Selv om livet og sommeren og min kæreste og jeg og Frida (trods operation, tak for alle de kærlige beskeder på Instagram) er på toppen, så er der altså ret travlt deroppe – på toppen. Det er sjældent dage går forbi her på bloggen uden et lille ord og en tanke. Men jeg har haft lidt travlt med radioen, vasketøj, oprydning, Frida og hendes operation, så jeg er ikke nået til det endnu. Og om en 9-timers tid er jeg undervejs til næste punkt på dagsordenen: Sunny Beach, Bulgarien. Een uge, 6 blogpiger. OG selv om jeg har glædet mig og i virkeligheden glæder mig, vildt meget faktisk, så er jeg jo ikke så god til at være væk fra min kæreste i længere tid. Jeg kan bare bedst lide at ligge i ske med ham hver nat. Håber Cille er frisk, haha! Hun bliver vist min værelseskammerat, det bliver hyggeligt. Jeg har allerede fundet fyrfadslysene frem. Gammel vane fra min mor. Hun pakkede altid fyrfardslys med, “det-er-jo-hyggeligt”, når vi rejste.
Jeg har aldrig været på sådan en ungdomsrejse; hverken Val Thorens eller Lloret de Mar eller hvad det ellers hed, dengang jeg gik i gym. Kun “lejrskole” med klassen. Så jeg er ret spændt. Men jeg kan lide sol. Tjek. Jeg kan lide drinks. Tjek. Jeg kan lide at læse bøger med tæer i poolen. Tjek. Jeg er så spændt på stedet. Mest af alt glæder jeg mig til vores en-dags-tur til Istanbul! Og så at være sammen med alle pigerne. Vaskeægte tøsetur. Min kæreste har gentagne gange sagt; “pas nu på dig selv… ikke?”. Jow jow.
Jeg har ikke helt besluttet mig for, om jeg tager computer med eller ej. Blot i forhold til tyveri og sådan. Ved ikke liiiige helt, hvad det er for et sted. Men. Klokken 02.30 i nat lister jeg af sted! Og så kan man håbe på, at jeg har nået at spise aftensmad, været i bad, vokset bikinilinje, kysset med min kæreste, klappet hund, luftet hund, pakket kuffert og måske endda planlagt et par indlæg. Man har lov at håbe.
Billederne er de næstsidste outfitbilleder fra Bornholm - al naturen derovre kalder bare på billedtagning. “SKAT! DREJ IND! DER VAR EN VIRKELIG GOD MARK!”. Hver gang min kæreste og jeg hopper ud af bilen, så hopper Frida op på sædet. I frygt for at vi glemmer hende og aldrig kommer tilbage. Og så sidder hun der bag ruden og glor nysgerrigt på os, mens vi kravler akrobatisk rundt i marken.
