Away we go

</

Lejligheden er efterladt i ryddelig stand, for om få dage får den nye beboere. Min kærestes bror er hjemme til Jules kone og barn og så er der igen liv i opgangen. Herligt at den lille lejlighed kan blive passet.

Og SÅ er vi dælme på vej! Jeg havde ærligt talt ikke troet det. I går var den værste dag med rystende og svedige hænder, gummiben og fornemmelsen af eksamensmave, I ved sådan en mave der føles alt for let og ikke finder ro. Alting klappede for vildt i går; først uni, så arbejde, så frisør, så businessmøde, så bendame (de måtte aflyse fældning af regnskov torsdag, KRISE!), så hjem til madlavning med bedste ven B, min far kom også for lige at ønske god tur. Og da de to stod der i gangen, så væltede tårerne frem og halsen snørede sig sammen. Og nu står jeg her med indchecket rygsæk og våde øjne igen. Det lykkedes. Og for første gang i uger, kan jeg oprigtig sige jeg glæder mig.

Bloggen bliver fyldt med indlæg stort set hver dag, og der er herlige konkurrencer også. To styks, og vinderne bliver trukket, når jeg er hjemme. Især næste uge glæder jeg mig til, for jeg er med i en styling challenge, som jeg håber, I vil tage godt imod. Jeg skal lige forsøge mig med at få åbnet op for kommentarerne fra telefonen, så jeg ikke behøver godkende alle, og I bare kan skrive derud af I skulle bare vide, hvor meget jeg elsker jeres ord. Og hvis jeg skal glæde mig til at komme hjem, så er det til dem!

TAK for jeres tilråb og “you can do it”-s de sidste par dage. De har sikret min overlevelse