God-alt-for-sent-aften fra Frederiksberg!
Weekenden er gået så skrækkelig hurtigt, at jeg slet ikke har nået en brøkdel af, hvad jeg havde planlagt. Og de eneste par timer, der har været ro her i lejren, har været hertil aften. Men så fik den også med tacos, bland-selv-slik, feel-good-feel på Jennifer Aniston-måden og så lidt cola til. Der er eksamensopgave, muligt lejlighedssalg, rejse, arbejde, en igen-igen-syg Frida på programmet. Frida er ikke alvorligt syg, vi fandt en tumor for en uges tid siden, som hun nu har fået en masse antibiotika for at neddæmpe.
Travlheden betyder også, at jeg mestendels har haft joggingsbukser på denne weekend. Meget kontrær billederne ovenfor. Dem skal jeg til gengæld fortælle jer om. De er nemlig taget i dag kl. 09.12 på H. C. Ørstedsvej på vej til bageren. Jeg stod op klokken 08.10 for at hoppe i bad, lægge makeup, hoppe i det pæne tøj, sådan at vi klokken meget tidligt kunne kombinere brødhentning-hundeluftning-billedtagning – vi er vel effektive her i hytten, spilder ikke tiden. Nogen har måske nok tænkt, at jeg var på walk of shame med hundeprut og morgenbolle i hænderne iført fuld makeup og pailletter, haha! Hvad man ikke gør for at få foreviget et sæt tøj. Sådan er bloggerlivet altså også, jeg skal stå model til noget, haha. Eller i virkeligheden skal min kæreste og hund! De gode væsner.
Det var i sandhed en gyssekold fornøjelse i stiv kuling med rindende næse og våde øjne. Men der var én god grund til alt søndagspostyret, det fine tøj alt for tidligt! Jeg vil nemlig vise jer den fine rosaguld pailletkjole fra Stella Nova. Og ikke bare vise den men også udlodde den! Kjolen er en str. 36, den er foret og tungt besat af små fine pailletter – PERFEKT til julefrokost og nytårsaften. Og den sidder virkelig rart, skal jeg hilse og sige.
Hvordan deltager I?
1) I skal tage et billede til instagram af den kjole fra jeres skab, I godt kunne tænke jer, den skulle erstatte.
2) Følg Stella Nova på Insta og tag jeres billede med @stellanova_dk og @rockpaperdresses og lav hashtagget #pailletpige
Må den bedste pailletpige vinde! Og sov så godt.
PS: Pailletterne røg af til fordel for hængerøv og striktrøje kl. 09.48