
Jeg havde den vildeste oplevelse forleden. Jeg gæstede podcasten Krummes hånd med håndlæser Krumme. Og selv om jeg bevæger mig langsomt mere mod det spirituelle, så er håndlæsning ikke noget, jeg har beskæftiget mig synderligt meget med. Jeg gik ind i studiet med absolut nul forventninger, klar til at blive overrasket. Og så sidder jeg der, skal blindtegne min hånd og derefter lægge grabberne frem under glødepæren, og ligeså stille dissekerer Krumme min personlighed. På den absolut bedst tænkelige måde.
Jeg sidder og griner, “JA! det er mig!”. Ja, jeg har den sygeste tvillingeenergi. Ja, jeg har altid ti nye ideer på spring i hovedet. Ja, jeg kommunikerer med hele kroppen, selv mine fingre danser på bordet, som hun kigger i dem. Det var MEGA interessant. Har I nogensinde prøvet håndlæsning?
Men en ting jeg virkelig har grublet over siden, det var en af de sidste kommentarer fra hende. “Du sigter for lavt”. Jeg fik sporet mig ind på, at vi talte karrieresporet. Jeg skal noget mere. Og hun blev stille. Og så kunne jeg godt mærke, jeg skulle byde til… “Altså, skal jeg være politiker?”… Det synes hun var ret interessant, at jeg fik sagt. Hm…

Jeg har siden tænkt og tænkt, for det fik rippet op i en gammel idé og snak omkring et kvindeunivers. Men måske ikke bare RPD 2.0 – men noget større. Noget mere. Hvad er det? Hvilken form? En organisation med en større agenda? Et site, et magasin? Og så ringede jeg til en gammel kollega, for vi har vendt det før. Nu er snakken startet igen. Hvad kan man? Hvordan gør man? Hvad findes der? Hvad er formålet?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i et års tid har pønset på en exit-strategi fra bloggen. Ikke noget som jeg har sat en deadline på, men en eller anden dag så skal jeg noget… Ja, måske ikke decideret andet, men måske bare mere? Bygget noget andet på? Og jeg har haft så svært ved at få det fældet ned, og jeg er, som I kan høre, heller ikke helt klar til at sætte pennen på papiret. Jeg har i nogle år troet, at det, der kan komme efter en blog, er at skabe et produkt. Det har ligesom været det, flere succesfulde bloggere har gjort. Elin Kling og hendes Totême. Pudderdåsernes hudplejeserie. Trine Kjær og hendes ditto. Osv. osv. Men har verden brug for flere produkter? Flere ting vi skal købe? Er det det virkelig dét, jeg skal?
Jeg tror, jeg skal noget andet. Og når Krumme mener, jeg skal sigte højere og større, så er det helt sikkert noget andet. Noget af det jeg har elsket allerhøjest herinde, det har været, når vi har taget fat på tabuerne. Menstruation. Kropsbehåring. #Metoo. Voldtægtsforsøg. Fertilitetsbehandling. For hver gang har I rejst jer som et bølgehav – delt jeres historier og til sammen har de vævet sig til det stærkeste, kraftige tæppe af opstand og sammenhold.
Som fx nu med vores borgerforeslag. TÆNK, at vi er ved at ændre et lille hjørne af lovgivningen! Det må og skal ændres. Jeg er ikke i tvivl. Også selv hvis vi ikke når de 50.000 underskrifter. Dem har vi i øvrigt fået mobiliseret i rekordfart. Alle journalister jeg har talt med, har sagt HVORDAN?! Det er åbenbart ganske udsædvanligt at få så mange underskrifter på så kort tid. Det er fordi vi står sammen og deler og tagger og hiver fat i kolleger. Det rykker sig slet ikke ligeså hurtigt nu, hvor det er ude på tusinde medier. Det første store ryk – det tog vi altså sammen før medierne greb historien. Det, synes jeg, er ret vildt.
Kvinder der supporter kvinder. Og det ved jeg kan meget mere. Så nu tænker jeg over, hvordan denne her nærmest græsrodsenergi kan bruges på højere og større niveauer. Kan vi gøre noget mere? Kan vi gøre noget mere for kvinders sundhed? … Hm… Kan vi bedre seksualundervisning i folkeskolen? Hvordan kan vi lære flere unge piger (og drenge) om det naturlige i menstruation, og hvordan fertilitet egentlig hænger sammen? Hvordan kan vi tale om fødslens tabuer; inkontinens og efterfødselsreaktioner og alle de andre ting, vi kan skamme os over i skjul? Listen er lang med emner, der betyder noget for mig.
Der er så meget at tage hul på. Og jeg har ikke svaret til outputtet! Jeg har ikke andet end en skyggetegning lige nu… Ja, måske det mest usammenhængende indlæg længe, for hvad skriver jeg egentlig? Alt og intet – men det er lige præcis dér, jeg er. Og jeg har lært, at det man skal turde sige højt. Også før idéer er formfuldendte. Og så skal jeg love for, jeg rækker ud, når jeg har brug for hjælp. Det har jeg nemlig også lært herinde. Der er så mange seje kvinder med så mange vilde kompetencer, som jeg skal benytte mig af. Spændende, ikke? Flere professionelle lobbyister har også rakt ud. Ret sejt! Måske jeg skal give dem et kald..
… Og så skal jeg nok sige til, når afsnittet af Krummes hånd er ude, hvis I har lyst til at dykke ned i den vildeste tvillingeenergi. Måske I kender nogen derude 😉

Jeg har i øvrigt samlet en række af de her artikler omkring vores borgerforeslag her. Det er bare et udpluk, men læs BT her, Kristeligt Dagblad her, Berlingske her og her (verdens sejeste følger, Ditte Marie, deler sin historie med destruerede æg), Aftenshowet her, Radio Loud her, DR.DK her, Femina her – og mange, mange andre steder.
The post Hvad er exitstrategien? appeared first on ROCKPAPERDRESSES.