A few adlinks: Skaters – Notabene // Trousers – & Other Stories // Knit – Designers Remix // Coat – Won Hundred // Sunglasses – MiuMiu // Dog – Frida the pug
Så I 1864 på DR1?? Jeg gjorde! Jeg er KÆMPE fan af DRs serier (nej nej, jeg er på ingen måde partisk). Men denne her er altså noget anderledes end den der scandi-krimi-stil, de har kørt de sidste MANGE år. Den er super flot, man kan godt se at den har kostet knaster. Men man skal altså følge med, den er noget ukronologisk.
Herlig slutning på en ret herlig weekend. Efter min kæreste har været ude og føjte mange weekender i streg, og jeg i sidste weekend fik sagt, at det da kunne være rart med liiiidt kærestetid, så sagde han at hele denne weekend skulle være fyldt med kærester. Kun hinanden altså, hah! Jeg tror lidt, at han tænkte, at så ville jeg rigtignok blive træt af ham. Men det er ikke sket! Han må komme med en bedre plan. Fredag aften spiste vi burgere på Sokkelund – det var altså rigtig godt. Og rimeligt i pris! I går spiste vi morgenmad på Union Kitchen (også rigtig bra) med en god kammerat og så en kort slentretur på Strøget, for konen her skulle købe strømpebukser. Bum bum. Sexet hva’? Især da jeg bad om de hudfarvede og dem der med termovarme.
I dag har vi gået en virkelig lang tur, helt ned til Søndermarken. Og tænk sig, Frida blev bidt i ryggen af en hund! Vi gik forbi Føtex på Vesterbrogade, og der sad en hund bundet fast. Den hoppede i flæsket på Dunsen, og vi blev så forskrækkede! Det er enhver hundeejers største skræk – at ens hund skal blive bidt af en anden. Det kan virkelig mærke sådan en lille hund og gøre den sky for andre hunde. Men Frida er ukuelig. Vi nussede hende længe, og så gik vi mod hundeparadiset i Søndermarken, og hun var glad, ingen kødsår heller! Phewha. Folk skal altså tage ansvar, både for deres mavesurhed OG deres hunde.
Dagen har været prikken over i’et. Vi drak en kaffe. Hilste på en masse hunde. Nød solen. Jeg forrettede min nødtørft bag et træ (too much?). Min kæreste udbrød “klammo”, haha, men når man skal, så skal man. Og jeg er altså ikke bleg for at sætte mig i naturen. Der er sgu et eller andet befriende ved den slags. Og der var langt hjem. Er jeg for usart? Nårh! Og på vej hjem købte jeg en bunke lyng hos en blomstermand på hjørnet. Fik plantet og nydt den friske luft, mens vaskemaskinen kørte med 1600 omdrejninger. Og så endte vi på sofaen med 1864. På den måde kom vi helt fra Slaget ved Dybbøl til at tisse i skoven og lyngplanter. Vild herlig weekend. Jeg kan altså ikke blive træt af hverken min kæreste eller min pom-Frida. Heldigt, hva’?
English recap:
I had the best weekend in a long time. NO plans. Just being together with my dawg and boyfriend. Watching movies, eating great food. Seeing a minimum of other people. We have finally fixed some practical stuff – a lamp needed to be fixed, clothes to be washed. And some new plants getting our garden ready for fall. We ended the weekend with a long walk to Søndermarken which has one of the only spaces in Copenhagen where you can take the leash of your dog and just let it enjoy life. CPH is actually not that dog friendly! But Søndermarken is wonderful. NOW it’s bed time. Sleep tight!