Godmorgen og glædelig lørdag til jer alle kære sammen!
Her har Eddie været oppe siden klokken 05.00, så Adam har træthedstømmermænd, og jeg skal ind til byen om lidt og til morgenmad og se på babyer. Eddie kører Duplo og Emil fra Lønneberg – i sandhed rimelig vild socialrealisme. Den er godt nok barsk! Men det ser Eddie nok ikke. Selv om jeg synes, han er et fremmeligt barn, hehe…
Jeg håber, I er landet lidt rarere i jeres weekend – jeg forsøgte at reparere Adams morgenmaste hoved med croissanter frisk fra ovn og varm kakao med flødeskum.
Jeg håber, I er landet lidt rarere i jeres weekend – jeg forsøgte at reparere Adams morgenmaste hoved med croissanter frisk fra ovn og varm kakao med flødeskum.
… Og nu til overskriften, for det er den, jeg har fået igen og igen den sidste uge, efter jeg delte på IG, at vi sælger sommerhuset. Og vi har virkelig, virkelig, virkelig heller ikke lyst. Virkelig ikke. Så hvorfor gøre det?
Vi har talt op ad døre og ned ad stolper. Vi har vendt muligheder med venner for at lade dem købe sig ind i sommerhuset, så vi kunne dele det, hvilket egentlig havde været helt optimalt. Familie med. Aaaalle mulige scenarier. Men det har ikke kunnet ladet sig give sig, og så er det endt med at komme ned til: 1) om vi har lyst? Og 2) om det er fornuftigt? At beholde sommerhus OG have hus.
Og det første spørgsmål kan rimelig let besvares, for ja, vi har lyst. Det her er vores hjertehus – det er så fyldt med en særlig, kærlig ånd. Det siger alle, der kommer her. Og vi har virkelig lært, at sommerhus er lige os. At have en base i byen og så kunne komme ud til vand og skov og lidt bedre luft. Det er godt for os alle fire. Og ja, vi synes, selvfølgelig, vi har verdens bedste sommerhus og kan slet ikke forestille os, at vi nogensinde finder noget lignende. Men fornuftigt? Nej, det føles ikke sådan. Det føles som at bide over en tand for meget. Så for os føles det som det mest fornuftige at sælge, så vi ikke har dobbelt op på hus at holde, dobbelt op på have at passe, dobbelt op på bekymringer. Og det andet sted vi skal bo; det er også et hjertehus. Vi er så harmende heldige.
Men det er derfor en ægte hjerne- og ikke hjertebeslutning. Og det er normaltvist ikke dem, jeg træffer flest af. Jeg er meget i min mave og mit hjerte i alle beslutninger; store som små. Så det føles også tosset at gå imod det. Men altså… Hovedet skal måske have lov at regere i så stor en beslutning. Det er vores økonomi, det handler om.
Vi er endt med at tænke, at vi skal forsøge at gøre det så let for os selv som muligt som småbørnsforældre, ikke? Jeg tror virkelig, det er en god idé at prøve at simplificere livet, så meget man kan i de her år. Og det siger jeg, der delte, at vi både ville sælge lejlighed og starte behandling i år, hehe… Og i øvrigt godt kan lide at have tusinde projekter kørende, hehe… Men! Boliger forpligter økonomisk, og vi har heller ikke lyst til at sætte os for hårdt med begge dele (og hvis vi beholdte det, så ville vi slet ikke få lov til at renovere, før vi havde sparet op på ny, og huset er træt).
SÅ! Det er det, vi kommer frem til. Skære lidt ind til benet. Sælge sommerhuset. Med håbet for at vi kommer til at finde et andet fint hus en dag i en mindre skala… Selv om en af vores tanker også har været, at det her måske var vores chance for at komme ind på markedet, sådan som priserne stiger og stiger. Både Corona og færre flyrejser pga. klimaet får sommerhusene i høj kurs. Men måske de falder igen en dag… Måske lykkes det at finde noget på en eller anden måde. Men for nu; nu er tiden ikke for os.
Det var slet ikke meningen, vi skulle have hus, vi ledte efter et hjem som gjorde, at vi kunne have begge dele uden kvaler, men pludselig var det der, og efter så lang tids søgen, følte vi, vi var nødt til at gå for det. Det var en kæmpe chance. Og vi vidste godt, da vi underskrev, at vi måske risikerede sommerhuset. Men basen er det vigtigste, ikke? Resten er flødeskum. Selv om jeg elsker flødeskum…
Vi sælger selv, fordi vi ikke har travlt – hvis vi ikke får solgt i efteråret, så sælger vi med mægler i foråret. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at skrive til rockpapercottage@gmail.com.
The post “Ej, det kan I da ikke!” appeared first on ROCKPAPERDRESSES.