Quantcast
Channel: ROCKPAPERDRESSES
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569

Tender love and care: Mine tre SOS-plejeprodukter

$
0
0


rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

ANNONCE – i samarbejde med Avène

Det her indlæg har jeg glædet mig til. Altså jeg glæder mig hver dag til at sætte mig ved computeren og slå løs på tasterne, men for mig handler det her ekstra meget om selvomsorg og også om at give gode råd videre, som jeg har fået eller fundet.

Jeg vil gerne sætte fokus på skadet hud; den solbrændte, rifter, sårene men i mit tilfælde er det ret relevant at tale om pleje af ar. Og til netop det har jeg fire hudprodukter, som for mig er superhelte. De har hjulpet mig både fysisk og måske også lidt mentalt og på daglig basis er de mine reddere, når jeg står med en hud-SOS; tørre læber Cold Creme-læbepomaden er super), brandsår eller de friske ar.

Det skal dreje sig om kilden i Avène, men mest af alt om mine favoritter Eau Thermale, den almindelige Cicalfate og Cicalfate “Post-acte”. Nære venner, siden min operation i juni. De har givet mig et ritual og tid til selvomsorg, som jeg tror, har været en rigtig vigtig del af helingsprocessen – den ydre som den indre. Derfor får I også de ærligste billeder, af en krop som den kan se ud oven på hormoner, med seks større eller mindre nyankomne ar til det i forvejen store blindtarmsar.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

Kilden i Avène

Lad os lige tage vandet først. I Avène udspringer en særlig thermalsk kilde. Hvorfor det så er særligt, og hvorfor det virker, det forsker man super meget i. Sammenlignet med almindelig vand, så har Eau Thermale fra Avène-kilden et lavt indhold af salt. Det gør, at huden ikke tørrer ud, som normalt vand faktisk gør. Det har en helt særlig koncentration af saltmineraler, som gør vandet irritationsdæmmende. Så har det et meget højt niveau af silika, som blødgører. Og så har man fundet ud af, at kildevandet i Avène har én helt særlig og unik ingrediens, som ingen andre thermalske kilder har i Frankrig; en patogen bakterie som hedder Aqua Dolomiaie – og den er antiinflammatorisk.

Det er altså ikke bare vand. Denne her sammensætning forklarer, hvorfor folk med hudlidelser i århundreder har besøgt kilden for at bade og indtage vandet. Det har virket. Og det virker stadig. I Frankrig har man en helt anden tradition og brug af thermalske kilder, og lider du af psoriasis, eksem eller andre hudlidelser, så får du en henvisning til fx Pierre Fabres behandlingscenter i Avène.

Her får du en rimelig stram behandlingsplan med særlige bade, massager, wraps etc. mange gange om dagen. Vi taler altså folk i hvide kitler og sanatoriumstemning – ikke feng shui og Bali-inspireret citar på anlægget. Omdrejningspunktet og den aktive, helende ingrediens i alle behandlingerne er det thermalske kildevand. Vi mødte den dejligste lille danske dreng, som for andet år i træk var i behandling på stedet. Det var ret vildt at se hans resultater.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

Min alltime favorit – Eau Thermale

Vandet er nøgleingrediensen i hele Avènes produktlinje, men de sælger den også ren, på dåse som en mist. Mit yndlings-Avène-produkt og mange andres. De producerer 800.000 flasker om ugen!

Det er et multiprodukt, som jeg bruger til ret mange forskellige ting:

  • Spray den på sår og ar. Lad det tørre ind et par minutter og tilføj creme.
  • Brug den som face mist/tonic efter makeupfjerning for at berolige huden før du kommer serum på.
  • Brug den til at “sætte” makeup, når du har lagt den, så den holder hele natten.
  • Spray den på solbrændte skuldre – evt. læg en serviet oven på det brændte område, spray på servietten, så det ligger mere koncentreret. Hav evt. dåsen på køl først.
  • Brug den på rødmende hud – babynumser, rødme i ansigtet – den mindsker fornemmelsen af overophedning i huden.
  • Brug den efter hårfjerning for at dulme irritation og rødme – den køliger og beroliger.
  • Hav den stående ved computeren, så du kan friske dig op i løbet af dagen.

Det er så dejligt at have et produkt, som er 100 % rent – ingen kemi, ingenting. Det er “bare” vand. Hentet direkte op fra jorden i Avène og ned i din spray-dåsen. Det betyder, at når vandet kommer ud af dysen, så er det allerførste gang, dét vand “ser” dagens lys og kommer i kontakt med luften. Jeg har selv set maskinen, som er i lukket, fuldstændig sterilt område – alarmer bimler og bamler, sker der noget under den strenge produktion. Og jorden over reservoiret er fredet, så vandet ikke forurenes.

Det rene produkt – det kan jeg godt lide i min rutine. Især når man bruger mange forskellige produkter, som jeg gør.

En lille note, du skal huske er dog ikke at flasken, som man fx gør med hårlak. Drivgassen der får vandet op og ud af flasken, bliver nemlig i så fald blandet med vandet. Det er ikke giftigt – du får bare ikke resten af vandet med ud. Det er jo ærgerligt.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

Den ødelagte hud – ardannelsen

Før vi tager fat på cremerne til ar og sår, så tænker jeg at fortælle lidt om ardannelse. Det sker jo i ny og næ, at der går hul på “emballagen”, vores hud. Om det er en hudafskrabning, et brandsår eller et dybere sår fra en operation, så vil huden med det samme gå igang med at “udbedre” skaden, og arret vil opstå, når der sker en dybere læsion i læderhuden.

Ardannelsen er en del af kroppens naturlige sårheling. Som en del af reparationsprocessen vil huden begynde at danne collagen. Det er et robust fibermateriale, som findes naturligt i huden, men som vi mister gradvist med alderen, hvorfor sårheling og ardannelse går hurtigere hos unge mennesker end hos ældre.

I starten vil arret være rødligt – måske betændt. Efter ca. tre måneder forsvinder rødmen, men reparationen er først fuldført efter seks til tolv måneder. Det er her dit ar vil se hvidt ud, og herefter kan man ikke gøre så meget ved arret i forhold til cremer etc. Hudens arbejdsproces er slut.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

Arrets redningsmand – Cicalfate

Når du har oplevet et hudtraume, så er det en rigtig god idé at give det en beskyttende hinde på overfladen, så huden kan gøre sit arbejde og fuldføre helingsprocessen uden at blive forstyrret at flere udefrakommende elementer – som bakterier osv.

Samme dag jeg hjem fra hospitalet, tilbage i juni, så sendte jeg Adam på apoteket for at købe Cicalfate Poste-Acte. For at tale om Post-Acte, så lad mig lige løbe den almindelige Cicalfate igennem med jer, for den bygger på det samme dog særligt egnet til hud udsat for operation eller laserbehandling eller lignende.

Cicalfate-cremen er en af Avènes mest solgte produkter. Den er en helt! Den er fantastisk på røde babynumser, tørre læber, revner ved mundvigerne, tørre pletter, eksem, på brændt hud (om det er solen eller varmekilder der har brændt), på små friske ar/sår (så længe det ikke er væskende), hudafskrabninger, insektbid, ar – et multiprodukter, som altid er god at have i tasken.

Dét der virker er kombinationen og koncentrationen af zinksulfat og kobbersulfat – det hæmmer bakteriervækst (ret vigtigt på sår) og sukralfat, der danner en hinde over den ødelagte hud og er med til fremme reparation – og så det thermalske kildevand.

Hvor den almindelige Cicalfate er den mest potente – en salve, der er tykkere i konsistensen, som efterlader en hvid hinde på huden, så er Post-Acte lettere i konsistensen, forsvinder hurtigere på huden. Post-Acte er altså mindre potent men rarere i konsistensen på større områder.

Det er i øvrigt en fin lille gave at give kender du nogen, som er frisk ude af operation; en Eau Thermale og en Post-Acte…

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

Helingsritualer

Post-Acte blev sammen med Eau Thermale en del af mit ritual oven på operationen. Hver morgen, hver aften, har jeg taget mig tid til at give arrene omsorg. Først Eau Thermale, vente et par minutter, så Post-Acte på sårene.

Det er vigtigt for mig, at sårene får bedst mulig pleje, så de kan hele hurtigt og pænt, men det er ligeså vigtigt for mit hoved at vænne sig til dem og forlige sig med dem. Dét at kærtegne dem, nusse dem og få dem til at blive en del af mig og min krop så jeg kan undgå at blive sur og vred på dem, det har været vigtigt. Fordi det kunne jeg ligeså godt! Blive sur og vred på dem, fordi arrene er en konstant reminder om tab og traume.

Vi skal være gode ved kroppen, for den prøver. Og særligt huden! Kroppens største organ. Det er faktisk dén, der beskytter os mod ydre påvirkninger – sol, vind, vejr. Men nogle gange går der jo hul, og så kan det være rigtig vigtigt at hjælpe med en ekstra hinde – og dér kan den rigtige creme komme ind.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene

Avène forhandles eksklusivt på apoteket eller på webapotaket.

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, Avene


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569