Jeg har været lidt ved siden af mig selv i dag, så derfor det sene indlæg. Men det går i den rigtige retning, og jeg har vist næsten fundet mig selv igen.
Jeg havde det her utroligt ustrøgne sæt på i sidste uge. Og så ville jeg lige prøve mit lille fotostativ af nede i gården. Jeg må have taget 40 billeder uden hoved og 40 uden fødder og så lige en håndfuld uskarpe og tre der blev nogenlunde i orden. Var helt svedig til sidst. Men jeg ville bare så gerne forevige mit ananassæt, som jeg købte for hundrede år siden i H&M. Dengang jeg stadig gik med uldfrakke og støvler. Det er lidt kødfarvet, så det vil klart begå sig bedst til et par brune stænger. Men nu har jeg skruet op for farverne i redigeringen, så de benser ikke ser helt hvide ud. Små maddiker. Giv mig sol og Sunny Beach, nuuu!
I dag vil jeg tie lidt stille og ikke snakke så meget her, men derimod bare gå i seng. Så sov rigtig godt alle sammen. Jeg vender forhåbentligt stærkere tilbage i morgen.