Jeg kan virkelig mærke, at det begynder at give luft, at jeg har sagt et arbejde op. Jeg har fået noget mere tid til at pille næse – faktisk skal jeg nærmest ikke lave radio i november. Det er egentlig ret skræmmende. Men i sidste ende vil det vel være til det bedre? Når jeg så er på, så er jeg på og 100 % i det.
Generelt er der bare blevet bedre og mere af den der luft gennem de sidste to uger. Min kæreste og jeg har begge to omlagt den måde, vi planlægger vores tid. Vi går tidligere i seng, bruger mindre tid på telefonerne og har som minimum en date hver weekend – gerne to hvis muligt. Bare for at få ro. Men det kan jeg skrive et helt indlæg om i sig selv.
Jeg begynder også at have lidt bedre tid til bloggen, synes jeg. Måske også bare fordi jeg prioriterer anderledes? En-to gange om ugen sætter jeg mig og redigerer billeder på livet løs – heldigvis skal de ikke redigeres så meget som resizes efter jeg har opgraderet udstyret. Men alting tager tid.
Det betyder også, at jeg gerne vil finde bedre tid til at lave anderledes indlæg – jeg har for filan engang skrevet om tre-i-enere, privat økonomi og hår på armene! Det var sjovt! Og jeg var inspireret! Når tiden er knap, så er det ikke de store tanker af den slags der er tid til at udfolde. Og det kræver den slags historier. Der skal være overskud til at gribe dem. Det har der ikke været så meget af, men i november kommer det. Det tror jeg på.
Nogen gange får jeg et “jeg savner de gamle rocker-dage” (jeg elsker at “rocker” er blevet et/mit begreb; jeg bor i en rockerborg, har en rockerkæreste, en rockerhund – og man forestiller sig en skaldet mand og en furet dame med tjavset hår og en lille spændstig muskelhund. Og så finder man min revisorkæreste med tørre papirshænder, mig i tylkjoler og mærkelige læbestifter og en hund der ikke har så meget som en muskel (jeg savner i øvrigt dengang jeg skrev meget i parenteser, det må jeg gøre igen)). Og selv om jeg ikke altid kan gøre så meget ved det – vi udvikler os, thank god for det! Bliver ældre, får nye eller andre prioriteter, får mere travlt, mere karriere, mindre tid. Så tror jeg godt, jeg forstår, hvad der menes – de “gamle” dage, hvor der netop var plads til tre-i-enere.
Det er noget, jeg vil til at prioterere igen. At skrive flere af de sjove og skægge ting. Men også de følsomme ting og de der ting der følger med alderen, bolig, bil, bryllup, baby osv.
I weekenden fandt jeg min idébog frem. Og der begyndte jeg at skrive idéer ned til indlæg – from the top of my head. Og der er indtil videre ti indlægsemner klar. Men det er slet ikke nok, og jeg kunne også godt bruge et indspark fra jer. Sådan en blog er jo et sært arbejde, for man får ikke input på en gammeldags måde med kollegaen, der sidder lige overfor. Inputs og gode idéer kommer fra jer!
Så lad mig høre jer engang, hvis I vil tage jer tre minutter og skrive en kommentar – hvilke emner skal i bowlen? Hvad kunne I tænke jer titlen til indlæg kunne være? Hvad ville I gerne læse en rockers syn på? ;) Hvis I vil have, at jeg skal hive mere ud af Frida, hvad skal hun så fortælle os? Hvis min kæreste skal mere på banen (som han måske ikke vil, men lad os nu se), hvad skal han så berette om?
Jeg vil sende en milliard luftkysser jeres vej, tippe jer om min egen “Don’t worry, be happy”-liste på Spotify, og så ellers give jer ham her (og hvis han ikke virker, så ham her (og så skal I bare bytte mentalt plads med damen). TAK!
English recap:
After three years of blogging come November I think it’s time to renew my idea-book. I have written about so many different things trough my blog history. But the last year or so I have been so busy not really feeling like writing about all the little things that I gave some room before. SO let me ask you – what do you want me to write about? Right now I have around 10 fullyformed ideas for writing but I could definitely use some more. What do you want a “rocker”‘s perspective on? Let me know!