Min første fulde selvstændige arbejdsuge sidste uge! Hvordan det lige går med det, det må jeg skrive om senere. Jeg lærer i hvert fald hele tiden nyt om, hvad tid er for en størrelse. Udover at være sådan noget, der løber fra mig. Der tegner sig et klart billede af, at jeg kommer til at arbejde noget mere nu end før på en arbejdsdag, hehe… Til gengæld kan jeg arbejde alle steder i verden, næsten, og jeg kan være fleksibel, kræves det af mig.
NU til lidt fotos fra rullen på telefonen den sidste uges tid 
Ugen startede drømmelækkert. Beauty Avenue, som jeg hver måned lægger en god procentdel af min løn hos for at få fikset bryn, brazilian og ben med sukker, havde inviteret mig over til halvanden timers drømmebehandling. Det var altså en gave.
De kender mig jo ret godt efterhånden, eftersom jeg er kommet der i mange år, og de havde altså også læst, at vi er startet i fertilitetsbehandling. De synes, jeg skulle have en omgang omsorg og nus, og det fik jeg. I sådan en grad at jeg faldt i søvn og vågnede i et grynt. Og jeg skammede mig ikke! Det var simpelthen så lækkert; fodbad, massage, scrub, ansigtsbehandling, hovedbundsmassage med varm olie. Deres “love package”. Jeg spædede selv til med en manicure, så neglene er ferieklar til i morgen. Jeg havde fedtet oliehår helt til dagen efter, ahhh…
Bogsituationen er under kontrol til ferien!
Jeg gik ned i den lokale Thiemers Boghandling og købte ovenstående – jeg forsøger virkelig at blive bedre til at støtte lokalt. Jeg går og brokker mig, hver gang en ny Joe&theJuice åbner eller en anden kæde og ærgrer mig over, at de små, unikke perler forsvinder. Så må jeg jo støtte dem i stedet for at netshoppe eller gå i centret! Øver mig i at blive bedre til at huske det.
Og så glæder jeg mig til en rooftop terrace eller en times tid på flyet med den ene eller den tredje. Transfervindue, Papmachéreglen og Vintage. Tre seje kvindelige forfattere.
Apropos! Den lokale, gamle fiskemand på Værnedamsvej er henover de sidste par måneder blevet renoveret, og det er bare blevet så pokkers pænt. Jeg får SÅDAN lyst til at gå ind og købe fisk, men jeg spiser det jo ikke. Det er bare så indbydende og fint. Jeg ELSKER, når folk renoverer med sans for tid og sted, og det synes jeg virkelig, de har gjort her. De håndmalede glasskilte. De blå fliser. En lille perle.
Torsdag var en kæmpe optursdag. Jeg havde lige haft det mest spændende møde længe, så trådte jeg ud og solen skinnede fra en skyfri himmel. Det føltes lunt, så jeg lagde halstørklædet i cykelkurven. Tog i stedet solbrillerne på. Jeg skulle ind til byen og hente et par guidebøger til min mor, som hun havde bestilt.
På vejen fandt jeg Larslejsstræde med det fine lille blå hus. Jeg elsker altså virkelig København af hele mit hjerte. Især i foråret.
Jeg passede også mine to niecer, mens min søster var ude og rende. Den ene bliver seks og skal snart i skole, den anden er to og elsker bolde. Så vi cyklede rundt i gården og spillede bold. To små hjerter. Efterfølgende blev det til ost/pølsebord. Min store niece blev puttet, “Kan du nogle sange, moster?”. Og så sang jeg “Hvilket postbud, en due” og “Om Lidt” – den sidste måtte jeg synge tre gange, “den er god” og så sov hun. Og så var der X-Factor for de store.
Jeg var lige ved at købe hele baduljen! Jeg havde sådan lyst! Men jeg venter med at pakke blomsterne ud af vinterhi og spæde til med friskt, til vi kommer hjem fra ferie. Så burde nattefrosten være retur.
Tre desserter til deling på Les Trois Cochons med min mor. Chokoladetærte, creme brulée og nogle crumble/is/citrusfrugt. Et drømmescenarium; “alle desserter på kortet, tak!”. Der er fast menu på stedet, så man har ikke engang noget valg end at tage imod. Så er man jo nødt til at spise!
Frida ❣️ Gemmer sig i mors garderobe. Det er faktisk ret hyggeligt at være sammen med hende, nu jeg arbejder hjemme. Lille pelsede skinke.
Sad lige og fandt lidt gamle og nye billeder til et indlæg senere på ugen i anledning af vores ti-års-dag! Min bedste mandeven, altså. Ti år på lørdag! TI ÅR. Det er gået så hurtigt. Det fik mig til at grine at kigge arkiverne igennem. Jeg er rimelig god til at sige “VI SKAL LIGE HAVE ET BILLEDE, SKAT!”, selv om Adam sjældent gider det. Det er bare så hyggeligt at have. Jeg tager altid et par stykker – arbejdsskade I guess, men selv en kage på en tallerken får en håndfuld forsøg. Det skal vi da også!
På det første billede ser vi altid overraskede ud, det næste er rimeligt og almindeligt, nummer tre plejer jeg at kysse på kinden og nummer fire kan man tydeligt se, at Adam has left the building, haha, boy bye! Der er mange kys-på-kind-billeder og sære Adam udtryk i bunken. Ti år 
Min kæmpe hindbærsnitte, købt i Lagkagehuset, i fredags. Seriøst, uden at lyve, jeg var øm i armene lørdag efter at have båret kagen ud til DR! Mere end øm end efter reformer-træning, haha! Så vil jeg vove at påstå, jeg bruger min energi forkert.
Jeg havde bestilt en hindbærsnitte formet som en dame, efter flere samtaler med den søde pige, der blev ved med at ringe med pris, muligheder osv. “Nu har jeg fundet ud af, man godt kan kønsbestemme kagerne, vil du have en dame eller mand?” – den samtale fandt sted. Og så sagde jeg dame. Og så skulle jeg hente den fredag. Bageren havde fucket op og leveret en mand og derefter blevet skældt hæder og ære fra af den søde pige. Han var så kommet tilbage med den der. Verdens mindst æstetiske dame, haha! En bradepande hindbærsnitter, påmalet (med venstre hånd er jeg sikker på) en glasurdame. Overdynget med slik for at skjule formen, ligesom når vi andre har en af de der løst-tøj-dage.
Fandenfisemig dovent og ikke aftalen, men jeg grinede og tog hende med mig. Hun charmede med sin nettovægt àfyrre hindbærsnitter, og alle var glade.