Jeg er så heldig at have fire bryllupper i år, og jeg glæder mig SÅ meget. Et år havde vi sådan noget, 8-10 bryllupper (nogle af dem kun med reception, jovist), og det er måske liiige i overkanten. Mest fordi man jo gerne vil være den bedste gæst og maxe ud hver gang, og hvis de ligger på de sædvanlige tre sommermåneder, så er man sgu træt – det er svarer til at køre alle sommerens festivaler, man er helt flad efter, haha! Men fire er perfekt, et i april, et i juni, to i august.
Ellers er der ikke sådan lige en gallafest på tapetet. Sådan liiiige… Det er altså lidt et kedeligt punkt til den ellers så fede voksenliste – gallafester hører sig åbenbart til i gymnasiet eller i søværnet. Og så får man ikke mere for den 25-øre. Burde man ikke lige smække en gallafest sammen, altsåå? Hvor svært kan det være? Av, jeg får en idé! Skal det måske være tema for årets fødselsag? Ej… Jeg fylder kun 28, haha… Måske jeg liiige skulle have lidt ræson i det. Eller også skal man sige pyt, og gøre det… Gallafest i gården. Det lyder som et vidunderligt mismatch.
Men nogen af jer skal måske til galla eller bryllup, som jeg. Og så har I her flere kjoler til indlægget fra forleden. Sig til, hvis I ønsker jer flere! Der kommer kun flere kjoler i butikkerne, som sommervarerne begynder at komme på nettet.
Reklamelinks: Perlekjole // Sort blomsterkjole // Gul blondekjole // Hæklet blomsterkjole // Kjole med blonderyg // Gennemsigtig blomsterkjole // Grøn blomsterkjole //Mintgrøn kjole // Storblomstret kjole