Da vi var i USA sidste sommer, kunne min kærestes og min kærlighed til burgere florere for alvor. Jagten på den perfekte burger satte ret naturligt ind, og på en måneds tid fik vi spist i nærheden af 12 burgere. Eller jeg gjorde i hvert fald. Det er noget nær det perfekte måltid – når det er godt altså. Du får dit kød, dine grøntsager, lidt brød og sovs i en og samme mundfuld. Hvad mere kan man forlange?
Herhjemme synes jeg dog, burgerudvalget er lidt mere sløvt. Når jeg skal indtage sådan en sag, så skal det ikke være i caféstørrelsen med grovbolle og ruccola og guacamole über alles. Jeg vil helst have den the American way. En lys nærmest krydderbolleagtig bolle, en lille tæt bøf. Rødløg, pickles, tomat, iceberg. Og dem er der ikke mange der laver herhjemme vil jeg sige. Dog kan jeg godt tilfredsstilles af Cocks’n'cows, Halifax (til nøds), den der burgermand der har holdt til ved Torvehallerne hen over sommeren.
Men efter utallige cykelture forbi Salon 39 på Vodroffsvej på Frederiksberg, fik jeg endelig taget mig sammen til at hive min kæreste op fra sofaen og derned. Der er altid PAKKET med mennesker, men jeg havde bestilt bord. Det er et must – og gerne i god tid!
Indretningen minder mig meget om nogle af de old world-barer/-restauranter vi fandt i New York. Du træder ind af døren og efterlader 2013 ved dørtrinet. I baren står en habil bartender i læderforklæde og svinger med sien og shakeren hen over et par krystalglas. Der er flotte flakoner med krummelyrer og dyre whiskeys fra gulv til loft. En gammeldags fan (kan ikke huske hvad ordet er på dansk – men sådan luftpropel) hakker derud af. Stukken er guldfarvet og folket er højtråbende. Vi er der fredag kl. 20.45, stedet koger allerede bogstaveligt talt.
Vi måtte vente lidt på at få vores bord, og da vi endelig blev sat, måtte vi vente 15-20 minutter på at få taget vores bestilling. Der var lige travlt nok en fredag aften. Vi blev seatet i bagerste lokale, helt mørkt og dunkelt med silketapet på væggene, krystalfyrfadsstager og masser af stemning. Meget smukt. Men. Det der med det bogstavelige kogepunkt? Det var faktisk uudholdeligt! Jeg tømte en karaffel med vand, helt alene på 30 minutter. Og så fik jeg klaustrofobi, som jeg ellers aldrig får, æv. Varmen, tørsten, det lille mørke lokale, mine svedige balder der gled rundt på stolen. For meget af det gode, I tell you that.
Lad os tale lidt om maden. Menukortet er simpelt og har ca. tre forretter, tre hovedretter, tre desserter. Og så et VÆLD af drikkevarer. Den ene drink mere avanceret end den anden. Vi vidste, vi skulle have burger – den stod vist i ca. 130 kroner med fritter. Vi fik relativt hurtigt maden, og mine øjnene glimrede ved det blotte syn af en perfekt burger. Den rigtige amerikanerbolle. Ikke for meget fyld i. De sprødeste fritter (efter tre år på maccen, kender jeg de fritter temmelig godt og vurderer McD’s som gode – disse mindede meget om), der var ketchup og mayo til.
Således tager den lille enkle sag sig ud fra Salon 39. En pickle on the side, fin og ren servering på et spækbræt.
Bestod den testen? Ja. det gjorde den, og den har virkelig potentiale. Den fik os henført til vores vidunderlige ferie i det amerikanske. Alting smagte. Det her er burger the American way. Og selv om den var lille i omfang, så var den fast og med meget gods i. Jeg måtte levne. Desværre.
Vi kunne dog ikke holde det lille klemte baglokale ud. Jeg gik lidt i panik og måtte ud allerede efter en time. Der var fugtigt og en rumtemperatur på 30 grader, minimum – det gjorde det lidt svært at nyde maden.
Alt i alt en virkelig god oplevelse på madfronten, sprøde fritter, æstetisk servering, god burger med en ordentlig bolle for en gangs skyld. Men den manglende opmærksomhed fra den ALT for travle og meget unge tjener i kombination med den virkelig dårlige udluftning gjorde altså, at vi ikke blev til flere drinks, omend det havde været skønt. For du skal ikke tage på Salon 39, med mindre du skal køre minimum en drink ned. De er SÅ gode.
