Quantcast
Channel: ROCKPAPERDRESSES
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569

Nyt haveprojekt: Wisteria wall

$
0
0

wist_stor
Wisteria, Blåregn, rockpaperdresses

Glædelige påskedage! Jeg håber, I nyder dem. Jeg er gået i haven (set bort fra bryllup i morgen). Det er præcis det samme tidspunkt hvert evigt eneste år, jeg får lyst til at sætte gang i alle haveprojekterne. Det kommer sig nok naturligt, for det begynder så småt at spire, og det er tid til, at jeg pakker alle planterne ud af vinterhi.

Sidste år havde jeg en lille drøm om at plante blåregn eller wisteria, som den hedder på engelsk, uden for ved hoveddøren. Det ser bare så mega flot ud, som de over årene vokser sig store og kraftige og med de store klaser blålilla blomster. Åhhhh!

Men jeg kom aldrig til det, og måske havde jeg også lige et andet stort projekt, der tog tid. Det er nemlig ikke sådan bare at plante den. Vi skal have lirket et par SF-fliser op (for de ikke byggekyndige, sådan nogle her som sidder godt i spænd mellem hinanden og er eddertykke), og det i sig selv kan blive et halvdagsprojekt. Jeg lirkede en del op, da jeg skulle plante klematis, og SHIT et arbejde. Dernæst skal vi grave jord og sand op og blande ny jord med plantestarter – og SÅ sætte den smukke blåregn.

Vi købte en af de høje, så vi ikke skal vente i al evighed på, at den ser ud af noget, og den når næsten toppen af døren. Blåregn vil gerne have en husmur at læne sig op ad, og så skal den også have noget at klatre ad – den har ikke “tentakler” som efeu fx. Vi har derfor købt wire og skruer, som skal bores ind i husmuren, så vi kan hjælpe den til støtte.

Det bliver så flot, selv om jeg udmærket er klar over, at alle dem på billederne er gaaamle. Det vil tage årevis at komme bare i nærheden, men someday. Vores hus ser sgu lidt kedeligt ud med sine simple hvide mure. Jeg tror virkelig, det vil klæde den. At bo i hus, hvor man kan lave sådan nogle projekter, ikke? Det er lykken!

Bælgene fra blåregnen er giftige, det skal man lige vide – men det er de også på guldregnen, som er plantet både ved vores indkørsel og mange andre steder på vejen. Og ligedan med så mange andre planter og træer vi har. Man skal bare være obs!

Projektet starter søndag – jeg glæder mig helt vildt. Der er intet så afstressende i denne verden som havearbejde. Jeg elsker det!
Wisteria, Blåregn, rockpaperdresses
wist_sto3
Wisteria, Blåregn, rockpaperdresses


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569