Boots – Acne // Skirt – Ganni // Knit – Baum und Pferdgarten
Det første “dagens” taget inden for i denne sæson! Hvis man tænker på, at vi er i december, så er det sgu da meget godt klaret. Dagene er korte, det kræver planlægning. Men Kat var så sød at agere fotograf igen, igen, igen, da vi skulle ind til Noise PR og se på duftlys. Eller… Dufte til duftlys. Nogle ret eksklusive nogen fra Aquiesse [akui'æs]. Tøjet? Meget uglimrende og utyllet, men meget hverdagsagtigt. Den slags tøj hvor jeg følte mig lige dele sej og feminin, og hvor alt tøjet bare var dejlig blødt. Mmm…
Jeg har altid været ret betaget af dufte og har engang læst at næsens hukommelse slår hjernens med flere meter – om det passer skal jeg ikke gøre mig klog på. I 00′erne var det røgelsespinde, åh hovedpine til den store guldmedalje, havde I også sådan noget stads? Siden er jeg gået over til lys, som er noget mere afdæmpede i duften. Jeg har haft lys fra Rituals, L:A Bruket og Dyptique – sidstnævnte er tissehamrende dyre men gode. De andre to dufter nærmest ikke. Og det synes jeg, de skal, det er jo det, man betaler for. Ikke for meget men behageligt, det skal de dufte. Det er top afslappende og overskudsagtigt, synes jeg, med de lys. Det er ret zen-agtigt og er en lille luksusgode i hverdagen. Så da jeg i går klummede den på computeren, så fik den med god kaffe, blomster og mit nye Aquiesse-duftlys fra min goodiebag. Ahmen, der var ikke et øje tørt. Det duftede så rent og sofistikeret.
Tre små og nemme tricks til ro i hverdagen; kaffe, blomster og duftlys, og til at gøre de små øjeblikke til lykkestunder. God te. God bog. En plaid oppe om ørerne. Rent sengetøj. Nyvasket tøj. Øjeblikket man er færdig med at rengøre. Ahh…