Quantcast
Channel: ROCKPAPERDRESSES
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569

OOTD: Striber på striber + en fin regnjakke

$
0
0

rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, minimum fashion, H&M Conscious Exclusive
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, minimum fashion, H&M Conscious Exclusive

Annonce i samarbejde med Minimum

Der er et eller andet survivor-agtigt eller praktisk gris over det her outfit fra i går aftes. Militærprint og en solid regnjakke – en urban B. S. Praktik til trods følte jeg mig ganske smart. Jeg lignede jo enhver anden på gaden, med min manglende tillid til maj malet udover kroppen.

Vi er et praktisk folk. Ser vi mod Italien eller Frankrig, så ville hverken italienere eller franskmænd blive caught dead iført en gummimembran med ærmer. Hverken på overkrop eller på fødderne. Sneakers, regnjakke – så heller kløjes i baguette eller drukne i fondue (også en ærefuld måde at komme herfra, i øvrigt). Tænk på YSL’s smukke suits og silkesjorter, Chanels tweedsæt, Versaces too-much-is-just-enough print og bling. Elegante, luksuriøse, ultra feminine.

Vi har masser af seje, danske brands, der laver smukt, simpelt, upraktisk, feminint tøj. Men vi har også en kæmpe business i gummistøvler og regntøj. Solidt, praktisk, dependable. For mig er det dét, vi kan. Og vi er sygt gode til det.

Vi er gode til at gøre praktisk smart. For ti år siden var en sneaker ikke en sneaker men en gummisko og i øvrigt fodtøj der tilhørte sig gymnastikhaller. Nu har alle minimum ét par sneakers i skabet, og de bliver ikke brugt til det intenderede formål; skridsikkert fodtøj på hal-gulve. De sidder på fødderne, som identitetsmarkør – om du er en Conversetype, en Yeezy-type (typen der bruger for mange penge på en hal-sko), en 3-stripe-type (Adidas for de uindviede). Er du so last year eller den der sætte barren?

Det samme er ved at ske med vores praktiske tøjskat. Er du smart og med forrest? Eller er du mere en klassisk type. Danske mærker som Ilse Jacobsen, Rains, Hummel, gode gamle Viking (dem med gummistøvlerne), Danefæ. Hverken gummistøvler eller regnjakker er forbeholdt en tur på gaden under Vor Herres åbne sluser. Jeg bærer gladeligt min regnjakke i høj sol, under skyfri himmel. En regnjakke er ikke længere bare en praktisk foranstaltning, når det står ned. Den er med til at vise os alle sammen, om du er en af dém eller en af de andre.

Og med den snappe analyse er jeg ret sikker på, at B. S. ikke er typen for en grøn regnjakke med stribet for og feminine detaljer. Trods alt. Det er jeg til gengæld.

Reklamelinks: Sneakers – Nike // Bukser (- 50 %) + regnjakke – Minimum // Langærmet t-shirt – Samsøe Samsøe (- 30 %) // Net – H&M Conscious Exclusive
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, minimum fashion, H&M Conscious Exclusive
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, minimum fashion, H&M Conscious Exclusive
rockpaperdresses, cathrine widunok wichmand, minimum fashion, H&M Conscious Exclusive


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569