Når jeg bliver voksen, så vil jeg kun gå i strutskørter. Ligesom det hvide (et af de BEDSTE køb i 2012 (-13?)). Altid. Det er nemlig sådan noget som fine damer går med. Og så en håndtaske. I den anden hånd altid en hund. Ikke en hvilken som helst. En Frida.
Jeg er faktisk lidt usikker på, hvornår man er voksen. Da jeg var 13 og min søster var 18, var hun rimelig voksen. Så blev jeg selv 18 og følte mig ikke særlig voksen. Nogle af de voksne, jeg kender, er heller ikke særlig voksne. De kan i hvert fald drikke en kæp i øret som 17-årig og sladre som en 12-årig med rottehaler. Så læste jeg om voksentesten ovre hos min yndlings-Line. Jeg fik 18 points. Men Line og Katharina har glemt at fastsætte regler for, hvor mange points man skal for at være voksen.
Jeg tænker umiddelbart, at man er voksen, når man drikker kaffe – og nyder det. Når man starter pensionsopsparing. Når man kan sprede sit rådighedsbeløb til efter den 7. i måneden. Når man har bordskånere. Af kork. Når man har lysmanchetter i skuffen. Når man ikke længere inviterer til fest men middag. Når man kan nøjes med 6,5 timers søvn og ikke 9 timer. Når man holder avis. Når man har kaffeånde. Når man kalder en kjole for spencer. Når man ikke længere sætter Nik & Jay på til fest men mere TV2. Når man ikke længere bruger cross-over-stroppen på en taske men håndtaget. Når man strikker. Eller broderer. Ikke knytter – det er meget ungt. Hvad siger I? Ser I jer selv som voksne? Og, gisp, ser I mig som voksen?
