Vi havde den BEDSTE dag i det Bornholmske i går, som sluttede klokken 02.30 hjemme fra Hammershus Fair Trade Festival. Vi dansede til Travis, TV-2 og Thomas Helmig. Vi spiste hotdogs og drak cappuccino. Ikke på samme tid. Og nu er vi allerede så småt oppe. I dag er jo den store dag, grunden til vi er her. Årets 3. bryllup. Det foregår i Aakirkeby, og jeg skal i hele to forskellige kjoler; en til kirke, en til fest. Så der skal nok komme billeder! Men mens jeg render rundt som en forvirret høne, vil jeg lige vise jer denne smukke jakke ordenligt.
Denne her jakke fortjener nemlig så absolut sit helt eget indlæg. Jeg er forelsket… Har været det længe. Det er svært at lade være med at falde for 10.000 små pailetter, der glimter om kap med solen. Franske Iró laver de allersmukkeste jakker, hvis ellers man er til de glimtende sager. Who am I kidding, hvem af jer kan sige jer helt fri for at kunne den slags? Det minder om barndommens klæd-ud-kasse, det er overdådigt, for meget, fantastisk. Men desværre er de dyre, så for mit vedkommende er Iró sjovest på udsalg. Og Longina-modellen, som denne hedder har jeg kigget på et stykke tid. Også i andre farver (fx rød i vinter). Men sølv er noget mere anvendelig. Og så på rigtig godt tilbud. Og det var denne sag, hurra for lige dele held og knofedt, det gode kommer til den, der venter. Jeg er lidt lykkeligere nu. Sådan kan man blive forført af lidt glimmer…