Selv om det har været et absolut hektisk år. Det vildeste af sin slags. Så har det absolut været fantastisk! Jeg startede faktisk 2013 med at stoppe på Talentholdet efter to år, den 16. januar. Dengang anede jeg ikke, hvad jeg skulle, ingen umiddelbare jobtilbud, så jeg gik tilbage på uni og fik job i Stories. I slutningen af januar fik jeg dog tilbudet fra P3 og P7, og så var det huhej vilde dyr!
Selv om jeg har klaget herinde i ny og næ, været ked af det, irriteret, træt, så har jeg også været topppen, lykkelig, fået nogle af de bedste kys i mit liv, nogle af de bedste danse, grin. Alt sammen i et hæsblæsende 2013. En stor del af glæderne har været jeres skyld. Jeres mange tanker – jeg siger det slet ikke nok. Men jeg lover jer for, at grunden til, jeg blogger, er jer. I gør, at jeg ikke føler mig alene med mine sære vaner og tanker, I får mig til at grine. I giver mig stof til eftertanke. I sender mig mails og links til t-shirts på Asos med mopseprint, “som jeg bare må eje!”. Jeg føler, jeg kender rigtig mange af jer. Så tak fordi I har ladet mig komme tættere på jer det sidste år.
Så har jeg en fantastisk familie. En mor jeg kan fortælle alt til, måske min allerbedste ven i verden. En far der hjælper med huskøb, køkken, at få de store tanker på lige linje. En søster der af samme stykke som mig, som jeg kan grine med til jeg får ondt i maven. Så er der min vidunderlige svigerfamilie. Mine bedste venner. Jeg har fået mange nye veninder i 2013. Det lyder helt som en takketale, haha, men julen er et glimrende tidspunkt for mig at gøre status og se på, hvor godt jeg har det. Og jeg har det jo godt! Til trods for dage, hvor jeg jokker i en hundelort og ikke når toget og glider på et tiliset fortov. Jeg har det godt.
Den jeg bruger allerflest af mine timer med er selvfølgelig min vidunderlige kæreste. Han har altid været rimelig hemmelig her på bloggen. Men han er kommet lidt frem fra gemmerne i 2013. Min kærlighed er egentlig bare blevet større i dette år, så jeg får mere og mere lyst til at dele ham, og jeg har også skrevet lidt hist og pist. Det er absolut mere krævende at være i et forhold end uden for et. Det vil jeg i hvert fald påstå. Men det er det hele værd. Især i et år der har fået mine nerver til at hænge uden på tøjet, hvor mine kinder har været opløst af snot, så har han været bag mig og jublet på toppen og givet mig kram, når jeg har ramt bunden. Det er jeg så evigt taknemmelig for.
Jeg er sgu da heldig! Hvad har I mon været taknemmelige for i år?
Et par helt private billeder fra gemmerne, taget til et par gode venners bryllup i Kødbyen i sommer. Billedet er taget af en af vores bedste venner inden middagen.
