kaffe, computer og ipad med serier. Steneri og arbejde, hånd i hånd. SÅ dejlig en lørdag.
