Quantcast
Channel: ROCKPAPERDRESSES
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569

Sunny Beach by night

$
0
0

Forskellen på Sunny Beach om dagen og om natten er forsvindende lille. Butikkerne, restauranterne – alt har åbent noget nær 24/7. Men publikummet? All the monsters come at night! Alle de upassende fyre, de alt for letklædte piger (okay, nogen af dem er også at finde i dagstimerne). Jeg ved ikke, hvor de gemmer sig i dagstimerne, i skjul for lyset måske? Men i nattens mørke er vi alle ens. Lad os starte en bytur ved Flotte
Fyr.  photo sunnybn_5_zpsd0cb1a41.jpg Når mørket falder på åbner Flottes Fyrs Tequila joint. Her er der shots for ingen penge. Mange slags tequila. Og du kan få den bedste plads i sofaen i træernes skygge. Her fra har du også udkig til alle de unge mennesker, der passerer “lå”-lende forbi ombord på pubcrawl toget.
 photo sunnybn_1_zps846aec89.png Hvis det bliver lidt småt med pengene, og du er en dygtig danser, så kan du vaske Mustang til baspumpende musik for moneys. Din mås skal kunne gå op og ned, og så er den der. Og hvis det ikke er noget for dig sådan at være sæsonarbejder i Sunny Beach, så stå på sidelinjen og nyd andres stænger badet i glitter på toppen af en meget renvasket bil.
 photo sunnybn_2_zps36b91c95.jpg Neonlysene bryder mørket og får nattens dyr til at cirkulere i ring. De bedste klubber, bedste barer, mest
succesfulde butikker – de har neonskilte. Og de er fine, farverige, eksotiske. Minder næsten om søerne ved Nørrebro – selv om Irmakaffen og den æg-læggende høne ville passe ringe ind på den bulgarske nattehimmel.
 photo sunnybn_4_zps7e23a895.jpg Al den dans til høj musik gør dig tør i halsen. Det dutter ikke! Så skyld varmen væk med en eksotisk breezer. Ananas, lime, vandmelon. Du kan få alt! Og hvis du er til drinks, så kan de serveres i store mængder, spande lige frem. Men slut aftenen af på et par flasker vand. Bare for hovedets skyld, dagen derpå.
 photo sunnybn_3_zps01365604.jpg Den glade viking spiller dansegulvet op, og de der spande er bedst her! Ævlebævle natten lang, og de ved, hvad du mener. Garder dig dog med en flaske håndsprit og lange bukser, så du slipper for baktusser og “træk-i-balderne” fra forbipasserende.
 photo sunnybn_6_zps23bce36f.jpgSelv om det er nat og himlen er sort, så er Flower Street oplyst som Time’s Square. Gaden der aldrig sover. Nup lidt natmad på vej hjem, gå i seng og stå så op til en gade, der er fuldstændig rengjort. Ingen tegn på aftenens narrestreger, som visket væk. Sådan som vi helst kan lide det. Ude af øje ude af sind. Og så kan vi begynde forfra.

Follow<br /> on<br /> Bloglovin


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1569