YES hvor har det været en fin uge.
Glæden ved at pakke kufferten ud, og lukke den der særlige ferielugt ud, som har forputtet sig blandt tøjet. Lugten af fremmed by og ferieminder (og hvis man har været i Indien, en lidt mere indelukket lugt). Fornøjelsen af at opleve en (for mig) hel nye festival med nye spændende madvogne sammen med tæt familie, man kender. At nå til bunds i vasketøjet og samtidig føle, at jeg har en hel (næsten) ny garderobe.
Lad mig tage jer igennem den sidste uge, billede for billede.
Jeg glæder mig altid som et lille barn til at komme hjem og pakke ud. Særligt alle de nye køb, jeg har gjort mig på ferien. Også når det er noget så simpelthen som en flot æske tændstikker, jeg har passer på hele ferien, så den ikke bliver mast. Jeg købte nogle mega gode ting; en silkeskjorte og et par smækbukser på udsalg, en flot ny vase, de søde tændstikker og en kuffertfuld chokolade.
Emily roste mig for det billede forleden, for sit grafiske udtryk og fine farver, jeg blev helt glad. Noget så simpelt, men noget så fint.
Og så blev jeg stjerneglad, da jeg pludselig så at H&M med sin mange millioner følgere havde regrammet et af mine billeder. Det var altså lidt vildt – det har ikke noget med et samarbejde at gøre, og jeg har selv købt kjolen. Det er bare lidt sejt at se 120.000 mennesker fra hele verden smide et hjerte efter et billede, som Julie og jeg har taget en eftermiddag på Vesterbro.
… Og selvfølgelig har jeg da også lige selv smidt et hjerte, haha!
Første hjemmelavede måltid post ferien. Ahhh! Jeg elsker at spise ude på ferier – men hvor er det altså også rart at komme hjem og selv bestemme. Faktisk er dét at fylde køleskab med gode ting på top tre over mine yndlings-post-ferie ting – sammen med at vaske tøj (og dermed følelsen af at få en ny garderobe) og pakke souvenirs ud.
Jeg har altid vilde madambitioner post ferien, meget apropos nytårsforsæt-snakken tidligere i dag.
Vi vasker virkelig sjældent bil, dovne bilejere, men hold kæft hvor er det egentlig hyggeligt! Bilen trængte helt sindssygt efter at have stået parkeret under et træ i et par uger.
Jeg husker som barn, at min kusine og jeg fik lov til at sidde inde i bilen, mens den vaskede. De store gummibørster, der slår mod bilen. Det føltes næsten farligt! Men det blev vist heller ikke tilladt at sidde med under vasken? På tanken forleden spurgte maskinen os ligefrem, da vi købte vasken, om vi havde lyst til at sidde i bilen under vask – JA sgu da. Det var som at være barn igen, de tre minutter vasken varer.
På besøg hos farmor, hvor vi nåede at spise småkager, drikke sort kaffe, tale ferieminder, fertilitetsbehandling og operationen OG 2. verdenskrig og min farmors familie, der indlogerede modstandsmænd på loftet. Åh hvor jeg godt gad have den generation for evigt. De giver så meget.
Jeg tror, vi mister en hel del, når vi mister dem. Dem der har oplevet krigen tæt på og også tiden efter. Især i de her tider hvor mange prøver at dele os i “os” og “dem”. Der var engang, det lykkedes og det skal det ikke igen! Jeg håber ikke, vi glemmer, bare fordi vi mister den generation. Derfor spørger jeg ind til historierne igen og igen og får dem fortalt på ny, nærmest hver gang. Jeg vil gerne kunne give det videre.
Når man sådan får lov til at jumpe nogens onsdagsdate <3
Emily og Nik har et nyt koncept – onsdagsdate. Sådan en lille midweek-romance, hvor man laver et eller andet særligt sammen. Der var også engang, hvor vi skiftedes hver måned til at lave en date for hinanden, og det koncept burde vi simpelthen genindføre. Det var ret fint. Vi satte begge to fem hundrede kroner ind, hver måned på en fælleskonto. Det var en opsparing. Man betalte selv for den date, man planlagde, men oversteg prisen et eller andet beløb, så måtte man gerne trække lidt på fællesopsparingen. Det var simpelthen så fint. Så meget inspirerede af de to, så har vi en champagne-date i denne uge, og i starten af august skal vi ud og fejre bryllupsdag!
Vi var med dem på El Nacional, der laver rigtig lækkert sydamerikansk inspireret mad, ay ay ay!
Vi fik hentet hundeloppen, og det var et glædeligt gensyn. Det er altså mit livs kærlighed på fire ben, der kigger dovent på mig, lige der. Gode hund. Nogen gange spørger vi hinanden, “tror du godt, Frida ved, hvor meget vi elsker hende?”… Gør hun?
Hr. og Fru Denim på festival, haha! Næsten ligeså godt som Britney og Justin, ikke? Forhåbentligt mere vedvarende…
Vi fik en lille tur rundt til min svigerfamilies yndlingspletter i Tisvilde. Bl.a. også et nærliggende gartneri og landbrug, hvor vi købte ærter i halve kilo og skæve agurker – som de skal være!
Gad vide, om avocadoen også var lokalt høstet? Det tror jeg næsten ikke… Men så snød de mig godt, som den lå i en lille trækasse blandt nyopgravede kartofler og friske urter. Lækkert var det i hvert fald!
Adam i dyb samtale…
Det er altså bare så mega fedt, når jeg engang imellem hører fra jer på rejser, når I har brugt mine guides! Især blev jeg glad, da jeg hørte fra Anna. Hun har brugt min gamle guide til nationalparkerne i USA, og Zion var altså min klare favorit.
…Det er da sjovt et par år efter at høre, at den ananasbarbeque stadig holder, haha!
Som man klæder sig til en festival i Danmark (modsat fx blomsterkranse og nærmest bar røv til Coachella i Californien)… Det skal være praktisk og varmt! Især i år… Gummirøjsere, en ulden trøje og mine nye smækbukser fra Paris. Jeg følte mig sgu næsten smart trods lagene.
Det var så hyggeligt at have flere dage sammen med vores mellemste niece. Når hun bankede spændt på døren om morgenen i forventning om leg eller historielæsning fra morgenstunden. Sådan at pakke sig ind i dyner og bare stene, sammen. Så dejligt, jo!
Jeg har, synes Adam, en særlig hang til at tisse i naturen, hvis muligheden byder sig. Det er måske ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert. Vi har været i nogle situationer efterhånden, hvor jeg har skullet tisse NU, og så er jeg altså ikke bleg for at finde en plet i naturen til det. Sådan lidt afskærmet. Med mindre man er i Death Valley og ikke har en skygge i nærheden. Så sætter man sig bare bare det ene dæk, haha! Jeg er sgu ikke bleg for at squatte – hellere det end at få ondt i maven. Og der er sgu også noget meget rart og frihedsfølende over at forrette sin nødtørft uden porcelænskumme men med græs mellem tæerne. Ikke så sart med det da! Og jeg har altid hånddesinfektion på mig. No worries.
Og hvad man til gengæld får af oplevelser, når man går lidt afsides, off the beaten track, det er fx en smuk udsigt eller en håndfuld skovhindbær, som ingen andre har opdaget. En lille håndfuld skovhindbær fra Tisvilde Hegn, som jeg fik helt for mig selv. Adam turde ikke spise dem, haha! Ikke pga. ovenstående historie men snarere af frygt for gift.
Well, var jeg blevet dårlig, havde det nu også været meget fint med én, der var frisk i forsamlingen. Men de var nu gode nok, bærrene. Kun for små, hvis noget!
Pæn mand, flot is!
Vi laver ikke andet end æde og høre musik og snakke over langborde på festival. Og det er vel egentlig nærmest også dét, man gør, er det ikke?
Ja ja, bundulovligt at sidde bagpå cyklen. Men når man er i sommerhus, og kører minimal living og ikke har en cykel til alle, så hører det sig næsten til, og det er skidehyggeligt!
Som min cykelkurv gerne måtte se ud. En utopi da min kurv altid er fyldt til randen med indkøbsposer, træningstøj, pakker, overtøj fordi jeg har undervurderet varmen. Men fint er det.
Jeg er gået igang med at træne igen, og det er altså en kæmpe, kæmpe glæde. Det er sygt hårdt, når jeg ikke har løbet i flere måneder. Fem kilometer, og jeg er smadret, men når jeg har kunnet løbe 42,2 kilometer, så kan jeg altså også godt løbe de fem.
Jeg nyder, alt hvad jeg kan, at jeg har fået min krop tilbage oven på det ene og oven på det andet. Jeg har lavet yoga, jeg har løbet hver anden dag den sidste uge. Jeg tror næsten, jeg dør, efter hver træning, men så minder jeg mig selv, om at jeg mere end noget andet kan mærke livet. Blodet der bruser i kroppen og min egen styrke og vilje til at gøre.