Quantcast
Channel: ROCKPAPERDRESSES
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1570

Ordentlighed er smart

$
0
0
Ecco, RPD

En eftermiddag for nogle måneder tilbage var Adam og jeg på vej ud for at se en lejlighed som viste sig slet ikke at være interessant, selv om mægleren virkelig havde varmet os godt op. Og så stod vi derude på gaden, da skybruddet ramte. Hvor mandagsagtig kan en fredag blive?

Vi søgte ly under et stort træ, mens vi skumlede over mægleren og den her jagt, vi var endt i, så ringede min telefon. Ecco er ret lune på dig, kunne du se jer arbejde sammen? De er i øvrigt nominerede til årets powerpris og grønne aftryk til Elle Style Awards.

Det lød spændende. Og jeg ville høre mere.

Ecco, RPD

Vi kom i ly for regn, og et par uger efter havde vi et langt (!) møde, Ecco og jeg. Hvem er de i dag? Hvad er vigtigt for mig? Hvem er jeg? Hvad er mit forhold til Ecco? Hvad synes jeg om dem?

Og det blev en god og ærlig snak. For jeg har haft en del Ecco-sko igennem mit liv. Da jeg arbejdede på McDonald’s og skulle stå fast på det fedtede gulv. Og da jeg arbejdede i TaxFree-shoppen i Københavns Lufthavn og snildt gik 15 km på en arbejdsdag. Fællesnævneren var ‘komfortable sko’ og ærligt talt ikke sko, jeg bar off work. For som jeg sagde ganske højt og ærligt (for det kommer med i min pakke, hehe) – det er da lidt et mormærke. Og jeg har da også gået Ecco Walkathon i årevis (helt tilbage til allerførste gang det afholdtes i 1999) – med min mor.

Og det var lige præcis én af de ting, de selvfølgelig arbejder med. Imaget. At få flere unge mennesker til at høre Ecco’et, høhø (morsko = morhumor). Og så bliver det også første og sidste gang, jeg siger det, for de er så meget mere end det. Og for unge mennesker, som interesserer sig bare lidt for ordentlig produktion og bedre sko, så er det altså i Eccos retning, man skal kigge i (vil I nørde, så er deres Code of Conduct her). Det har de nemlig fuldstændig styr på. Et af mine favoritmedier; Sustain Yearly, havde dem også med på deres oversigt lige her over ‘bæredygtige sneakers’, som de i øvrigt nævner er en svær ting, for sneakers består af så mange delelementer. Men én af de områder, der vejer rigtig tungt, bliver til gengæld ordentlige arbejdsforhold. Det kommer jeg tilbage til!

Ecco, RPD

Så mit ja tak til Ecco dem landede faktisk ganske naturligt, dén historie vil jeg nemlig gerne hjælp med at fortælle. For jeg kendte den egentlig godt, eller i hvert fald noget af den. At de er så sindssygt dygtige til læder, at de sælger til virkelig mange eksklusive mode- og møbel-mærker. De er fx partner til Apple og leverer nu læder til covers, sleeves osv. Og flere af de luksustaskemærker, vi kender, blot ud fra deres logoer og initialer, køber også Eccos læder (det er da til blive lidt stolt over, sej dansk succes). At de kun arbejder med læder i overskud fra fødevareindustrien. At de har udviklet så meget på deres garveproces, at de nu “DriTan’er” (som sparer produktionen for, hold nu fast, 25 mio. liter vand årligt, læs mere her). De bliver ved og ved.

Men det helt store plus her, det er selvfølgelig, at de ejer hele deres værdikæde selv. Det er vigtigere, end vi tror. For det betyder rent lavpraktisk, at de har fuld kontrol med ALT. Fabrikker, hvordan medarbejdere behandles fra værksted til butik, hvordan læderet tilskæres, garves. Alt. Og når vi gang på hører grusomme historier fra modeindustrien om sweat shops og farlige fabrikker, så er der ofte en kæmpe ansvarsfralæggelse; “vi vidste det ikke”. For fabrikken var ikke ejet af dem.

Men Ecco ved alt, fordi de har taget ansvar og ejet hele deres kæde. Og de er så grundige og dygtige, de bliver certificerede igen og igen (læs mere her). 
SÅ, tilbage til når du næste gang skal købe sko: Er ordentlighed, ansvar og social bæredygtighed vigtigt? Kig mod Ecco. Og så møder du mig måske med den der; jamen er de smarte?

Ja, det synes jeg jo. Ordentlighed er smart. Men ærligt, jeg ville gerne lige se skoen, som vi skulle lave kampagne for, før jeg sagde endeligt ja. Men deres nye chunky sneaker – den er ægte smart og ægte lækker. Lidt tech til de nørdede, så er sål og sko simpelthen smeltet sammen; de kalder det fluidform. Og det betyder, at der ikke er brugt lim. Det giver bl.a. den fordel, at de to dele ikke kan gå fra hinanden. Den holder! Og så er skosålen helt vildt let; til trods for det chunky look. Jeg fik lov at låne skoene til shootet (et par numre for store, men sådan er det med samples), og jeg går nu og venter på, at et par ankommer til mig i min helt rigtige størrelse.

Hvad synes I? Er I overbevist, kan jeg mon lokke jer over på Ecco-vognen?

Pssst…. Kig lige ind på deres site her og se alt det fine indhold, vi har lavet en næsten-regnvejrs-sommerdag i København. Små videoer og skægge klip.

The post Ordentlighed er smart appeared first on ROCKPAPERDRESSES.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1570

Trending Articles


EASY COME, EASY GO


Pokemon para colorear


Sapos para colorear


Gwapo Quotes : Babaero Quotes


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes


Ligaw Quotes – Courting Quotes – Sweet Tagalog Quotes


Tagalog Quotes about Love


INUMAN QUOTES


Best Love Life Quotes Collection


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


Girasoles para colorear


Koala para colorear


tagalog love Quotes – Tiwala Quotes


Two timer Sad tagalog Love quotes


Inggit Quotes and Kabit Quotes – Tagalog Patama Quotes


5 Tagalog Relationship Rules


Hugot Lines 2020 Patama : ML Edition


Re:Mutton Pies (lleechef)


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.